+45 51917135 kontakt@lachika.dk
Hvorfor du har sværere ved at huske, når du har været ramt af  stress!

Hvorfor du har sværere ved at huske, når du har været ramt af stress!


Vi er så lykkelige i Danmark!

Det er så umådeligt trist, at der er så mange danskere, der går ned med stress.

Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt med stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer – 35.000!!! hver dag!!!

Jeg læser i dag, at USA mener, vi danskere anvender ordet ”Pyt”, og hyldes for det. Det er nærmest det nye sort, men 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag! Og 500.000 tendere til stress symptomer.


Hvis vi var så gode til at sige pyt, ville stressen ikke ramme ca 9 % af befolkningen. Fordelingen er i virkeligheden højere, fordi de statistikker ikke indeholder børn under 15 år.

Hvis vi var så gode til at sige pyt, ville stressen ikke ramme ca 9 % af befolkningen. Fordelingen er i virkeligheden højere, fordi de statistikker ikke indeholder børn under 15 år.

Jeg skal nok spare jer for en lang snak om de stakkels stress og angst ramte børn, det må blive et andet indlæg

Så læser jeg, at danskerne er det lykkeligste folkefærd, kun lige overhalet af det finske…. I 2016 var der tilsyneladende 414.000 danskere, der mindst én gang havde indløst en recept på antidepressiva. Det var i øvrigt laveste antal i 10 år. Hmm, andre lande må godt nok have det skidt, hvis vi er blandt eliten

Måske det er lidt kedeligt med al den statistik snak, men jeg prøver bare at komme frem til, at der ikke er noget at sige til, at vi danskere døjer med stress og særligt efterfølgerne.

Sådan påvirkes hjernen af stress belastning

Ikke alle er bekendt med, hvor meget hjernen påvirkes af en længerevarende stress belastning.

Det er måske heller ikke med til at sænke stressniveauet, hvis man får øje på, hvor meget det skader at piske stress hormoner rundt i kroppen som en fast tilstand i en længerevarende periode.

Det er bare så utroligt vigtigt, at man bliver klar over, hvilken skade man gør på hjernen.

Vi har særligt to centre i hjernen, der påvirkes.

Amygdala er det center hvor vores stress, angst og depression bor. Her er lagret alle de oplevelser, vi har haft i livet, som lærer os at være på vagt i fremtiden. Det er her vores alarm ringer, når der er fare på færde.

Når ”klokken ringer”, starter det autonome nervesystem og der udskilles stress hormoner via binyren. Det gør, at vi er parat til at stikke af, hvis nu der kommer en sabeltiger forbi… Hvilket der højest sandsynligt ikke gør her i 2019. Men det er et godt redskab, hvis vi skal reagere hurtigt i en tilspidset situation.


Dine kognitive funktioner bliver direkte ramt. Du husker dårligere, kan ikke klare at være sammen med andre mennesker, kan ikke koncentrere dig og har svært ved at lære nyt.

Kroppen er ikke bygget til at være i denne tilstand fast. Det er en alt for stor belastning at være i alarmberedskab konstant.

Din hjerne er i konstant overbelastning når ud stresser.

Amygdala elsker drama, negativt miljø/tanker, stress, angst og depression. Du vander simpelt hen de her frø, når du stresser. Som bekendt, vokser det du vander. Det er derfor, at stress ofte følges med angst og depression. Vi videreudvikler jo mere vi stresser.

Amygdalas modsætning er centeret Hippocampus, det er her din beroligelse bor. Her skabes løsninger og muligheder. Hippocampus styrer Amygdala, så der er en naturlig balance.

Det er også her dine kognitive evner, som hukommelse, koncentration, opmærksom og indlæringsevne bor.

Når vi stresser i en længere periode og fodrer Amygdala (så den vokser), nærmest bades Hippocampus i stresshormoner, en belastning der på sigt får området til at skrumpe. Det betyder at Amygdala får overtaget og balancen ikke kan holdes.

Dine kognitive funktioner bliver direkte ramt. Du husker dårligere, kan ikke klare at være sammen med andre mennesker, kan ikke koncentrere dig og har svært ved at lære nyt.

Det er ret uhyggeligt at få øje på, hvor meget skade man han gjort på sin hjerne.
Jeg guider til dagligt folk til en mere mindfuld levevis, og har mere end én gang, fået mine kære deltagere til at græde, når jeg pensler disse fakta ud.

