Mine 3 (sunde) nytårsfortsæt, som nemt kan fuldføres

Mine 3 (sunde) nytårsfortsæt, som nemt kan fuldføres

2020 er lige rundt om hjørnet og jeg plejer altid, at lave mig nogle nytårsfortsæt. Mine mål for det nye år er ganske anderledes end de plejer, da mit mindset i år 2019 har ændret sig.

Normalt ville mine mål lyde således “at tabe 5 kilo”, “kun spise slik om fredagen”, ja jeg er ligefrem hoppet ind med pengepungen hver nytårsaften, i forhåbning om mere succes. Når jeg ser på disse ønsker, ser jeg dem som ret negativt ladet. Mange af os higer efter mere. Vi er hårde ved os selv og mange af os føler, at vi altid kan tabe et par kilo mere. Nok skal være nok, jeg vil gå mere positiv og åben ind i det nye år. Ikke sætte begrænsninger og retningslinjer for mit fremtidige liv.

Derfor har jeg tænkt nogle punkter igennem, som jeg vil tage med mig ind i år 2020 og som jeg håber nogle af jer derude også kan bruge.

Jeg vil fokusere på, at leve mere i nuet – og være mere nærværende

Og hvordan gør man så lige det? det tager tid, jo mere du prøver at lukke tankerne ude og lade dem passere, jo nemmere bliver det. Men det kræver træning og jeg er stadig godt i gang. Jeg bruger meget meditation og mindfulness til styring af mine tanker, så det kan hjælpe mig i de hverdagssituationer, som jeg finder betydningsfulde. En situation som mange af os mødre kender er, at vi er i gang med en legeaktivitet med vores barn og tankerne om vasketøj, madlavning, rengøring og så meget andet kan fylde i hovedet. Vi kan egentligt ikke kan koncentrere os om det vi er i gang med og give vores barn vores fulde opmærksomhed, fordi der er så meget der rumstere rundt i hovedet og så meget vi gerne vil nå. Her prøver jeg virkelig, at sige farvel til tankerne og sætte dem på pause, smile til min søn, hygge med ham, være med og give ham bare de måske 10 minutters opmærksomhed, han lige har brug for, på dette tidspunkt. Nærvær og kærlighed er så vigtig. Her har meditation virkelig hjulpet mig til, at mærke hvad der er vigtigt her og nu.

Jeg vil indtage mere frugt og grønt

Ja nu kom punktet om sundhed. Men i en anden forstand. Ikke om et vægttab, men generelt bare blive mere sund. Gøre det til en leveform og gøre det hyggeligere. Vi ved jo alle, at frugt og grønt hjælper på vores immunforsvar og det er vigtigt, at få alle vores daglige vitaminer. Så jeg tænker eksempelvis, at vi skal til, at peppe nogle af vores basis aftenretter op med noget mere grønt og lade frugt også blive en del af desserten. Min kæreste og jeg har det med, at når ungerne er puttet, så kommer lysten til, at skulle hygge og indtage kalorier. Derved kan aftenhyggen nemt erstattes med en sund lækker frugtsalat eller lignende i stedet for. Jeg har aldrig været en person der har gået på kur og det bliver jeg nok aldrig. Men jeg har altid vægtet sundhed højt og tænkt sundhed ind i min kost, men på en mere naturlig måde.

Jeg vil sørge for at få mere luft

Jeg træner i fitnesscenter, men syntes virkelig ikke altid motivationen er der. Alle de mennesker, nogle gange den høje støj osv. gør bare, at jeg ikke altid magter det. Som mor har jeg brug for ro og vidste du, hvor meget en lille gåtur i det fri, kan gøre af forskel? nogle af os regner det måske ikke for noget. Men det hjælper altså på mange ting, både vores fysiske og psykiske heldbred. Så snart vi træder ud i luften, ud i naturen opnår vi mere mental klarhed og vores bekymringer bliver på en måde lettere. Jeg bruger naturen som problemløseren og er min form for terapi. Plus det også er en super god og skånsom motionsform.

Generelt vil jeg gå åbensindet ind i år 2020 og se hvad det har, at byde mig. Vi kan ikke planlægge fremtiden, men det er altid godt, at have mål og ønsker, så længe de er positivt ladet og vi føler de er uoverskuelige og opnåelige. Det er godt, at have drømme, dem har vi alle. Men for mig er øjeblikket blevet utroligt vigtigt, da bekymringer og forventninger til mig selv har fyldt alt for meget og overtaget alt for meget af min livskvalitet. Lad os leve her og nu, udvise mere kærlighed, hjælpe hinanden til, at se på vores styrker. Smil til verden og verden smiler til dig. Det må være mit motto for næste år.

