+45 51917135 kontakt@lachika.dk
Når det ventede, møder det uventede

Når det ventede, møder det uventede

Den største gave

2 streger på graviditetstesten. Om jeg jublede af glæde den dag, mon ikke! Følte mig inderligt lykkelig og kan huske hvor spændt jeg var for, at skulle fortælle min kæreste nyheden. Købte en fin lille bamse og placerede et skilt ”du skal være far” på bordet til når han kom hjem. At han tog nyheden ligesom jeg havde regnet med, var helt fantastisk. Det var vores planlagte kærlighedsbarn og jeg følte mig så lykkelig og velsignet for at kunne opnå det største i verden for mig, at blive mor.

Månederne gik og jeg blev større og større og kærligheden for vores lille mirakel blev større og større. Jeg havde seriøst den bedste graviditet. Jeg havde intet at klage over, når jeg så på de stakkels gravide kvinder omkring mig, som kæmpede deres hårde kamp for blot, at komme igennem de 9 mdr. Jeg nød min gravitet til fulde. Det var det mest specielle jeg nogensinde har mærket i min krop. Jeg følte mig aldrig alene, men fuld af kærlighed.

D. 15. juli var klart en af de bedste dage i mit liv. Der kom vores søn til verden på en meget solrig og varm dag. Fødslen var vellykket, selvfølgelig ikke smertefrit, men jeg troede ikke jeg havde den kæmpemæssige styrke i mig, som det krævede. Havde selvfølgelig min klippe/min kæreste ved min side og en fantastisk jordemoder, som beroligede mig hele vejen igennem forløbet. Jeg vil aldrig glemme den dag. At blive forældre er helt klart en af de største glæder her livet.

En stresset tid

Hverdagene gik i gang med vores lille guldklump, men han trives slet ikke som vi havde håbet. At han havde kolik, kunne vi nok aldrig have forberedt os på. 6 måneder stod det på skrig og gråd hver evig eneste dag. Min kæreste og jeg klarede det som det perfekte team og har helt klart gjort os endnu stærkere i dag. Men som månederne gik, kunne jeg mærke en indre uro. Jeg var konstant ked af det, hvem ville ikke være det over at se sit barn ulykkeligt. Det tærede på mig og lige pludselig sagde min krop altså bare stop. Jeg blev ramt af stress. Heldigvis først da han var ude af sin kolik og trives på bedste vis. Så nu var der tid til, at få styr på mor her. Tid til at bearbejde al den sorg.

Jeg er sikker på stress kommer af en grund. Men jeg er også sikker på, at det ikke kun var pga. min lille skat. Men at det virkelig bare kulminerede der. Fordi jeg følte, at alt hvad jeg forventede, blev revet i tusinde stykker. Årsagen bag stress tror jeg hænger op af mange års ikke lytten og opmærksomhed til mit inderste. Mine inderste tanker, følelser og drømme. Jeg har i årevis gået rundt med megen usikkerhed omkring mig selv og mit eget værd. Jeg tror jeg har haft lukket fuldstændigt af og ikke hørt efter hvad min krop har bedt om. Men det gør jeg nu og jeg har set på stress som en ordenligt lærestreg. At det nu er tid til, at bryde de årevis negative tankemønstre og ændre retning mod det positive. Lære at elske mig selv, lære at stoppe med, at sammenligne mig med andre og holde fokus ved det unikke, af at bare være mig. Vi er alle unikke på hver vores måder og har alle noget at byde verdenen på. Jeg er sikker på, at jeg skulle ned at ligge, for at blomstrer på ny. Det er livsnødvendigt, at lytte til os selv.

Jeg kunne fortsætte med at skrive på min historie lang tid endnu, men det er blot baggrunden for hvorfor jeg så i dag har fået så stor passion for, at hjælpe andre kvinder med nogle af de samme problemstillinger. Der er så meget vi selv kan gøre her og nu. Hvis vi tør at begynde, at give slip på det som tynger os. Jeg ønsker brændende at hjælpe dig lidt på vej hen imod en positiv og meningsfuld tilværelse, hjælpe dig hen imod det som du brænder for. Nå hen til essensen af dig.

Mere energi og glæde

Her er en lille guide til, hvad der har givet mig mere energi i min hverdag. Hvad der har fået mig til at være godt på vej mod et stærkere jeg.