Sådan træner du din hjerne igen

JA, du kan i de fleste tilfælde træne Hippocampus igen. Du skal sætte ind så tidligt som muligt. Helst inden du vælter helt.  De fleste opdager ikke stressen før de vælter, så derfor skal der oftest arbejdes lidt hårdere.

Det er evidensbasseret at du genopbygger med terapeutisk arbejde, mindfuld levevis og meditation.

Meditation styrker din hjerne.

Du styrker Hippocampus hver gang, du taler positivt til dig selv og andre, ikke dømmer og hvert minut du mediterer. Lys og luft, giver dig både energi og er ligeledes med til at genopbygge dig.

Alt sammen i små skridt. Et lille skridt ad gangen og ingen bebrejdelser af dig selv undervejs. Kun kærlig- og venlighed i processen. I opbygningsperioden er det vigtigt, du undgår drama, og yderligere stresspåvirkninger af din krop.

Vælger du sport med høj puls, vil jeg anbefale dig at meditere eller lave anden meditativ aktivitet, i lige så lang tid, som du har udsat kroppen for den høje puls.

Giv dig selv tid til at hele, det er ikke løst i morgen. Målet er ikke at ”blive dig selv igen”, men at genopbygge dit center og komme dig så godt som muligt. For hvem vil være den samme igen? Den der ikke stopper, men går ned med stress.

Har du brug for guidning ud af stress, hjælp til at hele igen, eller vil du blot lære at meditere kan du måske have glæde af nogle af disse udbud

Få mere glæde i dit liv

Få mere glæde i dit liv

Du skaber din egen lykke!

Det kan godt lyde lidt provokerende, når du får at vide, at du er ansvarlig for din egen lykke. Når nu man står der og hænger lidt med hovedet, og har mest lyst til at have ondt af sig selv, er det ikke lige der, man er åben for lommefilosofi.

Det er bare sådan, at jo mere taknemlig, venlig og kærlig du selv er, jo mere føler du glæde og skaber dermed plads til lykken. Det er klart det hjælper, hvis det hele bliver gengældt, men prøv at starte selv.

Det kan være alt fra, ikke at blive sur over, at tandpastatuben igen ligger ved siden af vasken. Til at hjælpe en fremmed i Netto, der måske mangler en 10ér. Alt positivitet fodrer din hjerne, der styrkes og glædes.

Noget der også hjælpe dig, er at du taler pænt til dig selv. Får øje på, hvor mange gode egenskaber du selv har. For tro mig, du har massere og netop DU gør en forskel i andres liv. Det kan være lidt at en udfordring, at se på sige selv på en kærlig og venlig måde, og kan kræve lidt øvelse

Hvis du har brug for en kærlig- venligheds meditation til at hjælpe dig lidt på vej, kan du hente en gratis 10 min meditation her.

En god måde at får vendt din indre kritiker, til en blidere tone.

5 gode råd til mere glæde i dit liv!

  • Praktiser taknemmeligheds meditation (5, 10, 15 min alt er godt)
  • Vær venlig og kærlig over for dig selv og andre.
  • Drop din indre dommer, du skal ikke dømme hverken dig eller din omgangskreds.
  • Skriv taknemligheds dagbog.
  • Drop bekymringerne, du kan alligevel ikke styre, hvad der sker. Det er der ikke nogen af os der kan.

En stor hjælp til at ændre dit mindset, er at være nysgerrig istedet for dømmende. Her kan virkelig hentes noget hvis man istedet for at tænke “hvor irriterende at hun gjorde det” ændre mønstret til at tænke “hvorfor mon hun gjorde det?!. Nysgerrigheden hjælper dig med at holde sporet mod glæde.

God fornøjelse!

Hold på energien i den mørke tid!

Hold på energien i den mørke tid!

Foto af Susser Preuss

Selvom vinteren er utroligt smuk, er det også en periode med meget mørke og kulde.

Tror vi alle sammen kender det, at et energiboost kan være tiltrængt. For mig er det særligt i disse mørke måneder, at jeg kan mærke, jeg er i underskud af solens stråler.

Har forsøgt mig med, at det var en nødvendighed at rejse syd på i januar, men må erkende, at det bliver for mange penge i længden.

Min mand læste om lysterapi – to go. Altså ikke noget med at sidde med en stor lampe og kede sig, men noget du kan nyde godt af på farten. Et skønt lille apparat, der minder om en mp3 afspiller i størrelsen, og leder lyset direkte ind i din hjerne via hørertelefonerne der følger med. Den er så nem, lige at benytte, mens man forbereder morgenmad, spiser morgenmad eller laver andre sysler.

