+45 51917135 kontakt@lachika.dk

I opdragelse og familie- og hverdagsliv

Snooze…  snoooze.. tænde lyset, slukke det igen, tænde det igen, stå op, nej bliv liggende, mooooaaar, godmorgen, tøj på, ikke tøj på alligevel, mooar, morgenmad, tøj på, madpakker, leverpostej på bukserne, nyt tøj på, hvad er der i køleskabet til i aften, mooooaaaaaaar, MOAR!, ja du må godt tage shorts på, pasta med kødsovs, nej du må ikke tage shorts på det er for koldt, mindre nedsmeltning hos den mindste, forsøg på trøst, makeup, hov jeg skulle også tisse, overtøj på, et barn under armen, andet barn i hånden, taske på hovedet, åh nej MADPAKKERNE, smide det hele igen, ud af døren nu med madpakker, trække vejret, små skridt det går så LAAAAAANGSOMT, jeg elsker dig, god dag min skat, MOR SKAL GÅ NU, jeg elsker dig.

Ligner dine morgener nogensinde det her bare en lille smule og føler du nogle gange, at dine pandelapper er overophedede allerede inden du er mødt på job? Nogenlunde sådan her malede Lola Jensen, til hendes foredrag, billeder af nutidige hverdagssituationer fra familielivet.

Lolas fokus var ikke overophedede pandelapper hos de voksne, som her er tilfældet, men hos børnene.
Med udtrykket overophedede pandelapper, satte hun fokus på hvor meget forældreskabet er blevet til en videnskab. Vi bombarderer vores børn med valg, aktiviteter og alt for lange forklaringer hele tiden, fordi vi så gerne vil gøre det rigtige.

Hvis vi som voksne efter sådan en dag føler, at vores hoveder er ved at eksplodere, så prøv lige et kort øjeblik at forestil dig, hvordan vores børns hjerner føles. Deres pandelapper bliver lynhurtigt overophedede af alle de indtryk, som de bliver udsat for i løbet af en dag.

Havregrød, grovboller, hirsegrød eller müsli, tag dine cowboybukser på, eller vil du heller have fløjlsbukser, skal vi gå den vej, eller den anden vej, hvad vil du have med på madpakke, blåbær, jordbær, agurk, gulerod, speltbolle, rugbrød, eller vil du hellere have knækbrød, hvad vil du gå til, fodbold, håndbold, gymnastik eller dans, nu skal du tage din regnjakke på, fordi de varslede regn i vejrudsigten i morges, og du bliver jo syg, hvis du bliver våd og kold……..

Det er slet ikke sikkert, at det er sådan hos jer, og måske er det. Måske er der lidt, måske er der meget som du kan nikke genkendende til?

Det som vi virkelig tog med os videre fra foredraget med Lola og som vi gerne vil skabe mere bevidsthed omkring er, at huske at skrue lidt ned for alle de ambitioner og forventninger, som vi har på vores egne og vores børns vegne. Det behøver slet ikke at være en videnskab at have børn. Vi skal nogle gange bare slappe af, lade børnene kede sig og lade deres pandelapper få ro.

Derudover mindede Lola os også om en vigtig og sød ting ved vores børn, som vi skal huske, når vi kommer til at tænke; at de “skaber sig”, de er på tværs med fuldt overlæg, de er udspekulerede eller hvad vi nu kan føle når “hverdagstornadoen” raser.  Det er at det faktisk først er omkring 25-års alderen, at man for alvor besidder evnen til forholde sig til konsekvensen af egne handlinger, fordi det først er der, forbindelserne mellem hjernens områder er fuldt udviklede. 25 ÅR!!!

Hvis vi kort dykker lidt ned i det neurologiske, så er der stor forskel på hvordan børn og voksnes hjerner fungerer. Vi voksne bruger vores hjernebark til at styre vores følelsesmæssige reaktioner. Vores små elsklingers hjernebark er ikke færdigudviklet, så det er deres mellemhjerne, den der rummer alle følelser, der ofte styrer dem. Det er altså barnets mellemhjerne og følelser, der taler, når din guldklump får nedsmeltning over flyverdragten.

Bare forestil dig hvordan din dag ville være, hvis du kun lod dig styre af behov og følelser. Tænk over hvor svært flere voksne har ved at tøjle følelserne, så hvordan kan vi så forvente rationelle børn?

Hvad gør vi så? Jo, vi skal huske, at give vores børns pandelapper ro, hjælpe dem med at få styr på de store følelser og sætte ord på dem. Det skal være korte og overskuelige formuleringer, som deres små hoveder er modne til.

Tilbage til foredraget, hvor vi morede os over, at vi alle sad og fik lidt røde øre over de mange kaotiske og konfliktfyldte hverdagssituationer, som kunne være PRÆCIS som hjemme hos en selv. Lola fik på humoristisk og kærlig vis åbnet vores øjne for, hvor mange gange vi, uden at vide det, bombarderer vores børn med alt for lange forklaringer og grunde, til de krav vi stiller. Nogle gange forklarer vi så meget, at børnene tvivler på, om vi overhovedet selv tror på det, vi står og siger.

Hvis vi er bevidste om, hvad det egentligt er, vi prøver at kommunikere og at det kommer ud på et passende niveau, så kan hverdagen altså blive lidt nemmere. Ofte skal vi bare være gode eksempler og vise vores børn, hvordan de skal være i verden, så lærer de det og forstår det tit helt af sig selv, uden alle mulige forklaringer. Hvis de ikke vil sige tak for mad, fordi de lige er sure over noget de ikke engang selv kan huske, så kan du blot selv sige det højt og så skal de nok lære det på et tidspunkt alligevel.

Husk børneopdragelse har aldrig været raketvidenskab og det behøver det heller ikke at være i dag. Lille søde Alma-Mathilde skal nok lande godt på benene i voksenlivet, selvom vi har nægtet fredagssnolder på en torsdag, uden en længere smøre om hvorfor hun ikke har godt af at få slik hver eneste dag, fordi slik er usundt, og slik vokser man ikke af, og slik hører kun til fredag….

… husk du står og snakker til et barn hvis områder i hjernen ikke er vokset sammen endnu..

Det eneste hun hører af ovenstående er ordet slik… slik… slik… slik…