  • Frisk luft hver dag. Enten gåtur for mig selv, eller lege med min søn udendørs, alt tæller!
  • Forkæle mit ydre med skønne hudplejeprodukter. Tjek min instagram for mere info (marlenesinspiration).
  • Forkæle mit indre med flere C-vitaminer. C-vitaminer bidrager til immunforsvaret og energiniveauet.
  • Startet til dans. Find noget du finder glæde og energi ved.
  • Brug mobilen med omtanke. I dag er en tid, hvor mange af os virkelig er afhængige af vores mobiler. Ikke at det kun er dårligt, nej mobilen har også ført utroligt meget godt med sig. Jeg ved bare for mig selv, hvor mange specielle øjeblikke den kan stjæle. Så jeg er begyndt, at tænke meget over hvordan jeg bruger den. Jeg er begyndt at lægge den meget væk når jeg er i aktivitet med min søn, vil se en god film med kæresten eller lignende. De hyggelige stunder, handler for mig om, at være mere nærværende.
  • Brug dit netværk. Stress kan ikke altid ses og det er så vigtigt at dele det der fylder hos dig. Om ikke andet, start med at notere det ned. Jeg har skrevet rigtig meget på mit stressforløb, som en lille slags dagbog for mig selv. På en måde har det fået mig renset og givet slip.
  • Ændret mine tankemønstre. Ros dig selv hver dag for en ting du har gjort godt, nævn gerne flere. Evt. skriv dem ned.
  • 10 min. Meditation eller tai chi dagligt. Kan gøres hjemme med videoer fra YouTube ganske gratis. Jeg bruger meget chakra meditation.
  • Hør beroligende og afstressende musik. Jeg er ret glad for lyde med strand og vand.
  • Notere nye mål og ønsker. Mærk efter hvad dit hjerte og din mavefornemmelse fortæller dig. Når du først begynder at tage dit livet op til revolution, sker der mirakler. Jeg har f.eks. opstillet nogle kort og langsigtede mål ift. mit arbejdsliv. Da jeg i årevis har set ned på, alle de kompetencer jeg egentligt har med mig og gerne vil bruge til noget. Stress har fået mig til, at overveje andre muligheder.

Håber nogle af emnerne kan inspirere dig. Jeg ved noget måske kan virke uoverskueligt. Jeg kender det, jeg har selv stået i det og ikke kunnet overskue det mindste. Men tag en dag ad gangen og små skridt, bliver til store skridt. Brug det du kan bruge. Husk dig selv, pas på dig selv, du er unik på din helt egen måde. Med tålmodighed og positivitet når du langt.

Masser af kærlighed og energi. Marlene

Saltkrystal lamper fra Himalaya

Saltkrystal lamper fra Himalaya

Indeholder reklame.
Jeg har det sidste års tid haft store problemer med min hud og min vejrtrækning pga. allergier, tics i mine øjne pga nervesystemet og flere stresssymptomer. Dette var i starten grobunden for at Himalaya saltlamper fangede min opmærksomhed. Jo mere jeg læste om saltlamperne, desto mere afklaret blev jeg.

Dem skal jeg have – og gerne flere i hvert rum.

Hvad er en saltlampe?

En ægte Himalaya saltlampe er en massiv blok af urgammelt krystalliseret salt, der udhugges med håndkraft. De har en smukt lyserødt og også ofte et orange farvespil, på grund af det høje mineralindhold. Lamperne er unikke og findes i forskellig form og farve, der vil ikke være to, som er helt ens.

I midten af saltlampen findes en elektrisk glødepære, der skaber både lys og varme, og det skal der til for at saltlampen fungerer som den skal.

Lamperne findes også i flere former, som fyrfadsstager, ildfad og spisesalt.
Se udvalget her (reklamelink)

Hvordan virker Himalaya saltlamperne?

Saltlamperne har også en række gavnlige effekter. Når saltkrystallerne bliver varme, reagerer de med de vanddampe der cirkulerer rundt i luften overalt i vore huse, og skaber negative ioner, som binder sig til positivt ladede partiker fra støv, røg, pollen, skæl fra kæledyr, bakterier og vira – og skaber derved et bedre indeklima. Når partiklerne kommer i forbindelse med saltlampen, bliver disse mikroskopiske elementer siddende på saltet i stedet for at svæve rundt i luften, hvor man kan indeånde dem.

