+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Mad med farver er altid skønt, og denne ret er ingen undtagelse. Ratatouille er super som tilbehør og en lækker ret med mange grøntsager og en masse smag. Jeg synes også, der er noget hyggeligt over “gryderetter”, som kan hygge sig lidt alene uden for meget tid i køkkenet.

Det skal du bruge:

  • 1 ds. hakkede tomater (fx med basilikum)
  • 3 finthakkede gulerødder
  • 1 stort løg
  • 1 peberfrugt
  • 2 store fed hvidløg
  • 1 aubergine
  • 1/2-1 squash
  • 4 store tomater
  • 6 store champignons
  • rapsolie (til stegning)
  • salt og peber
  • oregano, timian og en smule chilipulver/chiliflager

Skær tomater, aubergine, squash og champignons ud i lige tykke skiver med ens diameter – disse skal senere bruges til “låget” i retten.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Peberfrugt, løg, hvidløg og gulerødder skæres ud i tern og svitses i en gryde i lidt rapsolie. Hernæst tilsættes dåsen med hakkede tomater, og retten krydres.

Lad den simre/koge svagt i ca. 10 minutter. Blend herefter til en tomatsauce.
Hæld saucen i en tykbundet gryde, der kan gå i ovnen, og lav et “låg” i spiralform af tomater, squash, aubergine og champignons. Drys med lidt salt og kom gryden i ovnen, hvor retten skal “bage” med låg i ca. 30 minutter.

Velbekomme! 🙂

Læs også: Cremet one pot pasta med chorizo og grønt

Instagram her