Det er sommer og det er tid til at finde neglelakkerne frem, men har du lyst til at prøve noget andet, end en traditionel helfarvet negl? Så læs med her, hvor jeg viser hvordan jeg har lavet blomster på mine sommernegle med Le Mini Macaron gellak.

Jeg har lavet de fineste blomsternegle, med blot et par få neglelakker, en Le Mini Macaron lampe og et par hårnåle. Det er super nemt og resultatet er super fint og sommerligt, syntes jeg.

Kender du ikke Le Mini Macaron? Så vil jeg lige hurtigt fortælle, at det er lækre gel-lakker til hjemmebrug, hvor man med den lille macaron-formede lampe hurtigt kan lave sine egne smukke gel-negle, nemt og hurtigt. Hvert lag skal tørre i lampen i 30 sekunder og lampen er programmeret til selv at stoppe, når tiden er gået. Super smart.

Det jeg har brugt er;

Men du kan bruge lige præcis de farver, som du har lyst til. Du kan evt. kigge lidt på deres enkeltlakker her*.

Udover det har jeg brugt en lampe og dem kan du købe i Kits, dvs. sammen med en lak – så hop ind på Le Mini Macarons hjemmeside og se efter et sæt her.*

Læs også: Sommernegle med Le Mini Macaron

Så er det bare at gå i gang og det er faktisk super simpelt! Du skal bruge en hårnålspids til hver enkelt farve. Du starter med at lave en lille prik i midten med din valgte farve – her har jeg brugt Lemon Sorbet. Herefter laves fem prikker udenom og her har jeg brugt hhv. Peach og Milkshake. Jeg laver en negl af gangen, tørrer den i lampen, putter topcoat på, tørrer og laver en ny negl. Voila og så har du de fineste blomster på dine negle.

Man kan også vælge at lave blomsterne ovenpå en farvet negl, hvis man har lyst.

Le Mini Macaron har lavet et Loyalitetsprogram, hvor du kan opspare point på dine køb, optjene rabatter og præmier. Har du lyst til at være med kan du tilmelde dig her!*

Har du nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en besked til mig. Dette kan du evt. gøre via min instagram, som du finder link til nedenfor.

God fornøjelse med din neglelakslægning <3

Knus, Nanna

Ved at bestille via vores links, er du med til at støtte op om magasinets skribenter og udvikling.
Reklamelinks er markeret med en *