Imens saltlampen langsomt mættes af den fugtighed, den tiltrækker fra luften, så udtørres den af vamen fra den lyskilde, der sidder indeni. Sådan fortsætter den hygrosopiske virkning lige så længe lampen er tændt. Denne varme frigiver også vanddampe, og på den måde ledes fugtigheden tilbage til luften, men alle luftbårne forureningespartikler bliver siddende på saltlampen og vender ikke tilbage til luften i rummet.

Lyset fra saltlamperne er meget beroligende og specielt egnet som aftenlys, da det næsten ingen blå indeholder, og hjernen derved kan falde til ro og danne søvnhormonet melatonin. På den måde er de med til at opretholde en god og stabil døgnrytme. Derfor er det også godt at slukke for lampen en times tid et par gange om måneden, lade den køle ned og derefter forsigtigt tørre den af med en fugtig klud, for at rengøre den. Ellers skal den være tændt resten af tiden.

Andre gavnlige virkninger af saltlamper

Der er rapporteret helbredsmæssige nyttevirkninger af Himalaya saltlamper, som blandt andet lyder sådan:

Færre tilfælde af forkølelse og influenza (pga. færre luftbårne vira).
Færre tilfælde af hovedpine og migræne.
Forbedret vejrtrækning og reduktion af allergier. 
Forbedring af hudlidelser.
Reduktion af gigtsymptomer. 
Forøget afslapning og ro – og mindre stress.
Forbedret koncentration og forøget arbejdsevne nær elektrisk udstyr som f.eks. computere, printere og TV.
Nemmere indsovning om aftenen og fastholdelse af god døgnrytme.
Generelt forbedret følelse af helbred og almentilstand.

Det er påvist, at væsentlig og konstant udsættelse for elektromagnetisk stråling via alt elektronisk udstyr som tv, computere, husholdningsmaskiner, mobiler mv. forøger kortisolniveauet, hvilket fører til træthed, lavere stresstærskel, reduceret koncentrationsevne og svækkelse af immunsystemet, hvilket kan føre mange andre negative helbredskonsekvenser. Her er en saltlampe også god, men realistisk set vil en enkelt saltlampe nok have svært ved at håndtere al elektromagnetisk udstråling i et kontor fyldt med elektrisk udstyr. Jo tættere du placerer den, jo bedre vil den kunne modvirke den negative betydning fra strålingen.

Farveterapi med Himalaya saltkrystallamper

I forbindelse med Himalaya saltlampen nævnes farveterapi også som en fordel, hvilket omfatter blandt andet forbedret energi, bedre humør og skarpere fokus.

Som nævnt tidligere i dette indlæg, så kan farvespillet variere. Generelt betragtes de mørkere nuancer af lyserødt og orange som den bedste kvalitet. Meget hvidlig lyserød og specielt hvis der er sorte pletter eller aftegninger, kan være et tegn på at krystallet kommer fra en åre med lavere saltkrystalkvalitet. 

I forhold til farveterapi forbindes overvejende lyserøde saltlamper med positive følelser, nærhed og kærlighed. Saltlamper med en mere orange farvetone, siges at give større tryghedsfølelse og at være gavnlig for nervesystemet, og den interne afgiftning. 
De fleste saltlamper indeholder begge af disse farveskalaer. 

Selvom der endnu ikke findes videnskabelige studier der bekræfter alle de positive virkninger folk fortæller om, så er der ingen tvivl om, at de kan rense luften for allergener. Jeg synes helt klart at de er en overvejelse værd, både til dig selv, dit eget hjem og som en gave til venner og familie, så du kan være med til at passe kærligt på deres helbred og velbefindende.

Se et Himalaya udvalg her (reklamelink)

Please like me…

Please like me…

Jeg har i en del af mit liv både i folkeskolen, i gymnasiet og til en hvis grad også nu i løbet af min tid på universitetet ofte følt mig utilstrækkelig i min relation til mine veninder eller potentielle veninder. Det var ikke nok bare at være mig, jeg har følt, at jeg skulle være noget ekstra for, at de kunne lide mig, ville have lyst til at være mine veninder og tilbringe tid sammen med mig. Fx være hende den sjove, friske, energifyldte, hele tiden snakke og være interessant, generelt være noget andet eller mere end bare mig. Måske, fordi jeg følte, at min person ikke var noget særligt, ikke noget, der var være at bruge tid på, at jeg egentligt bare var lidt halv kedelig og intetsigende. 

