+45 51917135 kontakt@lachika.dk
5 eksempler på hvad jeg kan frygte i hverdagen (med humor)

5 eksempler på hvad jeg kan frygte i hverdagen (med humor)

Som barn var voksenlivet for mig, et stort frirum, et frikvarter jeg blot kunne fylde med ting jeg havde lyst til, når jeg havde lyst til det. Ingen begrænsninger, ingen der bestemte, ingen frygt. Voksenlivet kaldte klart og tydeligt, “kom og tag mig”.

Som 21 årig da jeg flyttede hjemmefra og nu som badass, fuldtudvokset voksen, ved jeg godt at sådan er livet ikke. Slet ikke, som i langt fra. Livet består af rigtig mange “skal opgaver”, fulgt af “bør opgaver”, herefter lidt flere “skal opgaver” og toppet på de rigtig gode dage, med ganske få frikvarter, hvor jeg bestemmer hvad lige præcis jeg har lyst til, og på alle dage, består voksenlivet rigtig meget af frygt.

Ikke den der dybtliggende grusomme frygt, men mere den der grænseoverskridende halv trælse frygt. Bevares, den anden frygt, den lammene og sønderrivende frygt stikker også sit grimme ansigt frem af og til. Men det ikke den jeg vil fortælle om i dag, vi er mere ovre i hverdagsangsten.

1.Bilen skal til mekaniker. Åh hvor jeg hader det, den der mandsdominerede verden, der lugter lidt for meget af olie og overalls, hvor jeg bare føler mig forkert, udstillet og gud prise mig, at de kunne finde på at sige jeg skulle køre op i liften. Bare tanken om det, giver mig koldsved og nervøs mave.

2. Offentlige toiletter. Okay jeg indrømmer, mine tanker løber løbs når jeg ikke har andet valg end at skulle benytte de offentlige toiletter. Hvem sad her før mig? Hvad lavede de? Ramte de kummen? Var de renlig? Og lad mig ikke starte op på mine tanker om dørhåndtaget derind til….Og ud igen…

3. Mørket. Ja jeg er voksen, og ja, jeg ved godt der ikke findes monstre eller bussemænd, men mørket…det er bare…så mørkt.

4. Byggemarked. En bygning med træ, maling og værktøj. Det lyder jo ganske uskyldig, og dog papegøjetang, kompressorer, fukssvans og vaterpas… Det er fremmedsprog for mig, det ikke min verden, jeg snakker ikke sproget, lad for guds skyld være med at sende mig derover….Og hvorfor overhovedet, alle kvinder ved jo at diverse byggemarkeder er mændenes svar på vores højtelskede shoppingsentre.

5. Forsikrings mænd. Ring ring…Snakker jeg med den forsikringsansvarlige….? Det for en i h…. det ikke er…. noo way, glem det. Jeg magter det ikke. Det er bare ikke mit ansvar. Punktum.

Alt for manges liv påvirkes af angst, lige fra den lille hverdagsangst til en altomfattende panik angst, overstående er heldigvis skrevet med et glimt i øjet. Nu vil jeg slukke computeren, og gå videre med endnu en “skal opgave”: aftensmaden. Men hey, hvem slukkede egentlig sidst for computeren og vaskede de mon hænder?

Læs også: I narcissistens klør

Du ser fantastisk ud. Også nøgen!

Du ser fantastisk ud. Også nøgen!

Kan vi slukke lyset? Ej, jeg er for træt. Ikke i aften skat. Kan vi gøre det under dynen? Der kan være mange forskellige årsager til, at vi får dårlig samvittighed over noget, i soveværelset. Men hvordan du ser ud nøgen, skal IKKE være en af dem.

 Den absolut vigtigste ting, du ikke må have dårlig samvittighed over, er din krop – specielt helt nøgen! Vi ser alle sammen forskellige ud, og vi er hver især helt unikke på vores egen måde, og vi bør elske vores krop, som den er. Eller i det mindste gøre et forsøg på det.

Kroppen ændre sig igennem livet, efter fødselser, efter sygdomme, og med alderen, og vi kan alle have perioder, hvor spejlbilledet ikke er det vi er gladest for. Men livet er kort, og vi skal nyde det mens vi har det, ikke straffe os selv.

Vi kvinder er ofte alt for selvkritisk over de mindste detalje på vores kroppe, over de ekstra kilo der er røget på, eller tyngdekraften der er sat ind. Hvis vi bare prøver og holde lidt mere af vores krop, kan vi helt sikkert give os bedre hen og derved få større udbytte i soveværelset. Ganske enkelt kvinder, der føler sig lækre, er gladere for deres sexliv.

