+45 51917135 kontakt@lachika.dk
Sommerens sandal

Sommerens sandal

Har du købt sandaler til sommerferien? Mange butikker bugner lige nu af lækre sommersandaler. Her er et lille udvalg som inspiration til dit sommerfodtøj.

DENICE SANDAL LEO
199,95 kr.
SINE SANDAL YELLOW
249,95 kr.
ALMA STILET RED
279,95 kr.
FREJA SANDAL SNAKE
249,95 kr.
RIVA SANDAL COGNAC
249,95 kr.
ALBERTE KILEHÆL YELLOW
299,95 kr.
CLARA SANDAL BLACK
199,95 kr.
MELINDA KLIP KLAP BLACK
79,95 kr.
SOFIE SANDAL ROSEGOLD
149,95 kr.

Sandalerne er sommerens prik over iét, og er med til at gøre dit sommerlook komplet, jeg har prøvet og vise et udsnit af flere slags sandaler lige fra flade klipklappere, til de klassiske flade sandaler, til kilehæls sandaler og sandaler med spænder. Alle sammen er med til at fremhæve de feminine former på hver sin måde. 

Personligt ville jeg til hver en tid, lige tilføre lidt neglelak til tåneglene, for lige at give det sidste touch, så mangler vi bare sommeren begunstiger os med et skønt sandalvejr. Uanset hvad så håber jeg I får en skøn sommer.

Alle sandaler kan findes hos By Asbæk.

Ikke alle har nemt ved at blive mor

Ikke alle har nemt ved at blive mor

Min mand og jeg havde været sammen i næsten 5 år, da vi fandt ud af at jeg var gravid. Vi havde prøvet i 3 år, så vi var meget lykkelige da det endelig lykkes.

Vi havde fået af vide, at der var 7% chance for at blive gravide naturligt. Derfor skulle vi sandsynligvis have hjælp til at få vores ønske opfyldt med hensyn til at forøgelse af familien. Vi havde prøvet den naturlige vej 1 år inden, vi kunne få hjælp, de næste 2 år, gik vi til et hav af undersøgelser. Min mand kunne nøjes med 1, alt fungerede som det skulle der!

ikke alle har nemt ved at blive mor.

Jeg til gengæld var igennem den ene undersøgelse efter den anden, nogen sjovere end andre, det var en lang proces, ved en af dem, fandt de ud af at, at min ene æggeleder var helt lukket og i den anden var der kun en meget snæver passage, det var det der gjorde det så svært at blive gravid.  Det var et hårdt slag for mig, og jeg følte mig ikke som en rigtig kvinde, er det ikke det vi er født til? At skabe liv? og kunne jeg ikke en gang gøre det, hvad kunne jeg så egentlig tilbyde? Burde min mand egentlig overhovedet blive med mig? Det var en hård tid psykisk for mig, men der var ingen tvivl for min mand, han blev uanset hvad.

Til en af undersøgelserne, fandt de en  knude i min livmoder, som de selvfølgelig skulle undersøge nærmere,  ved en 3D scanning. Men de mente ikke den var farlig,og højst sandsynligt skulle den blot senere fjernes. Da dagen oprandt, drog jeg alene af sted til scanningen, i min verden skulle det bare hurtig overstås, så vi kunne komme videre i forløbet, og længere op af ventelisten til fertilitetsklinikken.

Ved undersøgelsen, fandt de ud af at knuden, var en baby! En baby!

Jeg havde så svært ved at tro at det var rigtigt, men kunne alligevel ikke vente med at komme hjem og fortælle min mand det. Hele vejen hjem fra Århus, skiftevis grinede og græd jeg, hvor heldig kunne man være, en baby….. Min mand stod i døren da jeg parkerede, for at tage imod mig, men jeg kunne ikke snakke, da jeg ikke kunne lade være med at græde, og til sidst fremstammede jeg blot “baby” mens jeg pegede på maven. nu græd vi begge, af glæde. Livet er til tider uforudseelig, giv ikke op. Pludselig banker lykken på.

10 sommerkjoler til dig der hader shorts

10 sommerkjoler til dig der hader shorts

Jeg har fundet 10 bud på lækre sommerkjoler, lige til at tage med i kufferten og med på ferien. Selvom du ikke er fan af korte shorts, skal du ikke gå glip af muligheden for brune stænger og svedige ben. Her er en række smukke kjoler, der passer perfekt til de lune sommerdage.

Co’ Couture SUNNIE ALBI DOT STRAP DRESS
599 kr.
Co’ Couture Bertille Dress
799 kr.

Liberté Alma Tunic, Lemon
300 kr.
Co’ Couture Canar Dress
699,95 kr.
Co´Couture Satari Smock Dress
799 kr.
Prepair Gunhild Dress
på tilbud til 449,25 kr.
Prepair Summer dress
På tilbud til 239,40 kr.
Liberté Ilona Shirt dress
På tilbud til 300 kr.
MbyM PARADE Vali Dress
på tilbud til 419,98 kr.
Liberté Alma Short Dress
400 kr.

