Beige Denimjakke: Et must-have i sommer-garderoben!

Beige Denimjakke: Et must-have i sommer-garderoben!

Sommeren er for alvor over os. I skrivende stund skinner solen fra en skyfri himmel og temperaturen siger 23grader her hos mig. Men selv om det er højsommer, så kan aftenerne herhjemme jo godt være lidt kølige, og vejret kan jo som bekendt også let skifte fra den ene dag til den anden. Derfor er en denimjakke en af mine mest brugte items på denne årstid, og faktisk noget som, i mine øjne, slet ikke kan undværes i garderoben 🙂

Denimjakken er en tidsløs klassiker, som vi ser i modebilledet år efter år, og som altid bare HOLDER. Med god grund, hvis I spørger mig! Den er jo super let at style til de fleste outfits; For eksempel til en sød og feminin, flowy sommerkjole, eller til et par ripped jeans for at skabe et dobbelt denim look. Så hvad end man er til den lille, figursyede denimjakke, eller til den oversized og slidte en af slagsen, så er der et hav af styling muligheder – Og sådan nogle items er jeg i hvert fald stor fan af!

Jeg personligt, synes det er skønt at have et par forskellige udgaver af denimjakken hængende i skabet, så jeg har lidt at veksle imellem – Især fordi jeg nærmest bruger dem dagligt på denne årstid. 

Den nyeste tilføjelse til min lille samling flyttede ind lige her den anden dag: Det er nemlig denne lyse beige sag, som I kan se ovenfor, med en lidt oversized, men cropped, pasform.

I forvejen har jeg et par forskellige udgaver af den klassiske blå denimjakke – og også en lidt mindre klassisk lyserød sag – hængende derhjemme. En sort flyttede ind i mit klædeskab i foråret, og nu altså denne. Så jeg tænker, at jeg er ved at have mig en rigtig go’ og måske endda komplet (tør jeg sige det??) samling, med denimjakker til ethvert humør og til ethvert outfit.

Den beige jeg har på her, tænker jeg bliver super go’ til lysere outfits, hvor en blå eller sort jakke ind i mellem måske godt kan give lidt for meget kontrast – alt efter hvilket look man lige går efter, selvfølgelig. For eksempel tænker jeg den kunne se superfin ud stylet med noget sart rosa eller måske til en hvid t-shirt og et par brune læderlook bukser.

Nå, hvad siger I?? Er I ligeså store fans af denimjakken som jeg er? 🙂 Og hvor mange udgaver har I mon af slagsen i jeres garderobe? 🙂

Læs også: Denim, Disney og forårsfornemmelser

Dagens outfit på en hygge-dag med mig-tid.

Dagens outfit på en hygge-dag med mig-tid.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er kæmpe fan af hyggetøj. Men helt ærligt, der er da heller ikke noget bedre, end at hoppe ud af de stramme jeans og i et par behagelige joggingbukser, vel?  Og selvom hyggetøj i princippet bare er til for at være behageligt, så elsker jeg altså når det samtidigt er pænt og passer sammen, og når det stadig viser min stil på en eller anden måde.

Så da jeg så disse ultra farverige bukser, som i mine øjne udstråler kæmpe 80’er vibes, så var der jo ingen tvivl; De var nødt til at bo i min garderobe! Farverne gør mig glad, og så er jeg bare vild med den oldschool 80’er stil. Desuden foretrækker jeg når joggingbukser er højtaljede – Det synes jeg gør dem lettere at style til alt muligt forskelligt. I dag har jeg sat dem sammen med denne lyserøde, langærmede bluse, som jeg synes passer perfekt til – Jeg kan nemlig godt lide at sætte en cropped overdel til et par højtaljede bukser.

I dag er det mørkt og gråt ude, og det blæser en halv pelikan. Det indbyder så meget til at inde-hygge, så jeg har besluttet, at jeg skal have mig en rigtig mig-dag, hvor jeg vil prioritere at få koblet af og at lave ting der glæder mig og min sjæl. Så de huslige ting der skal klares, bliver klaret i hygge-tempo og med masser af god musik, og ellers vil jeg forkæle hud, hår og negle.

