+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Inden jeg blev mor første gang, havde jeg gjort mig mange og lange overvejelser om hvilke slags forældre min mand og jeg ville blive når vi engang blev forældre. Moderne og ligeværdige forældre, og da det endelig skete blev mange af de overvejelser forkastet med det samme, nye kom til og mange blev som forudset.

De kloge folk siger, at vi statistisk set pr barn rykker tættere og tættere på skilsmisse. Og jeg tror på dem. Der er ikke noget som børnopdragelse og manglende søvn der kan skabe konflikter. Og i vores tilfælde, kom der 1, 2, 3 børn, og pr barn var der bare nogen ting der blev tydeligere og tydeligere, i hvert fald i min lille familie. “Skal mor bede om lov og far om tilgivelse?” Jeg har prøvet at give jer et lille indblik nedenfor.

Toiletbesøg. “Er det okay jeg lige skynder mig på toilet alene?” Sagt med benene krydset og med håb om at knibeøvelserne har gjort deres arbejde rigtigt. Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har haft børnene med på toilettet da de var små og som følge heraf er blevet nedstirret på toilettet mens jeg skulle besørge eller skulle have lange dybe samtaler tis eller dens lidt ildelugtende fætter, mens han…..hold nu fast, bare gik på toilettet uden og spørge eller oplyse nogen om det. Bare sådan, hver eneste gang, og sætte han pris på det? Næææ han gør det bare som om, det var det mest naturlige ting og gå på toilettet alene. That lucky bastard.

Madlavning. “Vil du kigge efter børnene mens jeg laver aftensmaden?” Fordi det at underholde 3 børn, eller have dem med i madlavningen bare ikke altid er en walk in The park, og ja jeg kan godt se du har en hot date med ikke bare 1 fræk tøs men hele 2, i form af sofa OG fjernbetjening, men hvem sagde lige det er moren der både laver maden og passer børnene samtidig.

Handle. “Er der mulighed for, at jeg lige hurtigt kan køre op og handle alene uden børnene?” Hvornår blev det wellness? Jeg elskede det, hvilken luksus at handle i fakta alene sammen med en masse stakkels fortravlede hårdtarbejdende mennesker, der løb forvildende rundt og kastede ting i indkøbsvognen, inden de skulle hente børnene i daginstitutionen, som helst skulle hentes inden klokken 15, så man var efterladt med nogenlunde god samvittighed lige den dag. Men kodeordet alene gjorde det til en vildere gave end de lækre sorte læder støvler, jeg havde fået i julegave året forinden. De sjældne gange min mand handlende, var det da den største selvfølge at børnene IKKE skulle med.

Middagslur. “Kunne du holde børnene i nogenlunde ro, mens jeg tager en middagslur?” WTF….YOU GOT TO BE KIDDING ME…. Det er lørdag, jeg ved godt det er hårdt og have arbejdet hele ugen, men SERIØST…..Jeg har ikke sovet siden vi fik børn. COME ON….

Nu er alt jo sat lidt på spidsen ovenfor, han har da aldrig, ikke en eneste gang sagt at jeg skulle bede om lov til noget, det blev bare sådan hen af vejen. Og alt tid tilbragt i mine højtelskede børns selskab er selvfølgelig guld værd. Jeg elsker min mand, han er fuldstændig fantastisk på så mange områder, men han ved simpelthen ikke hvilken luksus far titlen til tider er kontra mor titlen. Vi overlevede småbørns perioden, ingen kommende skilsmisse her heldigvis. Så hvad er det her, udover et lettere satirisk indlæg på min mands bekostning, tja måske er det blot en kæmpe high five til alle de seje forældre, både mødre og fædre og et lille trøst, småbørns perioden er benhårdt arbejde, men kære mødre, fædre og forældre der er lys for enden af tunnelen. Bare vent, det bliver nemmere.