+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Disse æggemuffins er en af mine tilbagevendende klassikere til både weekendbrunch, madpakker, proteinrigt mellemmåltid og fryserens lager. De er super nemme at lave og kan ud fra basisopskriften varieres i det uendelige. De kræver blot få ingredienser samt 30 minutters tålmodighed. God fornøjelse!

Det skal du bruge til 10 stk.:

  • 10 æg
  • 8 små tsk. hytteost
  • 5 kvaste finthakket persille
  • 0,5 finthakket peberfrugt
  • kryddersalt, peber
  • muffinsforme i silikone

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft og klargør en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg lægger bagepapir på, da de godt kan hæve op og lave “løbere” ud på pladen. Rør hytteosten godt ud i æggemassen og tilsæt resten af ingredienserne. Bages midt i ovnen i ca. 25 min. til de er gyldne på toppen. Hold gerne øje, da det kan gå hurtigt til sidst. Smut dem ud af formene og server dem gerne lune eller gem dem eksempelvis til madpakken.
Jeg laver dem også gerne med gulerødder, forårsløg og squash, så der er lidt variation – det er kun smagsløgene, der sætter grænsen. Husk dog at være opmærksom på ikke at komme for mange grøntsager i, da de hæver op inde i ovnen.

Instagram her