+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Stay positive!

Dette er slet ikke noget jeg plejer at skrive om, og er ret langt fra mit lille krea-/bageunivers, som jeg elsker at være i, men om ikke andet, så er dette også en del af mig, noget jeg har mærket på egen krop, og som jeg har brug for at fortælle om. Der bliver skrevet en del om det modsatte, men stort set intet om det jeg har oplevet.

Det jeg har læst og hørt om flere steder, er det her med at finde det positive i det vi gør, og dem vi omgås. Vi skal mærke efter og kun gøre det der giver os energi (eller i hvert fald for det meste – ved ikke lige hvor mange der får mere energi af at støvsuge 😉), og vi skal omgås de mennesker der giver os energi, og hvor vi føler os godt tilpasse. Og jeg er faktisk fuldstændig enig – så langt så godt.

Men…

Hvad med den der bliver valgt fra, fordi modparten ikke føler at venskabet giver noget godt eller hvad grunden nu kan være…

Jeg er en af dem! Og det er bestemt ikke sjovt. Det gør pisse ondt at blive valgt fra, og især når der ikke ligger nogen forklaring bag.

Vi har i vores lille familie haft visse udfordringer, med sygdom og op- og nedture, de sidste 10 år. Men vi holder stadig sammen og kæmper. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvad det er, da jeg ikke mener det er så vigtig, for emnet her. Om end det nok er grunden til, at jeg er endt hvor jeg er.

I forbindelse med disse udfordringer, er der selvfølgelig nogle spor der har sat sig, og jeg fik på et tidspunkt noget professionelt hjælp fra en super dygtig coach. Hun sagde til mig: ”Du må forvente at der vil være nogle venner/veninder, som måske trækker sig, da de måske ikke kan håndtere at du ændre dig, når du begynder at arbejde med dig selv”. Okay tænkte jeg, fair nok, så er det nok ikke mine helt tætte veninder, for de ved hvad jeg (og familien) står midt i, og vil da helt klart støtte mig og vores familie.

Og selv om jeg gerne snakker med mine veninder, når der er noget som går mig på eller lign. så er der altså også ting som er for private, og som bliver mellem min mand og jeg (og måske en coach). Og så er jeg ikke typen der gider bruge en masse tid på at snakke om, hvor hårdt jeg til tider synes det er at være i min/ vores situation. Jeg tanker op på min energikonto, ved at være sammen med mine veninder og hygge mig, og få tankerne væk fra det der ellers fylder.

Men jeg tog fejl…

På trods af en lovning om, fra min ”veninde” at hun til enhver tid at ville støtte mig, som jeg også havde gjort da hun stod i en svær tid, så stopper hun pludselig, fra den ene dag til den anden, med at skrive til mig, og kunne knap sige hej når vi mødtes. Det var meget mærkeligt og gjorde vildt ondt.

1. gang hun gjorde det, konfronterede jeg hende, og fik en forklaring om at hun ikke kunne ”mærke” mig, og at vi var nok for forskellige. Ja, vi er forskellige, og har altid været det, og det har ikke været nogen hindring i de mange år vi var tætte veninder. Så efter en god kop kaffe og en snak, forsatte vi vores venskab (vi er jo trods alt voksne mennesker…). Et år efter gentog det sig. Hun trak sig, med en dårlig undskyldning om at hun havde travlt. Vi plejede stort set at skrive sammen hver eneste dag, have fællesspisninger sammen en gang hver 2. mdr. plus de dage vi mødes, for bare at snakke eller være kreative sammen. Nu var det åbenbart slut. Uden en forklaring eller noget…

Jeg må sige, at jeg var rigtig ked af det. Hende jeg troede var min aller tætteste veninde, havde ”droppet” mig! Det kostede mig mange tårer, og par kilo på vægten (de er dog kommet tilbage igen), plus jeg blev utrolig usikker på mig selv.

Her 2. gang valgte jeg ikke at konfrontere hende, det kunne jeg simpelthen ikke. Det er hendes valg, og det må jeg bare respektere.  Jeg skal heller ikke have veninder, der er mine veninder af pligt. Heldigvis har jeg andre veninder som jeg kan snakke med <3, selv om vi hverken bor tæt på hinanden eller skriver sammen hver dag.

Selv om det nu er 6 mdr. siden jeg sidst har set og snakket med hende, så er jeg efterhånden ved at komme videre. Eller nogle dage gør det stadig ondt, især hvis jeg på den ene eller anden måde bliver mindet om det vi har haft sammen.

Og hvad vil jeg så med dette skriv? Jeg ønsker hverken at folk skal have ondt af mig eller noget. Men jeg ønsker, at hvis du er den, der ønsker at droppe en ven eller veninde, af den ene eller anden grund. Så tænk på ham/hende. Giv en forklaring hvorfor. Måske kan det hjælpe vedkommende fremadrettet.

Uanset hvilken grund min ”veninde” nu havde, så ville jeg ikke have ændret på mig selv, for jeg er som jeg er, og det jeg har med i bagagen kan jeg ikke ændre på. Men hvis jeg nu havde gjort hende ondt, eller følt sig trådt på fra min side, uden at jeg vidste det, så kunne jeg da i det mindste have sagt undskyld, og så kunne hun jo tage imod den eller lade være.

Tak fordi I læste med hertil. Håber at det måske har sat en lille tanke i gang hos dig. Måske har du oplevet lign. så kunne jeg da godt tænke mig at høre fra dig J

 (Håber ikke det blev som en omgang tøse-fnidder-fnadder fra skolegården 😉 )

Hjemmeside her