Hop ombord i en af de lækre kjoler, alle kjoler er i  florlette materialer perfekt til sommer og sol, uanset om ferien så byder på dansk eller udenlandsk ferie. Alle kjoler kan fint kombineres med både sneakers og sandaler. Jeg afsløre gerne, at der er en enkel eller flere af de lækre kjoler i min feriekuffert.

Rigtig god sommer.

Alle kjoler kan blandt andet findes hos Strike a pose.

Pakkeliste til kør selv ferie

Pakkeliste til kør selv ferie

Vi skal på vores første kør selv ferie, og for at hjælpe dig, din familie og min egen godt på vej, har jeg lavet en huskeliste, så I slipper for at være bekymret for om I nu har husket det hele.  Så må vi bare håbe, at jeg har husket alt.

Er I klar til kør selv ferie?

Inden afrejse. Husk de nødvendige dokumenter:

Det at tage på kør selv ferie med børn, er en hel ny måde for os at tage på ferie på, men efter et par økonomisk hårde måneder stod løsningen på billig ferie, hvis vi skulle på ferie. Se vores billige ferieform her:

Jeg har fået tudet ørene fulde af en skøn veninde om netop kør selv ferier, hvilken helt fantastisk måde, det er at holde sin ferie på, når man har børn. Jeg er selv opvokset med sommerhuseophold rundt omkring i Danmark, og har siden vi selv fik børn, benyttet den feriemåde, samt flyrejser ned til ferie i varmen. Nu har vi besluttet at ferien starter fra det tidspunkt, hvor vi satte os ind i bilen.

Planlæg køreturen. 

  • Orienter dig på kort 
  • Er GPS’en opdateret? 
  • Er det nødvendigt med et ophold undervejs? 
  • Skal I bestille overnatning?
  • Har I rejseforsikring?
  • Er bilen forsikret?

Kør selv ferie med børn.

Hvordan en lang køreture med 3 børn er, har vi stadig til gode, det er nok også vores største bekymring. Den taktik vi har lagt er, at vi mentalt er indstillet på, at ferien er i gang, fra det øjeblik man sætter sig ind i bilen hjemmefra. Vi vil prøve ikke at stresse, ikke og køre efter et bestemt ankomst tidspunkt, men holde de pauser, der er nødvendige. Ellers tager en overnatning på vejen, og ankommer når vi ankommer.

Klargør bilen

Vi har aftalt at vi skal køre så langt som muligt, om natten hvor børnene kan sove. Når det er lyst, har vi lydbøger, bøger, lege og små gaver til børnene til at fordrive tiden med. I gaverne er der snacks, spil, blade og aktivitetlegetøj til vores pauser. I bilen sidder vi stille, så når vi holder pause, skal vi være aktive og energi skal brændes af. Jeg har bla. købt sippetov, ketcher og bold og sæbebobler, ting vi aktivt kan bruge sammen når vi holder pauser.

I min indre monolog, ser jeg os køre forbi en flot sø i et eksotisk land og os der kort tid efter holder ind og bader i den. Jeg ser os lege og le på en rasteplads i Belgien. Det kan være jeg snyder mig selv, og turen bliver mere fyldt med skænderi, kedsomhed og ondt i enden af at sidde stille så længe, men pt. vælger jeg den første fantasi, og så krydser vi ellers blot fingre for at nå sikkert frem.

Måske I er blevet inspireret til kør selv ferie, eller har gode råd til os, i så flad håber jeg I vil dele dem med mig, ellers håber jeg I får en fuldstændig fantastisk ferie.

Rigtig god sommer.

Billig ferie? – Ja tak.

Billig ferie? – Ja tak.

Har I ikke råd til den vilde sommerferie i år, kan I måske blive inspireret af vores alternative ferie i år.

Efter et par dyre måneder med henholdsvis kobberbryllup og konfirmation, var pengene til sommerferie ikke eksisterende. Gode råd var dyre, vi trængte til afslapning, sol og afslapning. Pr. erfaring har vi lært at vi skal ud af hjemmet for at ferien ikke går over i praktiske gøremål og rengøring.

Arbejds ferie? Nej tak.

Så faldt jeg over HomeExchange. HomeExchange er verdens førende boligbyttetjeneste med mere end 400.000 boliger fordelt over 187 lande. Det er gratis at tilmelde sig, og det giver en mulighed for at holde ferie hvor som helst i verden for 975 kr. om året. Man modtager 500 guestpoint, så snart man har oprettet en profil. Man optjener point når man låner sit hjem ud til en anden familie, point man kan bruge til at låne boliger rundt i hele verden.

Kunne vi bytte hus med en anden familie, vi var ikke i tvivl, det skulle prøves. vi oprettede en profil, skrev om vores hus og området vi bor i, og med sommerfugle i maven lagde vi huset og ledig til bytte i 2 uger af vores sommerferie. Ville nogen bo i vores hus, holde ferie i et ikke helt solsikkert land og ikke mindst fodre vores 2 katte mens de feriere?