I de venskaber, som jeg har og har haft, har jeg ofte følt et personligt ansvar for, at venskabet kunne bibeholdes. Fx hvis jeg var på café med en veninde, har jeg ofte følt, at jeg hele tiden skulle have noget interessant at sige, noget der var værd at lytte til. Dette ikke i forhold til at frygte nogen akavet tavshed, det var jeg ikke bange for. Det var mere det, der så kørte rundt i hovedet på mig, når der var stille: synes hun, det er kedeligt og keder hun sig i mit selskab, ville hun hellere lave noget andet osv., osv. At det ligesom var mit ansvar, at vi hyggede os sammen. Jeg følte et 100 % ansvar for, at rammerne omkring det vi lavede og samtalen var noget hyggeligt og rart. Men i et venskab, og alle andre relationer, har begge partner jo en lige stor aktie i, at relationen er god og værd at fortsætte og vedligeholde. Den følelse, som jeg havde, af konstant at skulle være på for, at ens veninde ville forblive ens veninde og hygge sig i mit selskab, var virkelig hård. Denne følelse bunder nok i bund og grund i et lavt selvværd, at min person, den jeg var, ikke var god nok til, at nogle havde lyst til at være sammen med mig. 

Jeg har ofte i forskellige situationer har svært ved at sige nej til ting, som jeg måske inderst inde ikke havde den største lyst til. Dette er jeg dog blevet bedre til, men også med en meget uhensigtsmæssig følelse til følge. Det kan nemlig give mig følelsen af en enorm dårlig samvittighed og følelsen af, at skuffe vedkommende, mine veninder. Her kommer frygten op i mig, at hvad nu hvis de så ikke længere vil være mine veninder, hvis jeg har takket nej til en invitation eller lignende. I sådanne situationer føler jeg ofte, at det er personen, jeg afviser. Men jeg prøver virkelig her at lære mig selv, at det ikke er personen, som jeg afviser, men forslaget eller begivenheden. 

Jeg har i en periode af mit liv følt mig meget svigtet af nogle piger, som jeg troede var mine veninder, men som svigtede, skuffede og sårede mig dybt. Dette forårsagede på et tidspunkt en følelse af, at det var mig, der var noget galt med, at jeg ikke var værd at være sammen med og samtidig en enorm frygt for, at det samme skulle gentage sig med fremtidige bekendtskaber. Det medførte også en følelse i mig, nemlig følelsen af slet ikke at ville finde nye veninder i frygten for, at det samme vil gentage sig, at de bare ville svigte mig på samme måde, som jeg havde oplevet før. Dette har krævet tid, at overbevise mig selv om, at der rent faktisk var nogle og er nogle, som gerne vil være sammen med mig, fordi jeg er mig og ingen anden. Processen er ikke slut og på dårlige dage, kan jeg sagtens komme ind i en ond spiral og dårlige tankemønstre og dermed også tvivle ekstra meget på, om mine gode relationer, som jeg holder så meget af, virkelig vil mig.. Men jeg holder fast i tanken om, at selvfølgelig vil de det lige så meget, som jeg vil dem. 

Ret fokus, stå op for dig selv, hvil i det, som er dig – dette er nemmere sagt end gjort, det kan jeg om nogen skrive under på, men alligevel værd at prøve at efterleve, selvom det ikke er nemt. 

Hvis du oplever lignende følelser og tanker, eller har gjort det førhen i dit liv, så skal du for alt i verden vide, at du ikke er alene om de følelser og tanker. 

Få bedre energi og humør med Valkee 2 lysterapi headset

Få bedre energi og humør med Valkee 2 lysterapi headset

Indeholder reklame – Billeder og video er lånt af lysterapi.dk

Er du som så mange andre lidt ekstra træt – måske også trist – når vi går den kolde og mørke tid i møde? 

Selv mister jeg altid energi i den mørke tid, og jeg ved, at når vi rammer januar og februar, så har det været mørkt i så lang tid, at jeg oveni også går hen og bliver lidt små-sur. Dette blev grobunden for, at jeg i år valgte at prøve lysterapi, som jeg efterhånden har hørt om rigtig mange gange. 

