Er der noget så skønt, som at plukke æbler direkte fra træet og tage det i brug med det samme?

Ja altså, det er der jo nok, men det er nu noget, som alligevel gør efteråret til noget helt særligt for mig. Jeg er vild med de forskellige årstider vi har, og vild med de råvarer årstiderne bringer os.

Jeg har desværre ikke selv et æbletræ, meeeen jeg har lige tilbragt efterårsferien på skønne Bornholm, og der var der 3 store flotte æbletræer på den grund vi boede på.

Derfor startede vi den ene morgen med denne opskrift til morgenmad, og det smagte så skønt. Kunne du også fristes til at starte din dag sådan her? så er det en meget nem og overkommelig morgenmad og begive sig ud i.

Du skal blot bruge:

  • 2 æbler
  • 1 spsk. smør
  • 1 tsk. kanel
  • 3 spsk. skyr med top (jeg brugte en variant med vanilje)
  • 3 spsk. müsli (jeg valgte en variant med grove chokoladestykker)

Skær æblerne i tynde både, smelt smør på panden, tilføj æbler, sukker og kanel, og lad det hygge på panden i ca. 5 min ved middelhøj varme.

Afslutningsvis lægges æblerne i en dyb tallerken, og ved siden af tilføjes skyr og müsli. Med sådan en start på dagen, kan man næsten ærgrer sig over, at det ikke er efterår hele året rundt, ikke sandt? Især når man tænker over hvor hurtigt og enkelt det er at lave, samtidig med at det smager noget så skønt.

Læs også: Morgenmuffins med gulerødder og knas