+45 51917135 kontakt@lachika.dk

I forbindelse med at vi herhjemme prøver at være sunde, har vi eksperimenteret lidt med at lave nogle frikadeller med færre kalorier. Derfor har vi lavet disse kyllinge-broccolideller. Jeg tænkte at det måske er noget I kan bruge til noget, evt. til at få lidt grøntsager i børnene 😉

Ingredienser

  • En pakke kyllingefars
  • Et halvt broccolihoved
  • 2 dl havregryn

Sådan gør du

Hak broccolien i en minihakker eller foodprocessor. Bland det herefter godt sammen med kyllingefarsen i en skål. Bland dernæst havregrynene i og bland det igen godt sammen.

Tilbered i lidt olie på panden.

De er super nemme at lave og smager super godt.
For at være helt ærlig så er jeg ikke særlig vild med broccoli – og derfor prøvede vi at putte dem i de her deller, og jeg er virkelig positivt overrasket over hvor godt de smager. Man kan slet ikke smage broccolien og de har en lækker og fast konsistens.

Det er bestemt noget vi har tænkt os at lave igen.

Vi serverede dem med rodfrugtefritter til og en lille smule let remoulade.

Velbekomme!

Læs også: Rød karrygryde med kyllingekødboller og ris