+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Man hører ofte om, hvor vigtigt det er, at vi udfordrer os selv, prøver grænser af, kaster os ud i nye, spændende ting og projekter uden nødvendigvis at kende udfaldet, tage nogle chancer og se, hvor det fører hen. Kan det her lyde en smule skræmmende i dine ører? Det kan det i hvert fald i mine. 

For nyligt blev jeg inviteret til et event på Instagram, for det første blev jeg helt paf over overhovedet at blive inviteret med til sådan noget. Jeg har aldrig prøvet det før og havde en opfattelse af, at man skulle have en noget større profil for at blive taget i betragtning til sådan noget, men jeg blev inviteret. Her opstod det første tankemylder i mit hoved. Jeg vidste, at jeg ikke ville kende en sjæl, hvilket i sig selv er en smule skræmmende. Jeg er virkelig en tryghedsnarkoman og bare det at se ét enkelt, velkendt ansigt, ville skabe en tryghed for mig, men det vidste jeg, at det ville ikke være tilfældet her. Jeg må også siges at være ekspert i ”hvad-nu-hvis”-tanker. Hvad nu hvis jeg føler mig vildt akavet, hvad nu hvis jeg siger noget åndssvagt, hvad nu hvis jeg slet ikke falder i snak med nogle og bare ville komme til at stå sådan lidt kejtet henne i et hjørne, hvad nu hvis jeg ikke kan finde toilettet osv., osv.? Alle sådanne tanker fløj rundt i hovedet på mig. Jeg valgte dog til sidst at takke ja til invitationen om at tage til eventet. 

I timerne optil var jeg ret nervøs, og jeg gjorde mig også adskillelige overvejelser om, hvad jeg skulle tage på af tøj. Hvilket vel må siges at være ret normalt som kvinde ;). Jeg er også så ”heldig” at reagere ret fysisk på min nervøsitet, herunder bl.a. dårlig mave, men jeg bliver også meget rødspættet på mine overarme og bryst/hals, hvilket tydeligt kan ses. Selvom jeg prøver at sige til mig selv, at nu slapper du altså af, så kan jeg næsten altid være sikker på, at det kommer alligevel. 

I løbet af aftenen og efter eventet var jeg så glad. Det havde bare været så godt! Jeg faldt i snak med en super sød pige, som jeg ikke kendte i forvejen. Hende og jeg snakkede og hang ud sammen det meste af aftenen. Alle mine ”hvad-nu-hvis”-tanker kunne jeg skubbe langt væk, for det havde bare været så hyggeligt og også rigtig lærerigt. Hvad kunne jeg så lære af det inderst inde? At det virkelig er fedt at udfordre sig selv og prøve nye ting. Jeg var bare så ovenpå, da jeg kom hjem og så glad for, at jeg var taget med og ikke var blevet hjemme af ren nervøsitet og det ukendte, der lå i hele situationen, for så havde jeg jo gået glip af det hele. Hvis jeg skulle få et lignende tilbud eller en invitation en anden gang, vil jeg helt sikkert sige kæmpe ja tak. 

Nu er det her et meget konkret eksempel fra mit eget liv, men det kunne jo være hvad som helst nyt, som du ville komme ud for i dit liv. Fx det at møde nye mennesker generelt i alle mulige situationer, søge et nyt arbejde og begynde på det, tage ud at rejse alene, opsøge andre af eget initiativ og meget mere. 

Ofte ender sådan nogle situationer ud med, at man bliver positivt overrasket, eller ikke nødvendigvis overrasket, men måske en tilfredsstillelse og en større selvsikkerhed i, at man godt kan gøre ting, som umiddelbart virker skræmmende og meget udfordrende for én. Hvis det i så fald ikke havde udmundet sig på sådan en måde, så ville man jo alligevel være den oplevelse rigere, og det ville man jo på ingen måde tage skade af. 

Det kan virkelig være så hæmmende for én, hvis man ligger under for den frygt og usikkerhed, der ligger i det ukendte. Kun ved at udfordre sig selv igen og igen, kan man komme den til livs. Det hjælper også mig at tænke konstruktivt over det tankemylder, som jeg får. Hvad er chancen for, at alle disse ”hvad-nu-hvis”-tanker overhovedet ville blive realiseret, og hvad er det værste, der kan ske? Det er sjældent så slemt, at man ikke kan grine af det senere. 

Jeg håber, at du kan bruge min oplevelse til noget, fx hvis du står i en lignende situation. Skriv endelig til mig, hvis du har brug for et råd eller to. Jeg vil hellere end gerne hjælpe :-). 

Kram fra mig,
Anne-Sofie