På en mig-dag nyder jeg nemlig at bruge tid på den slags ’tøse-ting’. Så her er dømt ansigtsmaske, fodbad, neglelak på neglene og en hårkur i mine, efterhånden lidt forsømte, lokker.

Hvis regnen stopper, tror jeg at jeg vil ud og gå en lang tur senere, sammen med min lille hundehvalp. Og ellers bliver det bare dynen på sofaen, en god bog og måske en sød tøsefilm på netflix. Nå ja, og selvfølgelig også noget chokolade! Det hører sig til på en rigtig mig-dag, ligeså meget som noget skønt hyggetøj gør. I hvert fald for mit vedkommende 😀

Læs også: To af mine favoritter fra tøjskabet

To af mine favoritter fra tøjskabet

To af mine favoritter fra tøjskabet

*Puf* og så var vi allerede godt i gang med anden måned i 2020. Et af mine mål for dette nye år var at sortere ud i mit klædeskab, og samtidigt være mere bevidst om, hvad der gemte sig derinde og hvorfor jeg egentlig gemte på det. Både for at få et overblik over hvad jeg havde i garderoben og hvad jeg synes jeg manglede, men ligeså meget for at komme af med det der bare fyldte og som ikke gjorde mig glad længere, eller som jeg bare ikke brugte længere.

Så der er blevet sorteret til den helt store guldmedalje og nøøjj, hvor føles det bare godt! Røde Kors er blevet et par sække tøj rigere, og jeg har fået mere plads i skabet samt mere overblik. Og jeg har nu en garderobe fyldt med ting der er mine favoritter, og uden unødigt fyld.

Og i dag vil jeg lige præcis vise jer et outfit med to af mine favorit items lige nu.

De af jer der følger med på min instagram har måske luret, at jeg har en reeet farverig garderobe med masser af print og pangfarver. Og det er da også skønt med knald på farverne! Men når man gang på gang shopper tøj i regnbuefarver eller med Barbie-print, så kan det bare være ret svært at sammensætte nogle outfits. Fordi intet jo rigtigt matcher. Derfor har jeg den seneste tid øvet mig rigtig meget i at shoppe nogle gode basis sager, som kan styles på kryds og tværs, samt sættes sammen med de ting jeg allerede har i skabet i forvejen.

Og dagens outfit består lige netop at to ting, som jeg synes kan styles med en masse forskelligt.

Jeg havde i noget tid været på jagt efter den ’perfekte cardigan’, som kunne gå lidt til det hele, og som var løs og lækker at have på – uden at være sådan rigtigt oversized. Og i sidste måned fandt jeg så denne hvide sag på en shoppetur – Og den var jo præcis hvad jeg ledte efter! Jeg plejer at style den med en top under, men jeg synes også sagtens den kan bruges sådan her, for sig selv 😀

Da jeg i min søgen efter bukser i en god basis farve, faldt over dette brune par, var jeg straks solgt! Jeg var ikke bare vild med farven, men også det at de var i imiteret læder. Det giver dem et mere råt look, som jeg er helt vild med – Særligt sammen med eksempelvis strik eller blonder, da jeg godt kan lide at mixe materialer og kontraster i mine outfits. Desuden synes jeg, at bukser i læder-look er supernemme at dresse up til fint brug også 🙂

Det er stadig nyt for mig, det der med at shoppe tøj i mere neutrale farver – Men jeg er ærligtalt blevet virkelig fan af det! Så noget siger mig at I nok får flere af den slags outfits at se fra min side af 🙂

Tak fordi I læste med <3 Hvad fylder mon mest i jeres garderobe – Er der masser af farverigt tøj eller er det mere de nude og neutrale farver der dominerer? 🙂

Læs også: Denim, Disney og forårsfornemmelser

Ideer til julegaveønsker – Eller inspiration til julegaveshoppingen

Ideer til julegaveønsker – Eller inspiration til julegaveshoppingen

Med under en måned til juleaften kan vi vist godt blive enige om, at julen nu for alvor er lige rundt om hjørnet. Og derfor er de skønne og dejlige mennesker omkring os jo selvfølgelig også begyndt at spørge ind til vores juleønsker 🙂 Og er der noget jeg elsker, så er det at få en kæmpelang ønskeliste fra dem jeg skal ud og shoppe gaver til. Men åh, hvor kan det dog bare være svært at finde på ønsker til sig selv, ikk?

