+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Her kommer en virkelig lækker, simpel, smuk og velsmagende salat. Den består af rucola, spinat, bagte tomater, feta og ristede pinjekerner. Alt sammen suppleret af en simpel dressing, der på én gang er sød og let syrlig og som lige sætter prikken over i’et.

Når du bager tomaterne, bliver smagen ekstra intens hvilket tilføjer fylde til salaten og klæder de andre smage super godt. Fra fetaen får du cremethed og fra pinjekernerne et herligt, knasende og nøddeagtigt strejf. Alt i alt en super lækker salat med masser af skønne smagsindtryk – perfekt som tilbehør eller bare til at nyde lige som den er.

Hele herligheden kan være klar på bare 30 minutter.

Til 4 pers skal du bruge:

  • 125g rucola
  • 50g spinat
  • 200g cherrytomater
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk hvidløgspulver (alternativt 2 knuste fed hvidløg)
  • lidt salt, peber
  • 1 håndfuld hakkede krydderurter fx persille og basilikum
  • 1 dl feta
  • 30g pinjekerner

Dressing

  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk flydende honning
  • 1/2 tsk dijonsennep

Sådan gør du:

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Halvér tomaterne og placér dem i et ovnfast fad. Drys tomaterne med hvidløg, salt, peber og friske krydderurter og bag dem 30 min i ovnen.
Rør dressingen sammen og vend den sammen med rucola og spinat.
Rist pinjekernerne på en tør pande til de bruner let.
Placér salaten på et fad og top med de bagte tomater, smuldret feta og pinjekerner. Server og nyd! 🙂

Læs også: Linsesalat med skinkeviklet bagt avocado