+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Spinatpandekager er skønne, sunde madpandekager som smager helt fantastisk! Du kan fylde dem med lige præcis det slags kød og grønt, dressing mv som du synes. I denne udgave har jeg puttet spicy oksekødsfyld indeni og toppet dem med hytteost, tomater og oliven. De smager herligt! De mætter godt og så er de endda nemme at lave 🙂

Pandekager (4 pers)

  • 75g frisk spinat
    3 æg
    4 dl mælk
    150g hvedemel
    1/2 tsk salt
    lid peber
    smør til stegning

Put alle ingredienser i en blender og blend til fin jævn masse. Steg pandekager på en pande i lidt smør.

Oksekødsfyld

  • 400g hakket oksekød
    1 løg, finthakket
    3 gulerødder, fintrevet
    1 gul peberfrugt, små tern
    1/2 dåse hakket tomat
    1 lille rød chilifrugt, finthakket
    2 1/2 tsk paprika
    1 tsk salt
    1/2 tsk peber
    1/4 tsk muskatnød
    1/4 tsk spidskommen
    1/2 tsk koriander

Desuden

  • 100g hytteost
    8-100 cherrytomater
    Grønne oliven

Svits løg i en gryde et par minutter. Tilsæt kødet og lad det brune. Tilsæt gulerødder og peberfrugt, steg med et par minutter. Tilsæt de øvrige ingredienser, rør godt og lad simre 5 minutter.

Fordel kødet i pandekagerne og rul dem stramt sammen. Put dem i et ovnfast fad og fordel lidt revet ost over. Varm ca 10 min ved 200 grader, til osten er smeltet. Tag ud af ovnen og fordel hytteost, tomater og oliven ovenpå.

Tip! Juster din chilimængde etter hvor stærkt du ønsker fyldet. Tag evt kernerne ud for en mildere udgave.