Derfor har jeg været ude i nogle forskellige shoppingcentre og suge en masse inspiration til mig, så I her kan få nogle ideer til, hvad der skal på jeres egen ønskeliste i år – Eller måske få ideer til, hvad I vil shoppe til jeres søster/veninde/mor/kusine/kæreste eller andre kvinder I har kær.

HYGGETØJ & UNDERTØJ

Personligt elsker jeg at få tøj i gave! Men jeg ved også godt hvor enormt svært det kan være, at shoppe tøj til en anden og ramme stilen helt præcist. Noget som måske kan være lidt lettere at ramme plet med, er hyggetøj! Nattøj, loungewear og hyggetøj er jo oplagt at købe i denne kolde tid, og er altid så skønt at modtage.

Butikkerne bugner lige nu af lækre sæt, med alt fra vinterlige tern og prints til smukke satin natkjoler, så der burde helt sikkert være noget til enhver smag.

Et par søde og varme hjemmesko, f.eks. med søde rensdyransigter kunne måske også være en idé. Eller måske en sød sovemaske. Tykke, bløde strømper i fint strik også så hyggeligt, og igen – oplagt i denne kolde tid. 

Sovemasker HER – Rødt/ternet natsæt HER – Lyserødt/ternet natsæt HER
Mickey Mouse natsæt HER – Find flere natsæt HER og HER

Sjove strømper HER – Rensdyrhjemmesko HER
Find flere hjemmesko HER – Tykke hyggestrømper HER

Hvis man ikke er så meget til hyggetøj, så kunne noget fint undertøj eller en fin satinkimono måske være en idé.
Lækkert lingerie kan man jo faktisk aldrig have for meget af. Og lige nu er der så meget at finde i den smukke julerøde farve.

Find masser af røde BH’er HER og HER og HERFind røde trusser HER og HER
Find rød satinkimono HER og HER og HER og HER og HER

SMYKKER

Hvem elsker ikke smykker? Og smykker behøver jo bestemt ikke koste en formue, men kan findes i mange forskellige prisklasser.
Disse fine sager er budgetvenlige og samtidigt også utroligt søde og personlige.

Find alle viste øreringe HER – Find mange flere søde smykker HER
Find endnu flere smykker HER og HER

ACCESSORIES

Noget jeg personligt elsker er fine accessories! Med de rette accessories kan et basic outfit dresses op eller ligefrem få et helt andet udtryk. 
Hårpynt er utroligt in lige nu, både til hverdag og fest, og butikkerne er derfor fyldt med de fineste hårspænder, hårbøjler og hårelastikker i alverdens farver og prints. 

Find masser af scrunchies HER og HER og HER – Find masser af hårbøjler HER og HER og HER – Find masser af hårspænder HER og HER og HER

Sko og støvler er blandt de accessories jeg er så dårlig til at købe til mig selv, og lige præcis derfor skriver jeg det altid på min ønskeliste. Her har jeg fundet et par lækre ankelstøvler med snakeprint (en trend jeg personligt er helt vild med!), og de er derfor også røget direkte ind blandt mine egne juleønsker i år. 