Vi ved sikkert alle, at vores seksuelle forhold også kan betyde noget for vores eget krops billede. Så hvis vi er i et tilfredsstillende forhold og vores partner giver os positive tilbagemeldinger, hjælper det os helt naturligt med, at føle os mere attraktive og få det bedre med os selv, så hvis din mand mangler en god grund til at give dig komplimenter, så er den altså lige her. Ros ros ros, og omvendt selvfølgelig.  Når det er sagt, ved jeg godt vi er vores egen værste fjende, så ros jer selv, prøv i det mindste at holde af dig selv, og øv dig i at elske det du ser, når du kigger i spejlet, og hey nu du alligevel kigger, så smil lige, du gør det ganske godt. Elsk din krop og dig selv – og husk på, at ingen er perfekte. Eller det vil sige: Vi er alle perfekte uperfekte!

Sådan overlever du efteråret

Sådan overlever du efteråret

Så er efteråret her, med kulde, mørke og våde dage. Og traditionen tro efterårs forkølelser, influenzaer og andre dårligdomme i spandevis. Men du kan faktisk gøre dit til ikke at blive ramt. Følg de 5 råd nedenfor, og du er godt på vej mod et godt efterår:

  1. Spis sundt.
    Hvidt brød og sukker er skønt, men det bidrager desværre ikke rigtigt til at holde vores immunforsvar i top. Sørg istedet for at få masser af frugt, groft og grønt, og suppler eventuelt med en vitaminpille, så er du sikker på, at du får nok af det sunde.
  2. Få masser af søvn.
    En god nattesøvn styrker vores immunforsvar, sådan er det bare. så vi skal overholde sengetiderne.
  3. Dyrk motion jævnligt.
    Hvis vores krop er fit for fight,er vi som regel det også. Er vi jævnligt aktive giver vi samtidig styrke til vores kroppe til, at slå sygdomme ned med.
  4. Drik masser af vand.
    Når det ikke er så varmt længere, er det pludselig let at glemme, at vi har brug for at drikke. Men uden vand bliver vi let dehydreret, og det gør vores krop mere modtagelige for bakterier. Så husk at drikke mindst 8 glas vand om dagen.
  5. Vask hænder.
    Forkølelse og influenza smitter ved fysisk kontakt, så den mest effektive måde at undgå smitte på, er ved at vaske vores hænder regelmæssigt. Brug flydende sæbe, hvor det er muligt – sæbestykker eller -barer er rene bakteriebomber! Og undgå så at røre ved din næse, mund eller øjne efter du har været i kontakt med nogen, der går og små-snotter.
  6. Gør rent.
    Jeg ved godt det ikke er det mest spændende, men telefonrør, dørhåndtag, computer-keyboards og andre flader, som mange rører ved eller ånder på, er det rene paradis for smitte, så hold dem rene, både hjemme og på jobbet!
  7. Åbn vinduerne.
    Det er faktisk sjældent træk og kulde, der gør os syge, så bare smæk vinduerne op og luft ud. Det luger nemlig også ud i bakterierne i luften omkring os. Bakterier elsker nemlig stillestående luft!
  8. Lyt til din krop.
    Skranter du? Så respektér din krops signaler, også selvom det ikke lige passer ind i dine eller dit arbejdes planer, og skru ned for tempoet. Og gå så hjem, hvis du er syg. Vi kan alligevel ikke arbejde med hovedet fuldt af snot og smitter bare alle omkring os. De raske overlever nok en dag eller to uden os.
Vi skal alle dø. Men vi skal også huske at leve.

Vi skal alle dø. Men vi skal også huske at leve.

“Er du bange for døden mor,” spurgte min yngste søn mig, den anden dag, hans øjne var blanke, og døden og savnet til mistet familie havde fyldt alt meget i hans lille hoved og store hjerte de sidste par uger, og alt for mange aftner var tårene løbet over.

Hans spørgsmål, barndommens ophør og nære familiemedlemmers død over de sidste par år, har prikket til min dødsangst. Jeg er bange for at dø, ikke på den måde, at jeg konstant går rundt og tror at jeg skal dø. Men mere på den der “hvis ikke jeg tænker på det, sker det ikke” agtige måde.

Jeg tror ikke jeg vælter død om i morgen. Men jeg er bange for hvad der sker, når jeg ER død. Vil jeg kunne mærke noget? Vil jeg savne mine børn og mand? Mine venner? Vil jeg kunne se dem, men ikke røre og deltage i deres liv? Vil jeg forevigt vandre hvileløst rundt, som ikke deltagende tilskuer i andres liv, eller bliver jeg født på ny, eller måske genforenet med mine elskede når det en gang bliver deres tur til at forlade verden som vi kender den.

Jeg håber på det sidste, det er osse det jeg altid har sagt til mine børn, når vi har snakket om døden, og det var det jeg sagde til min søn, den anden dag, at jeg håber vi kommer et rart sted hen og bliver genforenet med alle dem, vi igennem livet har elsket og mistet, og at vi derefter bare er sammen, for altid.

