+45 51917135 kontakt@lachika.dk

– man er som man er

Kæreste piger, kvinder, damer, mødre, singler, hustruer og karrierekvinder.

De fleste af os giver vores krop en tanke eller ti i løbet af dagen. Det kan være meget forskelligt, hvad vi tænker, men også de fleste af os har oplevet eller oplever at tænke noget grimt om vores krop.
Måske har du tænkt noget ala:

Min numse er for stor
Jeg har for meget appelsinhud
Mine næsebor er for store
Jeg har fået en bekymringsrynke
Mine bryster er for små
Mine overarme er for store
Min ene tå er for lang
Jeg har nogle for tynde tændstikben
Min numse er flad eller – mit øre er krøllet?

Janes bekymringsrynke

Jeg selv kæmper med, de såkaldte “ridebukselår”. Måske kender i det? Det er der, hvor noget af fedtet kravler fra numsen og ud på ydersiden af låret. Forestil jer et billede af en gammeldags ridebuks eller gulerodsbuks, så ved I hvordan det ser ud. Ridebukselår skyldes et højt indhold af østrogen i kroppen, som gør at fedtet nemmere sætter sig på hofter og lår. Når fedtet sætter sig omkring lår, hofte og numse det hormonelt betinget, og således sværere at komme af med – så ved i det! OG NEJ der findes ikke øvelser der gør at du kan fedtforbrænde bestemte steder. Så piger vi må slutte fred med vores smukke ridebukselår, mormor vinger eller bildæk, som i øvrigt er det mest naturlige som IKKE nødvendigvis har noget med at være usund at gøre, men som bare engang er blevet italesat som forkert. Jeg har masser af gode dage, hvor jeg selv synes, at det spiller, men også dage hvor jeg er usikker og utilpas i min krop og hvor tøjet, uanset hvad det er, bare sidder dårligt, og kun fremhæver mine ridebukselår. Kender du det?

Måske kender du også følelsen af at kigge på en anden og tænke “hvis jeg bare havde sådan en krop”, det gør jeg også tit! Dertil mindede min veninde mig om noget klogt! Nemlig at den du kigger på, hun har nok noget andet hun kæmper med, og hvis du har ændret noget, vil du måske endda finde noget andet der så vil udfordre selvbilledet!! Ofte vil de lår der er blevet mindre også stadig føles som før! Så hvad gør man så, og hvad er årsagen til, at mange af os er så udfordrede på at slutte fred med kroppen, som jo faktisk bærer os igennem livet, i bogstavelig forstand, og som er som naturen har skabt den?

Jeg har ikke et endegyldigt svar, men jeg ved, at vi sammenligner os alt for meget med andre. Derudover har jeg valgt en lidt anden vinkel, nemlig tøj og mode. For her ligger der enormt mange problemer der fører til en bodyshame kultur.

Jeg vil fokusere lidt på tøj! Tøj er nemlig også en rigtig stor faktor i relation til vores selvbillede. Efter mange år med tøj og mode som min allerstørste interesse, har jeg lagt mærke til mange ting, der påvirker mit og andre kvinders syn på vores krop.

Allerførst skal vi måske en gang for alle skille os af med de jeans, som vi kunne passe for fire år siden, så de ikke ligger og suger opmærksomheden og energien ud af os!!!!! Jeg har selv et par, som jeg har besluttet mig for skal ud. Jeg er klar over, at det her kan møde modstand, for bevares de jeans er jo motivationen for at tabe sig, og flere har det faktisk hjulpet! Det ved jeg, men måske kan noget andet være en mere positiv motivation, så de jeans ikke ligger som en ubehagelig reminder om hvor du ikke er, i stedet for hvor du gerne vil hen? Måske kunne man give sig selv et nyt stykke tøj, når man har nået sit mål, hvis man altså har et? Det er også en ting, man behøver ikke altid at have et mål. Hvor ville det være fantastisk, hvis flere kunne slutte fred og ikke altid jagte noget andet. Jeg er ikke tilhænger af, at vi bare altid skal slutte fred med vores ydre, men hvis vi bruger meget energi på det, skal vi enten prøve at gøre noget ved det, eller arbejde med at slutte fred med det.

Tilbage til tøjet – jeg har arbejdet i tøjbutik i mange år og generelt bare brugt lige så mange timer, som en teenager foran en computer, på at forholde mig til trends og tøj samt forskellige kvinders relation til tøj og mode.