Så her sad jeg og scrollede igennem hjemmesiden lysterapi.dk , og faldt over Valkee 2 lysterapi headset til ørerne, som jeg med det samme vidste ville være mit helt naturlige valg, da jeg samtidig kan bevæge mig rundt og have hænderne fri. Når jeg ved, at det ikke vil hæmme mig i forbindelse med noget andet, så ved jeg også, at det vil være et produkt som jeg vil få benyttet.

Men virker lysterapi igennem ørerne?

Lysterapi i ørerne er det nyeste nye! Forskere i Finland har opdaget, at hjernen er lysfølsom. Det betyder at lysterapi gennem ørerne giver den samme virkning, som den anerkendte lysterapi via øjnene. Jeg var selv skeptisk, men ikke nok til at det kunne holde mig tilbage, for dette lød som det helt rigtige for mig – og heldigvis, så oplever jeg også at det har den lovede og ønskede effekt. Måske er vi danskere bare lidt skeptiske? For produktet er kendt og anerkendt i mange andre lande, end i danmark.

Når du er igang lyser enheden, og viser samtidig også hvor lang tid der er tilbage. 12 minutter om dagen er tilstrækkelig, men ved behov kan der suppleres med en lysbehandling mere om eftermiddagen. Derudover er Valkee 2 lysterapi headset effektivt til reducering af jetlag. Derfor har Valkee udviklet en ny app der hedder “Human Charger” til smartphones, som giver besked om, hvornår der skal tages lysterapi – under og efter lange rejser. 

I starten bemærkede jeg en en let svien/lune i øregangene, hvilket ikke er unormalt. Derudover vil du også kunne opleve en let hovedpine. Den første uges tid mærkede jeg ikke den store forskel, men det er også først efter 10-14 dage at den skulle have en effekt, i følge Valkee. Men efter en uges daglige benyttelse, fandt jeg hurtigt mere energi og overskud over hele dagen. Mit humør er blevet forbedret, som vi ofte mærker det på solskinsdage. Selv synes jeg det er hurtigt at mærke en så markant effekt, og jeg er spændt på hvordan min oplevelse vil være senere på sæsonen – Jeg har i hvert fald meget høje forventninger.

Det er simpelthen så smart, og andre kan ikke se, at du benytter lysterapi, da det blot ligner en mp3 afspiller. Dette gør det også nemmere at hive lysterapien frem i transporttiden eller hvis du har ledig tid på arbejdet. Den er så nem at bruge og så virker den!

Valkee 2 stofpose

Jeg vil anbefale dig at købe en Valkee 2 stofpose, som kan samle og beskytte enheden samt headset for dig, og derved også gøre det nemmere at have med sig, uden det vikler sammen, bliver beskidt eller beskadiget. Det er en god lille “luksus” for kun 129.-.

Super tilbud – Så du kan komme igang

Du kan lige nu bestille Valkee 2 lysterapi headset til ørerne hos lysterapi.dk på tilbud, så du kan komme igang med din terapi, nu hvor mørket og kulden er kommet. Så er du ligesom jeg – en ud af mange – der kunne få glæde af ekstra overskud og booste dit humør i din mørke tid, er det altså nu du skal slå til.

Du har også mulighed for at vinde Valkee 2 lysterapi headset på min Instagramprofil til og med onsdag den 18 September 2019.

Udfordrer du dig selv?

Udfordrer du dig selv?

Man hører ofte om, hvor vigtigt det er, at vi udfordrer os selv, prøver grænser af, kaster os ud i nye, spændende ting og projekter uden nødvendigvis at kende udfaldet, tage nogle chancer og se, hvor det fører hen. Kan det her lyde en smule skræmmende i dine ører? Det kan det i hvert fald i mine. 

For nyligt blev jeg inviteret til et event på Instagram, for det første blev jeg helt paf over overhovedet at blive inviteret med til sådan noget. Jeg har aldrig prøvet det før og havde en opfattelse af, at man skulle have en noget større profil for at blive taget i betragtning til sådan noget, men jeg blev inviteret. Her opstod det første tankemylder i mit hoved. Jeg vidste, at jeg ikke ville kende en sjæl, hvilket i sig selv er en smule skræmmende. Jeg er virkelig en tryghedsnarkoman og bare det at se ét enkelt, velkendt ansigt, ville skabe en tryghed for mig, men det vidste jeg, at det ville ikke være tilfældet her. Jeg må også siges at være ekspert i ”hvad-nu-hvis”-tanker. Hvad nu hvis jeg føler mig vildt akavet, hvad nu hvis jeg siger noget åndssvagt, hvad nu hvis jeg slet ikke falder i snak med nogle og bare ville komme til at stå sådan lidt kejtet henne i et hjørne, hvad nu hvis jeg ikke kan finde toilettet osv., osv.? Alle sådanne tanker fløj rundt i hovedet på mig. Jeg valgte dog til sidst at takke ja til invitationen om at tage til eventet. 