Naivt måske, er det forkert? Tager jeg ikke min søns spørgsmål seriøst og spiser jeg ham blot af med en naiv barnlig historie? Jeg ved det ikke, men jeg ved, det sådan jeg håber det ender, jeg kan lide tanken, om at jeg aldrig rigtig kommer til at miste dem jeg elsker så højt, og indtil da, skal vi huske og elske højt, grine længe og leve livet.

Efterårets mode tendenser

Efterårets mode tendenser

Efterårsvejret og de lidt kortere dage lister sig lille stille ind på os, i butikkerne er sommerens mode kommet på udsalg og efterårsvarene har så småt gjort deres indtog i mange af butikkerne. Det betyder nye kollektioner, nye trends. Hvad bliver et mode must have i 2019? Her er nogle af modens tendenserne i 2019. Måske der allerede hænger lidt i skabet der hjemme, der er nemlig et par gamle kendinge.

Snart nærmer efterårets mode sig.

5 stærke mode tendenser;

  • Dyreprint & tern. Enhver mode interesseret med respekt for sig selv, har mindst 1 Leoprint hængende i skabet. Leopardprint har været en stor del af moden de sidste par år, og heldigvis kan vi igen finde det skønne print igen i dette efterår. Nu vil det dog blive suppleret med resten af den afrikanske savanne, og også zebra-, slange- og koksindsprint kommer i fokus. Tern i alle farver, og størrelser, lige fra den klassiske sort-hvid, til de spraglede var stort repræsenteret på modeugens podie.  Til de ekstra modige, skal dyreprint og tern stor mikset på kryds og tværs. Det gælder både farver, typer og dyrearter, kun fantasien og modet sætter grænser, så giv den fuld skrue.
  • Jordfarver & fløjl. Efteråret er fyldt med jordfarver, det går lige fra mørkebrun til den lyse sandfarve. Hold det fra top til tå i en tone, mix det med tilbehør som sko og tasker eller kombiner det med efterårets hotteste wildcard, fløjl. Det havde jeg personligt aldrig troet, skulle blive moderne igen, men har de et par gamle fløjlsbukserne liggende i garderoben, er det nu du skal finde dem frem igen, udover at fløjl er behageligt at have på, ser det bare super smart ud.
  • Suits og jakkesæt. Og det er i alle afstøbninger, lige fra det klassiske til oversize, men tænk casual, her er less more. Skift stilletterne ud med sneakers eller ballerina sko, og gi det helt stilrene look, et strejf af boheme. Jakkesættet er efterårets nyeste modeuniform.

Alle suits er set hos www.byasbaek.dk

  • Kjoler. For en kjolepige som mig, får det mit hjerte til at banke lidt hurtigere, men er du ikke til det mere feminine kjolelook, var mange af kjolerne på catwalken stylet med løse bukser indenunder. Hurra for at sommerens yndlings kjole kan bruges langt ind i efteråret på denne måde, gerne med flere lag under kjolen.

Alle kjoler er set hos www.strikeapose.dk

  • Cowboystøvler. Sidst men ikke mindst er der godt nyt til, fans af det Vilde Vesten. Den klassiske cowboy støvler vender retur fra deres storhedstid i 90èrne. Her snakker vi lige fra de spraglede og over til de mere neutrale i ensartede mættede farver. Hvorfor gemte jeg dog ikke mine.

Nyd den nye sæson og de nye trends, jeg personligt har allerede et par lækre styles i kikkerten. Rigtig god fornøjelse.

Stakit stativ kasket…

Stakit stativ kasket…

Har dit børnehavebarn sproglige udfordringer? Er det sprogligt aldersvarende? Er du tvivl hvordan du bedst hjælper og støtter?

Som forælder har vi afgørende betydning i forhold til børns sproglige udvikling! Vi har mange timer sammen med barnet, og har derfor sammen med pædagogerne de bedste forudsætninger for dialog med barnet.

Derfor er det meget vigtigt, hvordan vi snakker med børnene. Dels er det vigtigt for barnet her og nu, men også for at sikre, at barnet har de bedst mulige sproglige forudsætninger ved skolestart og senere læseindlæring. Som sprogvejleder har jeg herunder listet en række anbefalinger til, hvordan I som forældre kan støtte jeres barns sproglige udvikling:

  • Leg med sproget – det øger barnets sproglige opmærksomhed. Sig mange rim og remser, syng mange sange, tal om modsatte ord, leg med ordlyde og bogstavlyde, fortæl historier og lav vrøvleord. Læs bøger og kig på/tal om bogstaverne og de tilhørende lyde. Fx – hvad rimer på skov? Hvor mange ting i køkkenet begynder med s? Hvad er det modsatte af stor? Tante Tove tog to teboller til teen osv.
  • Gentagelser er vigtige! Når barnet finder tryghed i situationen og relationen frigives ressourcer til at orientere sig om nyt. Udnyt derfor de rutiner/aktiviteter, som barnet kender og er trygge i til at sprogstimulere. Det kan fx være på puslebordet, når I dækker bord, under måltidet eller i bilen. Der er stor forskel på hvor mange gange et barn, skal høre et ord før det tilegner sig det, og begynder at bruge det i sit eget aktive sprog, så gentag, gentag og gentag.
  • Sæt ord på barnets verden. Fortæl hvad du gør, når du er sammen med barnet. Børn der hører mange ord, lærer mange ord. Forklar ord som barnet ikke kender i forvejen. Relater gerne til noget barnet kender. Lad barnet deltage i rengøring, madlavning, tøjvask, indkøb osv. – tal sammen, om det I gør. Ved at sætte ord på verden, hjælper du barnet med at knytte forbindelse mellem ord og ords betydning. Undgå derfor også gerne at sige den eller det – brug i stedet ordet for genstanden. Sprogtilegnelse sker i konkrete og for barnet forståelige situationer, hvor ordene får betydning direkte ud af sammenhængen.
  • Børn forstår mange flere ord i forhold til, hvor mange de selv bruger aktivt. Denne forskel bliver mindre i takt med at barnet bliver ældre og selv får større aktivt ordforråd. Så når barnet fx siger ”Mig tur. Mig bus”, så er det vigtigt, at I som forældre udvider barnets sætninger ved Fx at sige ”Ja, i dag var du på tur og du var ude at køre i bus.”
  • Barnets tilegnelse af sprog sker i samspil med andre, hvor samspillet mellem sprog og handling giver mening for barnet. Yngre børn finder mest mening i at være i dialog om de kære og det nære – det konkrete og det, de kan se. Større børn kan begynde at tale om noget, der skal ske og noget, der er sket. Vær i dialog, når du taler med dit barn. Tal og lyt på skift, så barnet øver turtagning og dialog. Vent på barnets svar, giv tid og opmuntring – det giver talelyst. Lad som udgangspunkt dit barn svare selv, hvis andre henvender sig til det.
  • Mange er de sproglige ”fejl”, som børn laver skyldes, at de tester hypoteser. Hvis et barn siger: ”Jeg spisede pizza” tester de om ordet spiste, skal bøjes på samme måde som ordet cykle. Dette er ikke en forkert eller en dårlig udvikling. Tvært imod viser det, at barnet er i fuld gang med at øve sig og i at lære sprog. For at hjælpe barnet bedst muligt, gentager man barnets sætning korrekt – ”Ja, du spiste pizza”.
  • Stil åbne spørgsmål, når du taler med barnet. Spørgsmål, der kan svares med et ja eller et nej inviterer ikke til dialog. Indled spørgsmål med hv-ord – det inviterer barnet til at komme sprogligt ”på banen”.
  • Tal ikke baby-sprog. Sig ikke ”Skal mor lyne Lauras jakke?”. Sig i stedet ”Skal jeg lyne din jakke?” Sig heller ikke Øf-gris, Muh-ko, fut-tog osv. Lær i stedet barnet, at det er en ko, og den siger muh. Den måde tager længere tid for barnet at lære, frem for at lære det korrekt fra starten af. Tal derfor normalt og i rigtige sætninger med dit barn.
  • Anerkend dit barns sprog og vis vilje til at forstå det. Hvis dit barn udtaler noget forkert, skal du som udgangspunkt ikke rette på barnet, men i stedet for gentage sætningen korrekt. Fx hvis barnet siger: ”En stor dullerod”, så svarer du ”Ja, det er en stor gulerod”. Vær gerne selv ekstra tydelig i udtalen af de ord/lyde, der er svære for barnet.
  • Vær nærværende i dialogen med dit barn. Hav øjenkontakt, vær opmærksom på barnets bidrag i samtalen og lad disse få reel indflydelse i kommunikationen. Det er vigtigt at svare, gentage og udvide barnets sætninger – tilegnelse af sprog sker igennem anvendelse af sprog!

Afslutningsvis vil jeg nævne, at forskning viser, at jo flere ord, jo længere sætninger og jo mere dialog et barn møder, jo bedre sprog og større ordforråd får barnet. Nyere dansk forskning viser modsat tidligere, at forældrenes uddannelsesniveau ikke spiller en afgørende rolle i forhold til børnenes ordforråd, men at elementer som samtale, højtlæsning og sang har en stor effekt!

Nå ja, og så er der jo den der sut…. Det er svært at udvikle sit sprog med en sut i munden. Sutten bruges ved trøst og puttetid, så ud med den. :0)