Vores bekymringer blev hurtigt gjort til skamme. Der gik ikke længe inden det første tilbud kom. 14 dages boligbytte med en familie fra Berlin. Berlin er skøn, men 14 dage, og var storbyferie noget for os med 3 børn. Vi forudså shopping, kultur og cafebesøg. Det lød skønt, men ikke i 14 dage. Det blev et nej tak herfra.

Der findes 2 slags boligudveksling. Ikke gensidig boligbytte, hvor medlemmet ikke ønsker at besøge dit hjem, men gerne vil byde os velkommen i deres hjem. Her kan man bruge sine guestpoints. Og gensidig boligbytte med eller uden guestpoints. Her bytter man gensidigt hus med en familie. Man skriver til de familier man ønsker at bytte med, eller de skriver til en og så finder man frem til om man vil bytte. Easy peasy.

Et par dage efter anmodning fra familien fra Berlin kom, kom der en hilsen fra en fransk familie med 3 børn. Ville vi bytte med dem? 14 dage i en lille landsby i Frankrig, i et 300 km2 stort hus med tilhørende 7000 km2 stor park, som endte ud i floden Sévre Niortaise hvor familiens kanoer lå fastforankret til fri afbenyttelse? Hell Yeah.

Muligvis følger der 4 autonome høns, 2 turtelduer og en kat der hedder Jadore med i købet, men sikke en oplevelse. Vi glæder os.

Rigtig god sommer.

SORGEN VIL ALTID FØLGE MIG.

SORGEN VIL ALTID FØLGE MIG.

Som lille, ung og voksen, var der et sted, jeg altid kunne finde ro, finde accept og kærlighed. Hos mormor, mormor var mit anker, min base, min familie.

Min mormor var noget helt specielt, hun var ikke blåøjet, naiv, eller sig selv nærmest, hun havde lige til det sidste sine meningers mod, som hun delte efter behov, uanset hvem det var til, om det var unge, ældre, bankdirektøren eller den lokale kassedame, så ytrede min mormors sig altid, hvis de i min mormors øjne, havde brug for hendes besyv. Det var langt fra hver gang, det var passende, og jeg har ikke tal på de gange, jeg blev pinligt berørt. Men min mormor, var sådan en der blandede sig, tog medansvar og aldrig vendte det blinde øje til. Hun kæmpede i sin tid for fagforeningernes oprettelse, og mente at alle havde et socialt ansvar, og at hvis man kunne hjælpe, så skulle man hjælpe. Hun var sej, hun tænkte aldrig på hvad andre mon tænkte om hende eller havde ondt af sig selv. Tvært imod så hun hvilede i sig selv, og jeg ville sådan ønske at jeg på det område lignede hende noget mere.

Hvis jeg af og til havde ondt af mig selv, var hun den første til at fortælle mig hvorfor der ingen grund var til selvmedlidenhed, hun påpegede det gode og positive hun så i mit liv, på hendes helt egen måde. Min mormor var ikke blødsøden eller behagesyg, og når hun sagde noget, mente hun det, og det blev sagt direkte. Vi var uenige om mange ting,  men jeg har aldrig følt mig mere elsket og accepteret end jeg gjorde når jeg var sammen med hende.

Der var der frirum, plads til mig, og til at være den jeg var. Jeg følte mig set og hørt, og vigtigst af alt, jeg følte mig tryg. Hos mormor kunne intet ondt nå mig. Jeg kan hvis jeg lukker øjnene stadig mærke de lange hårde knus hun gav mig, som næsten fik mig til at miste pusten og hvis jeg får roen og tiden, kan jeg næsten dufte hende endnu. Min mormor er mit bedste barndomsminde, og jeg vil altid passe på det, og værne om det og hendes minde.

sorgen vil altid følge mig.

Det er 5 år siden, min mormor døde, jeg savner hende stadig, og tror aldrig jeg kommer mig over den sorg. Det er ikke en lammende sorg, men det tro følgesvend der altid følger mig, og ofte dukker op. Dufte, ord, bestemte mennesker, tricker mit savn, mine børn…..Jeg elsker og tale om hende, men har stadig svært ved at tale om hende uden og få en klump i halsen, og kæmpe med tårerene. Min mormor var syg det sidste stykke tid af hendes liv, og mod slutningen af det, var hun svag, og klar til at komme herfra, hvor ondt det så gjorde på dem hun efterlod, der var så mange ting jeg gerne ville have fortalt hende, ville have takket hende for, men tiden løb ud og det blev for sent, så her kommer det, jeg håber du læser med deroppe fra.

Tak for at du altid greb mig, før end jeg faldt, tak for at du elskede mig, tak fordi du lyttede og forstod. Tak for at jeg aldrig skulle gøre mig fortjent til dig kærlighed, eller tvivle på om den ville slutte. Vores historie er ikke slut, jeg vil gerne tro på at vi ses igen en gang, og så skal du høre resten af min historie, jeg tror du vil kunne lide den.

Til vi ses igen….