I timerne optil var jeg ret nervøs, og jeg gjorde mig også adskillelige overvejelser om, hvad jeg skulle tage på af tøj. Hvilket vel må siges at være ret normalt som kvinde ;). Jeg er også så ”heldig” at reagere ret fysisk på min nervøsitet, herunder bl.a. dårlig mave, men jeg bliver også meget rødspættet på mine overarme og bryst/hals, hvilket tydeligt kan ses. Selvom jeg prøver at sige til mig selv, at nu slapper du altså af, så kan jeg næsten altid være sikker på, at det kommer alligevel. 

I løbet af aftenen og efter eventet var jeg så glad. Det havde bare været så godt! Jeg faldt i snak med en super sød pige, som jeg ikke kendte i forvejen. Hende og jeg snakkede og hang ud sammen det meste af aftenen. Alle mine ”hvad-nu-hvis”-tanker kunne jeg skubbe langt væk, for det havde bare været så hyggeligt og også rigtig lærerigt. Hvad kunne jeg så lære af det inderst inde? At det virkelig er fedt at udfordre sig selv og prøve nye ting. Jeg var bare så ovenpå, da jeg kom hjem og så glad for, at jeg var taget med og ikke var blevet hjemme af ren nervøsitet og det ukendte, der lå i hele situationen, for så havde jeg jo gået glip af det hele. Hvis jeg skulle få et lignende tilbud eller en invitation en anden gang, vil jeg helt sikkert sige kæmpe ja tak. 

Nu er det her et meget konkret eksempel fra mit eget liv, men det kunne jo være hvad som helst nyt, som du ville komme ud for i dit liv. Fx det at møde nye mennesker generelt i alle mulige situationer, søge et nyt arbejde og begynde på det, tage ud at rejse alene, opsøge andre af eget initiativ og meget mere. 

Ofte ender sådan nogle situationer ud med, at man bliver positivt overrasket, eller ikke nødvendigvis overrasket, men måske en tilfredsstillelse og en større selvsikkerhed i, at man godt kan gøre ting, som umiddelbart virker skræmmende og meget udfordrende for én. Hvis det i så fald ikke havde udmundet sig på sådan en måde, så ville man jo alligevel være den oplevelse rigere, og det ville man jo på ingen måde tage skade af. 

Det kan virkelig være så hæmmende for én, hvis man ligger under for den frygt og usikkerhed, der ligger i det ukendte. Kun ved at udfordre sig selv igen og igen, kan man komme den til livs. Det hjælper også mig at tænke konstruktivt over det tankemylder, som jeg får. Hvad er chancen for, at alle disse ”hvad-nu-hvis”-tanker overhovedet ville blive realiseret, og hvad er det værste, der kan ske? Det er sjældent så slemt, at man ikke kan grine af det senere. 

Jeg håber, at du kan bruge min oplevelse til noget, fx hvis du står i en lignende situation. Skriv endelig til mig, hvis du har brug for et råd eller to. Jeg vil hellere end gerne hjælpe :-). 

Kram fra mig,
Anne-Sofie

Ridebukselår, bekymringsrynke eller tændstikben

Ridebukselår, bekymringsrynke eller tændstikben

– man er som man er

Kæreste piger, kvinder, damer, mødre, singler, hustruer og karrierekvinder.

De fleste af os giver vores krop en tanke eller ti i løbet af dagen. Det kan være meget forskelligt, hvad vi tænker, men også de fleste af os har oplevet eller oplever at tænke noget grimt om vores krop.
Måske har du tænkt noget ala:

Min numse er for stor
Jeg har for meget appelsinhud
Mine næsebor er for store
Jeg har fået en bekymringsrynke
Mine bryster er for små
Mine overarme er for store
Min ene tå er for lang
Jeg har nogle for tynde tændstikben
Min numse er flad eller – mit øre er krøllet?