Jeg synes virkelig, jeg kan mærke forskel på, om jeg lige sidder med den i 15 min, eller om jeg ikke gør. Det giver et energiboost. Jeg er helt sikker på, at det skyldes lysterapien.

Vi har også benyttet den om på rejser, når vi har været i USA. Da den også kan afhjælpe jetlag. De er igen lyset, der går ind og fortæller kroppen, at nu er det morgen. Sådan at den hurtigere indstiller sig til den tidszone du er i. Derfor er det vigtigt, at man kun bruger den om morgenen/formiddagen, så man ikke får rodet rundt i døgnrytmen.  Er du nysgerrig, kan du  læse mere her (reklamelink) – Valkee (som den hedder) er i skrivende stund på tilbud.

Hvis ikke man lige er til lysterapi, kan jeg anbefale spadsereture på f.eks stranden, den friske luft og det lys man kan nå at suge til sig, sikrer også at man ”vågner op”, og føler en bedre energi. Kan jeg starte dagen her, er jeg nærmest lykkelig, i hvert fald for et øjeblik.

Det er ikke kun gavnligt for energien med lys og luft, det har også gavnlig virkning på stress, angst og depression. Når bare det foregår i roligt tempo uden en masse ambitioner om hastighed eller antal km.

Det sidste halve år, har vi tilvalgt grøntsager på et andet niveau end vi plejer. Vi får stadig mange traditionelle retter, men får mindst dobbelt så mange grøntsager til vores måltider. Ærligt gælder det nok mest min mand og jeg…. Men det er da en start.

Vi har begge klaret os igennem efterår og vinter, uden så meget som en snue. Men er også overbeviste om, at vi kan mærke en forskel på energiniveauet. Særligt hvis vi i nogle dage, kommer ud af rytmen og ikke får vores grøntsager. Min søde mand står troligt hver morgen og laver smoothie til mig, af spinat, citron, avokado og andre skønne ingredienser. Må indrømme, at det giver mig en skøn følelse, både pga. smoothien, men lige så meget fordi jeg føler mig særligt forkælet.

Der er mange så veje til mere energi, det vigtigste er at finde den eller dem, der lige passer ind i din hverdag. For hele effekten forsvinder, hvis du stresser undervejs.

Små skridt tæller også!

Små skridt tæller også!

Foto af Susser Preuss

Får du motioneret nok? Det er ikke min mening at prikke til en evt. dårlig samvittighed. Faktisk overhovedet ikke. Vi læser alle steder, at vi skal løbe maraton eller gå i fitness center. For vi SKAL da holde os i form.

Jeg ved ikke med dig, men nu har jeg det nærmest sådan, at jo mere folk omkring mig ”presser mig” jo mere forsvinder motivationen. Det er der sikkert en god psykolog, der kan få en masse ud af, men det må blive en anden dag.

Jeg har fundet ud af, at jeg simpelt hen giver op, hvis ikke min plan holder. Altså f.eks. hvis nu, man ikke lige en dag, kommer afsted som planlagt, eller jeg ikke kan nå en hel time ”så kan det også være lige meget”. Det har jeg dyrket lidt, den der forkvaklede perfektionisme, der nærmest kan ødelægge en hver god intention.

For vi er vel enige om, at 35 min motion er langt bedre end 0 min motion right?

Så nu går jeg ture, små som store, nyder naturen. Nogle dage er på stranden, det er særligt skønt, andre dage bliver til en tur rundt om ”blokken”, hvis jeg befinder mig i et industrikvarter.

Det er ikke hver dag og nogle gange kan der gå uger imellem, men det er faktisk ok, det er ikke perfekt, og det er ok.  Alternativet er jo meget værre.

Går du og skammer dig selv, fordi du ikke får bevæget dig, så lav små aftaler med dig selv.

Tag et lille skridt ad gangen og lad ikke din perfektionisme forstyrre dine gode intentioner. Den kan forstyrre mange områder i dit liv, ofte uden du får øje på den. Så bare hold fast i, at du gør det godt nok!

I stedet for at tænke ”Aj, nu nåede jeg kun en tur på 15 min” så prøv at tænke ”Hvor skønt jeg kom ud at gå i dag, selvom jeg har så meget om ørerne”