En af de mest bemærkelsesværdige fænomener jeg har lagt mærke til, er kvinders forhold til tallet der står i tøjet! Størrelsen på tøjet betyder så meget for os og definerer os tit. Måske har I hørt eller selv brugt formuleringer som “jeg er en størrelse. s” eller “jeg har altid været en størrelse. 44”? Når vi definerer os selv ud fra en størrelse, falder det også tit sammen med det billede vi har af kroppen som kan passe den pågældende størrelse.
Det største problem ved altid at definere os selv ud fra størrelser er, at størrelser aldrig er definitive eller stabile. Hvad der er en 38 i en butik kan være XL i en anden, så derfor tror jeg, at mange kvinder går glip af lidt tøjlykke, når vi med skyklapper går rundt og shopper efter “jeg er en 38”. Derudover tror jeg, at vi nogle gange bliver skuffede, kede af det og dårlig tilpas, når størrelsen ikke matcher det vi identificere os med. Jeg tror, vi er godt hjulpet på vejen til at slutte fred med vores krop, hvis vi i stedet for at shoppe efter størrelser, shopper efter det, der sidder godt på os. Så piger husk altid at størrelser bare er vejledende, og selvom der hænger en drøm af en kjole, i en størrelse der ikke er “din” så prøv den alligevel, måske har den smukkere pasform end nogensinde.

Når vi så taler om det med at klæde os i det, vi kan lide at have på, så skal vi lige vende et gammelt program fra kanal 4, som jeg har brugt alt for meget af 00’erne på at se. Det hed “What not to wear” og måske kan du huske de to “modeeksperter” Trinny og Susannah? Når jeg sætter modeeksperter i citationstegn, så er det fordi, jeg ved nærmere eftertanke synes, at de er to lidt skrækkelige madammer der har skabt et program, der fortæller folk hvad de ikke må gå med, fordi de er kiksede, kedelige og umoderne, så er det bare jeg tænker, hvem skal bestemme hvad der er det “rigtige” at have på? Om striber på tværs er forbudt eller gråt er for kedeligt må være op til den, der skal have det på? Min pointe er bare, at vi skal stoppe med at forholde os så meget til hvilket tøj, der ifølge andre er rigtigt eller forkert. Derudover skal vi ikke tage os af om H&M’s divided størrelse xs ikke lige passer, og istedet minde os selv om, at vi skal tage det på, som vi synes føles godt og klæder os. Så er vi et godt skridt på vejen, mod et mere kærligt blik på vores krop. Det har hjulpet mig meget at sige til mig selv, at str. ikke siger noget om, om jeg er stor eller lille. Jeg er nemlig, lige som jeg er og det ændrer tøjet ikke på.

Størrelser er ikke det eneste ved tøj, der giver os unødige komplekser. Så hvis du har lyst til at hoppe i en kjole med striber på tværs, så gør det, og lad den ikke hænge i skabet fordi nogle engang har sagt at  striber på tværs vil få en til at se større ud. Eller hvis du ligesom jeg har et kompleks med at bruge bukser, fordi jeg synes at min numse er stor, men at du har inderligt lyst til bukser – så GØR DET!

Måske tænker du, “det kan du nemt sige”? Det er ikke nemt, men jeg kan sige det nu, fordi jeg selv har stået der. Jeg har efter flere år med kjoler og bluser ned over numsen og en længsel efter flotte bukser taget en beslutning om, at det ikke skal stoppe mig, og at jeg skal gå med de bukser jeg har lyst til. Det er stadig svært, og der er også dage hvor det stadig er kjolen der vinder grundet usikkerheden.

Mine ridebukselår og min beslutning om at bære bukser lige med det mønster jeg kan lide.

For at afslutte, så kommer vi altså nemt til at definere os selv ud fra andres perspektiv og normer, samt ud fra “love” som for eksempel Trinny og Susannah og mange andre i modekulturen har påduttet os, i forhold til hvad der er klædeligt og hvad der ikke er, og hvornår man kan “tillade” sig at klæde sig på en bestemt måde.

Vi her hos KvindemedK ønsker vi, at det her måske kan skubbe lidt til en måske spirende lyst til at sk… på hvad tøjstørrelser, regler eller andet definerer som passende til din krop. For hvis DU synes, at det styrker DIN følelse af lækkerhed og positive tanker om DIN krop, så GO FOR IT!!! Der vil ofte være en tvivl eller en usikkerhed, der vil banke på, og som vil gøre dig i tvivl om hvad der egentlig føles godt for dig. Det sker stadig for mig, men jeg prøver altid at minde mig selv om, hvad der gør mig glad og vælger det, der kan få smilet frem hos mig.

Om det så er farver, sort, gråt, stort eller småt, stribet eller prikket så skal det gøre DIG glad. <3