+45 51917135 kontakt@lachika.dk

I min sidste artikel skrev jeg lidt om dét at ”make-uppe dig glad” og hvad det gør for din selvtillid og dit selvværd. I det følgende kommer jeg med tips til et godt ”starter-kit” til dig som måske synes at det lyder dyrt og uoverskueligt at komme igang – i will prove you wrong.

Jeg har selv, i starten af min egen make-up-rejse, stået i Matas, blank og fuldstændig uvidende om hvilke mærker, hvilke farver eller hvilke produkter jeg overhovedet skulle købe – og er da også kommet hjem med komplet elendig make-up op til flere gange. I make-uppens verden er der SÅ uendeligt mange regler for hvilke farver der passer til bestemte øjenfarver, hvilke mascaraer der passer til forskellige typer af vipper og et hav af forskellige konsistenser på et hav af forskellige produkter. Men hvordan er jeg så kommet frem til at bruge de produkter jeg bruger nu? Jo, jeg har ganske enkelt eksperimenteret med alle farver, konsistenser og mærker igennem mange år – både på mig selv, men også på min kunder i mit tidligere virke som hår- og makeupartist med egen salon. Derfor vil jeg nu gennemgå nogle af de ting jeg finder vigtigst at have i make-uptasken.

Basen for din makeup er allervigtigst

Når vi taler ”base” på en makeup, henviser jeg til hele ansigtet. For at få et så pænt og ensartet resultat som muligt, er det vigtigt at pleje og forberede din hud på en evt. foundation, concealer eller pudder. Dette gør du ved at anvende en dagcreme og evt. primer før du starter med påføringen af selve makeuppen. Basen for din makeup kan tage sig meget forskelligt ud og have forskellige ”jævnheder” alt efter hvilket produkt du vælger at påføre. Er det en dagligdags makeup i den lette ende, så kan en pudder/mineral pudder være helt ideel at bruge. Når du anvender dette produkt, vil huden naturlige facetter komme til sin ret, da en pudder, for det meste, har en begrænset dækkeevne. Lider du af rødmen rundt om øjne, ved næse eller urenheder, kan dette korrigeres ved hjælp af en concealer og blendes ud i huden med en finger eller en makeupsvamp – concealer og foundation påføres dog inden pudderen. Foundations kan også have mange afskygninger. Mit bedste fif til foundation er at teste farven på din hals. Her er det vigtigt at farven på en foundation du vælger, har en farve der er så identisk med din hudfarve på halsen som muligt (hellere vælge en der er lidt for lys end lidt for mørk). Ligesom med concealeren, kan foundation påføres med hænderne, ved brug af makeupsvamp eller børste. Jeg selv foretrækker at anvende børste, ligesom jeg selv bruger svamp når jeg skal bruge concealer til at dække urenheder eller rødmen.

Shape it!

Når dit ”lærred” er skabt, i form af din makeup-base, så kan du begynde at indramme dit ansigt. Dette gøres ved at påføre en mørkere pudder, evt. solpudder/bronzer. Her er det vigtigt at have med i sin overvejelse, at ens struktur i huden har en stor betydning. Såfremt du har ujævn hud i form af rynker, da anbefaler jeg en mat solpudder. Som udgangspunkt anbefaler jeg at vælge en nuance der ikke er alt for mørk. Din solpudder påføres under kindbenene og på siden af næsen, langs næseryggen og evt. i panden langt hårgræsen – i særdeleshed hvis du har en høj pande eller meget rundende pande. For at bringe lidt glød til ansigtet kan lidt rouge/kindrødt påføres på kinderne. Blend og ”sæt” det hele med en ”setting powder”. Dette både nedtoner og blender overgange i makeuppen, samtidigt med at det forlænger holdbarheden af din makeup.

Fremhæv dine øjne

Dine øjne og detaljerne nær øjnene udstråler en stor del af din personlighed – og det vil vi gerne se ENDNU mere af! 🙂 Derfor er det dér, at makeuppens fokus virkelig skal skinne igennem. Hvad angår øjenmakeup er der, mere eller mindre, lige så mange do’s and don’t’s som ved konturering/indramning af dit ansigt – hvis altså man skal følge de gamle regler. Jeg er selv af den holdning, at alle kan bære ALLE farver uanset øjenfarve – det gælder bare om at have en konkret intension med den makeup man lægger, så det harmonerer i sin helhed :-). Hvis du ikke bærer særligt meget, eller overhovedet ikke bærer makeup normalt, så kan det være en idé at starte ud med helt sarte og relativt neutrale nudes. Afdæmpede øjenskygger i beige/brunlige nuancer som understøtter naturlige nuancer i huden. Gradvist kan du så forsøge dig med lidt mørkere og på den måde bedre vende dig til tanken og til at se dig selv sådan – der er nemlig intet som kan virke mere forkert, hvis man er vant til at være relativt lys i det meste af ansigtet og der så pludselig påføres en dragende mørk tone. Hvis det er denne fremgangsmetode du vælger, så er det også anbefalelsesværdigt at starte i de matte øjenskygger. De fleste forbinder nok øjenskygger med shine med noget man nok kun ville bære til en fest – men jeg bruger det nu også til dagligt. De skinnende øjenskygger påfører jeg på det højeste punkt på mine øjenlåg og de mørkere og matte nuancer i det vi kalder ”Globelinjen”, dine øjnes dybeste punkt, hvor øjet folder nu øjet er åbent. Sådan får du noget mere dybde på din makeup 🙂 Til hverdag kan jeg dog også sagtens finde på at påføre en mat og medium brun øjenskygge på hele mit øjenlåg, for så at highlighte min indre øjenkrog (mod næsen) og lidt under øjenbrynet, for at løfte og åbne mit øje :-). Ønsker du at dramatisere din makeup endnu mere, så er en eyeliner et must! Jeg selv anvender en mørkbrun hård eyeliner. Skal jeg til fest, så kan jeg dog også sagtens finde på at hoppe ombord i den sorte flydende som jeg placerer i en fin linje langs min øverste vippekant, for at få mine vipper til at syne kraftigere. Når vi kommer til sidste touch på øjet som er mascaraen, så er det vigtigt at give sig den tid og de forskellige try’s det kræver at finde den HELT rette! Lige som jeg selv mener at jeg har fundet ”the one and only” så dukker der en ny op som jeg så endnu bedre kan li’. Min erfaring går, so far på, at det skal være en makeup med en ikke alt for lang børste også konsistensen på mascaraen skal hellere være lidt for tynd end for tyk. Det sidste års tid har jeg været stor tilhænger af Clinic’s mascaraer men er nu i færd med og vildt glad for en mascara jeg fik i min Goodiebox fra Marts måned. Dertil skal lige næves at mascara’er i den billige evne er lige så gode som dyrere mascaraer og et ganske fint sted at starte når du skal eksperimentere med hvad der passer bedst til dig og din type vipper 🙂