Støvler med snakeprint HER – Find flere HER og HER og HER og HER
Find sorte ankelstøvler HER og HER

En fin taske kunne måske også være oplagt at skrive på listen i år? Det er jo endnu en ting man faktisk ikke kan have for mange af 😉 Og som, sammen med et par lækre støvler, virkelig kan gøre en kæmpe forskel til et outfit. Derfor har jeg her fundet en lille taske med matchene snakeprint. Men det kunne jo også være en klassisk sort taske eller måske et cool net til hverdagsbrug. Eller hvad med en toilet- eller makeuptaske? 🙂

Find masser af makeuptasker HER og HER
Find masser af tasker med slangeskindsmønster HER og sorte tasker HER og HER

VINTER ACCESSORIES

I denne grå og kolde tid er huer, vanter og halstørklæde helt uundværlige, og det er derfor helt oplagt for mig at ønske mig mere af den slags. Jeg elsker et stort og hyggeligt halstørklæde, og jo flere forskellige slags og farver jeg har, jo bedre – Jeg kan godt lide at variere det lidt og samtidigt sætte lidt kulør på den mørke tid. Derfor har jeg her fundet lidt forskellige farverige vinteraccessories frem, men igen, de findes jo i alle farver. 

Find rosa/sortmønstret halstørklæde HER – Find gul hue HER – Find ternet sort/hvidt/gult halstørklæde HER
Find smartphone glimmervanter HER – Find flere vanter HER og HER

T-SHIRTS & TRØJER

Jer der følger med hos mig på Instagram, ved godt at jeg elsker en sjov/anderledes/retro bluse. Derfor ville det også være helt forkert, hvis ikke jeg inkluderede et par stykker i denne artikel. Og det står jo selvfølgelig også på min egen ønskeliste i år 😀

Find en masse Disney t-shirts HER
Find Coca-Cola t-shirts HER og trøjer HER

Jeg håber I fik noget god inspiration – Måske til jeres egen ønskeliste ellers måske til noget gaveshopping til en I holder af. Tak fordi I læste med 😀
Og shout-out til min skønne veninde Line, der agerede fotograf i forbindelse med denne artikel 😀

Denim, Disney og forårsfornemmelser

Denim, Disney og forårsfornemmelser

Ih, hvor jeg elsker at dagene lige nu bliver så meget lysere og længere, og at man for alvor kan begynde at mærke, at solens stråler igen luner og varmer. Det betyder for mig, at det er ved at være tid til at finde denimjakken frem fra gemmerne. Okay, denimjakkerne – For I min verden kan man ikke nøjes med kun at have en enkelt i garderoben 😀 Sådan en jakke kan jo simpelthen styles til hvad som helst, og samtidigt er det en af den slags ting, som bare aldrig nogensinde går af mode – Denim holder jo altid, år efter år, og egentlig også på alle årstider.

Forleden luftede jeg denne denim-sag fra Pieces. Den er hverken helt mørkeblå eller helt lyseblå, men noget lige midt i mellem, hvilket jeg synes er den perfekte denim-farve her til overgangen fra vinter til forår 😀 Den er lettere oversized – Oversized er det look jeg bedst kan lide lige for tiden, når vi snakker denimjakker – Og så er jeg vild med de ripped detaljer her og der.

Som kontrast til den lidt ’rå’ denimjakke, stylede jeg den til min sorte Disney t-shirt, som jeg købte på Zalando for en måneds tid siden. De af jer, der kender mig som allthingsglitters på instagram, ved vist efterhånden godt, at jeg har en kæmpe svaghed for ’anderledes’ t-shirts. Så da jeg så denne, oven i købet med lige præcis Prinsesse Jasmin (som var en af mine yndlings Disney-prinsesser som barn), så måtte jeg selvfølgelig eje den! Og jeg elsker kombinationen af det rå denim og det mere ’bløde’ og tøsede Disney-print.