Rigtig godt nytår og pas på hinanden og jeres kære.

Læs også: Ridebukselår, bekymringsrynke eller tændstikben

Lav dine egne duft diffuser til boligen og bilen

Lav dine egne duft diffuser til boligen og bilen

Det er faktisk helt nemt og simpelt at lave sine egne duft diffuser. På den måde kan du sætte dit personlige præg og udvælge lige den duft du tiltrækkes af. Æteriske olier er meget oppe i tiden, så det er det jeg har udvalgt til mine duft diffuser. Jeg har valgt æteriske olier grundet alle de gode egenskaber de har på vores psyke, helbred og velvære. Jeg har skabt mine duft diffuser med forskellig virkning, alt efter hvad behovet er, i de forskellige rum i vores hjem. Hver sit rum, har for mig hver sin betydning.

Duft til hjemmet

  • Find en lille vase (jeg har genbrugt en fra Ikea, hvor der også var pinde med til)
  • Tilføj ca. 1 dl. Vand eller babyolie
  • Tilføj 1 – 2 tsk. æterisk olie, med duft efter eget valg (lavendelolie er perfekt til soveværelset, grundet til dets beroligende egenskaber)

Duft til bilen:

  • Brug et stykke tykt pap, en træ klemme eller lignende
  • Klip formen lige som du ønsker, du kan gøre det ligeså simpelt som jeg har gjort nedenfor
  • Tilføj 3-4 dråber olie (jeg bruger en citrusolie – citrus opkvikker og er med til, at give fornyet energi)
  • Sæt en elastiktråd i pappet som vist på billedet nedenfor og hæng evt. over bakspejlet i bilen
  • Påfør nye dråber efter ca. 2 ugers tid, hvor duften er aftaget, for ny frisk virkning

Tak fordi du kiggede med. Det var blot et par eksempler på hvordan det kunne gøres. Håber du blev lidt inspireret til, at gå i gang med, at lave dine egne duft diffuser lige efter din smag 😊

Læs også: Hjemmelavede duftlys

Når det ventede, møder det uventede

Når det ventede, møder det uventede

Den største gave

2 streger på graviditetstesten. Om jeg jublede af glæde den dag, mon ikke! Følte mig inderligt lykkelig og kan huske hvor spændt jeg var for, at skulle fortælle min kæreste nyheden. Købte en fin lille bamse og placerede et skilt ”du skal være far” på bordet til når han kom hjem. At han tog nyheden ligesom jeg havde regnet med, var helt fantastisk. Det var vores planlagte kærlighedsbarn og jeg følte mig så lykkelig og velsignet for at kunne opnå det største i verden for mig, at blive mor.

Månederne gik og jeg blev større og større og kærligheden for vores lille mirakel blev større og større. Jeg havde seriøst den bedste graviditet. Jeg havde intet at klage over, når jeg så på de stakkels gravide kvinder omkring mig, som kæmpede deres hårde kamp for blot, at komme igennem de 9 mdr. Jeg nød min gravitet til fulde. Det var det mest specielle jeg nogensinde har mærket i min krop. Jeg følte mig aldrig alene, men fuld af kærlighed.

D. 15. juli var klart en af de bedste dage i mit liv. Der kom vores søn til verden på en meget solrig og varm dag. Fødslen var vellykket, selvfølgelig ikke smertefrit, men jeg troede ikke jeg havde den kæmpemæssige styrke i mig, som det krævede. Havde selvfølgelig min klippe/min kæreste ved min side og en fantastisk jordemoder, som beroligede mig hele vejen igennem forløbet. Jeg vil aldrig glemme den dag. At blive forældre er helt klart en af de største glæder her livet.

En stresset tid

Hverdagene gik i gang med vores lille guldklump, men han trives slet ikke som vi havde håbet. At han havde kolik, kunne vi nok aldrig have forberedt os på. 6 måneder stod det på skrig og gråd hver evig eneste dag. Min kæreste og jeg klarede det som det perfekte team og har helt klart gjort os endnu stærkere i dag. Men som månederne gik, kunne jeg mærke en indre uro. Jeg var konstant ked af det, hvem ville ikke være det over at se sit barn ulykkeligt. Det tærede på mig og lige pludselig sagde min krop altså bare stop. Jeg blev ramt af stress. Heldigvis først da han var ude af sin kolik og trives på bedste vis. Så nu var der tid til, at få styr på mor her. Tid til at bearbejde al den sorg.