Dine bryn udtrykker også en følelse

Og hvad menes der så lige med dén overskrift? Når vi tegner eller forsøger at udvise en følelse eller at udstråle noget bestemt, så kommer vores bryn også i spil. Har man bryn, der fra t-zonen og ud mod ørerne vender skråt nedad, så er det svært undgåligt at udtrykket bliver lidt betuttet eller lidende. Har vi derimod at gøre med én hvis øjenbryn går modsat, altså hvor brynene skråner skråt ned af fra tindingerne og ind mod næseryggen, ja så ser vi et mere vredt udtryk. Når vi taler om bryn, handler det altså om at finde den gyldne mellemvej og den helt rette og mest flatterende figur, som skal kompencere dit ansigt på bedst mulig vis. Min ALLER største anbefaling er at starte ud hos en kosmetolog eller anden form for ekspert på området, som derved kan hjælpe dig med at sætte formen LIGE som de skal være :-). Hvis du som jeg har gennemlevet starten af nullerne med en pincet i hånden og fortryder det NOGET så meget – så er en brynblyant, brun øjenskygge/pomade og en brun mascara din nye ven! Det kræver naturligvis lidt øvelse at lære at få dem til at sidde i skabet hver gang, men ikke desto mindre, så er det nogle gode værktøjer til at forme dine bryn med. Hertil kan lyde et lille råd som går på: ”Tålmodighed, lette bevægelser, lidt produkt af gangen, vatpinde og en nuance som understøtter din hårfarve – så er du godt på vej!”. Heldigvis findes der også dem som lyttede efter da der blev sagt ”smid pincetten!” eller dem hvis øjenbryn aldrig har været tortureret – I’m so happy for you! For det gør bare det hele lidt nemmere. Når først dine naturbryn er rettet til, så står du frit stillet til at lade dem tage sig ud som de er i sin egen naturlighed, eller har muligheden for at lade dem syne lidt tættere eller mere dramatiske blot ved at anvende lidt brun øjenskygge eller brynpomade som understøtte dine bryns egen naturlige farve – så har man altså et lækkert og kraftigt bryn :-). For mig, er brynene noget af det vigtigste ved hele ansigtet, fordi at de netop medvirker til at understrege både personlighed og udstråligen generelt. Derfor er det også en del af makeuppen man, i mine øjne, bør have stor fokus på og øve sig mere på.

Du kan komme langt med 300 kr.

Et lille udvalg af mine køb fra Normal som jeg dagligt bruger og er vildt begejstret for (De to lyserøde børster er fra Nilens Jord og er ikke købt i Normal) .

Jeg er selv en flittig bruger af makeup og bruger det stort set HVER dag – på nær når jeg er syg eller holder en ægte lazy søndag. Det er ikke sjældent set, at jeg har været i Matas og er kommet ud 600 kr. fattigere efter bare at have investeret i en foundation, en mineralpudder og en mascara – OUCH! Det er faktisk ikke mere end et års tid siden, at jeg havde formået at rejse hjemmefra uden min makeup i forbindelse med at jeg skulle til et bryllup – HORROR STORY OF THE YEAR – i know! Min eneste redning var at få benene på nakken og smutte i Matas. Jeg manglende ALT! Børster, foundation, pudder, bronzer, rouge, øjenskygge, brynblyant, eyeliner, mascara og highlighter – everything! Det kostede mig næsten 1400 kr. og mange af tingene var, more or less, nødløsninger som jeg sidenhen aldrig har fået brugt. Nu har jeg flere gange været i kæden Normal for at handle lidt forskellige rengøringsartikler og er så også blevet stor tilhænger af deres make-up afdeling. Det er billigt og der er et hav af muligheder! Tilmed vil jeg også lige tilføje at mange af deres øjenskygger er virkeligt smukke og godt pigmenterede, ligesom de foundations og mineralpuddere jeg har der fra er super gode. Mange af øjenskyggepaletterne koster under 100 kr. og nogle endda endnu billigere, puddere under 40 kr. og mascara til under det halve af dét jeg ellers har plejet at betale for en foundation.

Jeg håber at du har fået mod på at makeuppe dig glad og at gøre lidt ekstra godt for DIG! Du fortjener at være den bedste udgave af dig selv!

Instagram her