De to ting satte jeg sammen med et par enkle sorte, skinny jeans og et par sorte ankelstøvler. Og, sidst men ikke mindst, min nyindkøbte rygsæk, som jeg synes giver looket noget ’lidt ekstra’ og noget ’lidt anderledes’, i stedet for min sorte håndtaske, som jeg ellers oftest ender med at have med mig på farten 😀

Rygsækken er købt i H&M, og jeg kunne simpelthen ikke modstå den fine rosa farve – Den er da så perfekt til forår og sommer, ikk? – Og ikke mindst, til denim! Prøv lige at forestille jer denne lille rosa sag til en helt lyseblå denimjakke? Eller til en tynd læderjakke? Eller til en leopard-printet sommerkjole? Ja, i min verden kan den jo nærmest gå til det hele! 😀 Og så havde jeg da bare fuldstændig glemt, hvor mega praktisk det er med en rygsæk! Man har jo begge arme fri, hele tiden! Wauw, det er en helt ny verden for mig! Så ikke nok med at den er superfin, så er den også både praktisk og rummelig – 179 kr. well spend! 😀

Jeg ville gerne lige ha’ linket til tasken, men den er desværre bare ikke at finde på H&M’s hjemmeside. Så hvis I også vil ha’ fingrene i den lille rosa rygsæk, så må I lige forbi en af H&M’s butikker 😀

Hvad siger I til rygsæk-looket? Go eller no go? 😀

Knus herfra.

Et kig på en af forårets trends; Neon!

Et kig på en af forårets trends; Neon!

Da jeg i starten af januar læste, at neon-farver ville blive en af forårets store mode-tendenser var jeg overbevist om, at det i hvert fald ikke var noget man ville se mig rende rundt i. Jeg var overhovedet ikke klar til at de der meget-i-overkanten-farver atter skulle blive en del af garderoben – Selv om jeg dog må indrømme, at jeg var ret hooked på det i mine yngre dage, hvor det også var meget fremme (det var sådan ca. på samme tidspunkt som Buffalo-skoene og de der kæmpestore og meget vidde bukser også var det hotteste hotte!) Men jeg kunne ærligtalt bare ikke lige se mig selv elske neonfarverne nu her, igen, og det endda på trods af at jeg generelt har en stor kærlighed til mange af 90’ernes trends.

Nå, men man har jo som bekendt et standpunkt til man tager et nyt, ikk’? For da jeg et par uger senere, faldt over en skrigende neon-pink bodystocking, gik der altså ikke meget mere end 3 sekunder før den blev klikket hjem!

.. Og jeg må indrømme, jeg freaking elsker den! Den har derfor også allerede været flittigt brugt, og jeg synes faktisk, på trods af farven, at den kan styles på en masse forskellige måder, og snildt gå til både hverdag og til fest. Denne har lange ærmer og høj hals, hvilket efter min mening, er med til at gøre den så let at style og sætte sammen med en masse forskelligt.

En lørdag fornylig, hvor termometeret viste tocifrede varmegrader og solen stod højt på den smukkeste lyseblå himmel, kom bodystockingen også på – For helt ærligt, hvad matcher solskin og blå himmel bedre end neon pink?

Denne dag blev den stylet med et par lyseblå, ripped jeans og et par sorte, høje hæle med et snert af slangeskind. Sidst men ikke mindst, smed jeg min nyindkøbte læderjakke over skuldrene, både for at holde varmen, men også bare fordi jeg godt kan lide looket. Generelt elsker jeg kombinationen af ripped jeans og en læderjakke, og sammen med den nærmest selvlysende lyserøde bodystocking, bliver outfittet præcis som jeg allerbedst kan lide det; Tøset, med lidt kant.

Og ved I hvad man så får lyst til, når man er iført neonpink på sådan en smuk solskinsdag, fyldt med masser af gode weekend-vibes? Man får lyst til at skrue endnu mere op for 90’erne! – Så det var selvfølgelig lige præcis hvad jeg gjorde! Nemlig med AQUA’s Barbie Girl, som jeg fornylig faldt over på et loppemarked (og som selvfølgelig kom med hjem – Det er altså de bedste fem kroner jeg længe har spenderet!)

Hvad synes I om at neon-trenden er tilbage i modebilledet? Er det en trend I kan se jer selv rocke, eller er det bare overhovedet ikke noget for jer? 😀 Jeg er nu nået frem til, at jeg synes, at neon gør sig perfekt sammen med forår og sommer!
Hvis I også er til neonpink bodystocking’s, som føles blød som smør, så kan I finde min lige HER.

Knus og masser af 90’er vibes herfra.