Jeg er sikker på stress kommer af en grund. Men jeg er også sikker på, at det ikke kun var pga. min lille skat. Men at det virkelig bare kulminerede der. Fordi jeg følte, at alt hvad jeg forventede, blev revet i tusinde stykker. Årsagen bag stress tror jeg hænger op af mange års ikke lytten og opmærksomhed til mit inderste. Mine inderste tanker, følelser og drømme. Jeg har i årevis gået rundt med megen usikkerhed omkring mig selv og mit eget værd. Jeg tror jeg har haft lukket fuldstændigt af og ikke hørt efter hvad min krop har bedt om. Men det gør jeg nu og jeg har set på stress som en ordenligt lærestreg. At det nu er tid til, at bryde de årevis negative tankemønstre og ændre retning mod det positive. Lære at elske mig selv, lære at stoppe med, at sammenligne mig med andre og holde fokus ved det unikke, af at bare være mig. Vi er alle unikke på hver vores måder og har alle noget at byde verdenen på. Jeg er sikker på, at jeg skulle ned at ligge, for at blomstrer på ny. Det er livsnødvendigt, at lytte til os selv.

Jeg kunne fortsætte med at skrive på min historie lang tid endnu, men det er blot baggrunden for hvorfor jeg så i dag har fået så stor passion for, at hjælpe andre kvinder med nogle af de samme problemstillinger. Der er så meget vi selv kan gøre her og nu. Hvis vi tør at begynde, at give slip på det som tynger os. Jeg ønsker brændende at hjælpe dig lidt på vej hen imod en positiv og meningsfuld tilværelse, hjælpe dig hen imod det som du brænder for. Nå hen til essensen af dig.

Mere energi og glæde

Her er en lille guide til, hvad der har givet mig mere energi i min hverdag. Hvad der har fået mig til at være godt på vej mod et stærkere jeg.

  • Frisk luft hver dag. Enten gåtur for mig selv, eller lege med min søn udendørs, alt tæller!
  • Forkæle mit ydre med skønne hudplejeprodukter. Tjek min instagram for mere info (marlenesinspiration).
  • Forkæle mit indre med flere C-vitaminer. C-vitaminer bidrager til immunforsvaret og energiniveauet.
  • Startet til dans. Find noget du finder glæde og energi ved.
  • Brug mobilen med omtanke. I dag er en tid, hvor mange af os virkelig er afhængige af vores mobiler. Ikke at det kun er dårligt, nej mobilen har også ført utroligt meget godt med sig. Jeg ved bare for mig selv, hvor mange specielle øjeblikke den kan stjæle. Så jeg er begyndt, at tænke meget over hvordan jeg bruger den. Jeg er begyndt at lægge den meget væk når jeg er i aktivitet med min søn, vil se en god film med kæresten eller lignende. De hyggelige stunder, handler for mig om, at være mere nærværende.
  • Brug dit netværk. Stress kan ikke altid ses og det er så vigtigt at dele det der fylder hos dig. Om ikke andet, start med at notere det ned. Jeg har skrevet rigtig meget på mit stressforløb, som en lille slags dagbog for mig selv. På en måde har det fået mig renset og givet slip.
  • Ændret mine tankemønstre. Ros dig selv hver dag for en ting du har gjort godt, nævn gerne flere. Evt. skriv dem ned.
  • 10 min. Meditation eller tai chi dagligt. Kan gøres hjemme med videoer fra YouTube ganske gratis. Jeg bruger meget chakra meditation.
  • Hør beroligende og afstressende musik. Jeg er ret glad for lyde med strand og vand.
  • Notere nye mål og ønsker. Mærk efter hvad dit hjerte og din mavefornemmelse fortæller dig. Når du først begynder at tage dit livet op til revolution, sker der mirakler. Jeg har f.eks. opstillet nogle kort og langsigtede mål ift. mit arbejdsliv. Da jeg i årevis har set ned på, alle de kompetencer jeg egentligt har med mig og gerne vil bruge til noget. Stress har fået mig til, at overveje andre muligheder.

Håber nogle af emnerne kan inspirere dig. Jeg ved noget måske kan virke uoverskueligt. Jeg kender det, jeg har selv stået i det og ikke kunnet overskue det mindste. Men tag en dag ad gangen og små skridt, bliver til store skridt. Brug det du kan bruge. Husk dig selv, pas på dig selv, du er unik på din helt egen måde. Med tålmodighed og positivitet når du langt.

Masser af kærlighed og energi. Marlene