Janes bekymringsrynke

Jeg selv kæmper med, de såkaldte “ridebukselår”. Måske kender i det? Det er der, hvor noget af fedtet kravler fra numsen og ud på ydersiden af låret. Forestil jer et billede af en gammeldags ridebuks eller gulerodsbuks, så ved I hvordan det ser ud. Ridebukselår skyldes et højt indhold af østrogen i kroppen, som gør at fedtet nemmere sætter sig på hofter og lår. Når fedtet sætter sig omkring lår, hofte og numse det hormonelt betinget, og således sværere at komme af med – så ved i det! OG NEJ der findes ikke øvelser der gør at du kan fedtforbrænde bestemte steder. Så piger vi må slutte fred med vores smukke ridebukselår, mormor vinger eller bildæk, som i øvrigt er det mest naturlige som IKKE nødvendigvis har noget med at være usund at gøre, men som bare engang er blevet italesat som forkert. Jeg har masser af gode dage, hvor jeg selv synes, at det spiller, men også dage hvor jeg er usikker og utilpas i min krop og hvor tøjet, uanset hvad det er, bare sidder dårligt, og kun fremhæver mine ridebukselår. Kender du det?

Måske kender du også følelsen af at kigge på en anden og tænke “hvis jeg bare havde sådan en krop”, det gør jeg også tit! Dertil mindede min veninde mig om noget klogt! Nemlig at den du kigger på, hun har nok noget andet hun kæmper med, og hvis du har ændret noget, vil du måske endda finde noget andet der så vil udfordre selvbilledet!! Ofte vil de lår der er blevet mindre også stadig føles som før! Så hvad gør man så, og hvad er årsagen til, at mange af os er så udfordrede på at slutte fred med kroppen, som jo faktisk bærer os igennem livet, i bogstavelig forstand, og som er som naturen har skabt den?

Jeg har ikke et endegyldigt svar, men jeg ved, at vi sammenligner os alt for meget med andre. Derudover har jeg valgt en lidt anden vinkel, nemlig tøj og mode. For her ligger der enormt mange problemer der fører til en bodyshame kultur.

Jeg vil fokusere lidt på tøj! Tøj er nemlig også en rigtig stor faktor i relation til vores selvbillede. Efter mange år med tøj og mode som min allerstørste interesse, har jeg lagt mærke til mange ting, der påvirker mit og andre kvinders syn på vores krop.

Allerførst skal vi måske en gang for alle skille os af med de jeans, som vi kunne passe for fire år siden, så de ikke ligger og suger opmærksomheden og energien ud af os!!!!! Jeg har selv et par, som jeg har besluttet mig for skal ud. Jeg er klar over, at det her kan møde modstand, for bevares de jeans er jo motivationen for at tabe sig, og flere har det faktisk hjulpet! Det ved jeg, men måske kan noget andet være en mere positiv motivation, så de jeans ikke ligger som en ubehagelig reminder om hvor du ikke er, i stedet for hvor du gerne vil hen? Måske kunne man give sig selv et nyt stykke tøj, når man har nået sit mål, hvis man altså har et? Det er også en ting, man behøver ikke altid at have et mål. Hvor ville det være fantastisk, hvis flere kunne slutte fred og ikke altid jagte noget andet. Jeg er ikke tilhænger af, at vi bare altid skal slutte fred med vores ydre, men hvis vi bruger meget energi på det, skal vi enten prøve at gøre noget ved det, eller arbejde med at slutte fred med det.

Tilbage til tøjet – jeg har arbejdet i tøjbutik i mange år og generelt bare brugt lige så mange timer, som en teenager foran en computer, på at forholde mig til trends og tøj samt forskellige kvinders relation til tøj og mode.

En af de mest bemærkelsesværdige fænomener jeg har lagt mærke til, er kvinders forhold til tallet der står i tøjet! Størrelsen på tøjet betyder så meget for os og definerer os tit. Måske har I hørt eller selv brugt formuleringer som “jeg er en størrelse. s” eller “jeg har altid været en størrelse. 44”? Når vi definerer os selv ud fra en størrelse, falder det også tit sammen med det billede vi har af kroppen som kan passe den pågældende størrelse.
Det største problem ved altid at definere os selv ud fra størrelser er, at størrelser aldrig er definitive eller stabile. Hvad der er en 38 i en butik kan være XL i en anden, så derfor tror jeg, at mange kvinder går glip af lidt tøjlykke, når vi med skyklapper går rundt og shopper efter “jeg er en 38”. Derudover tror jeg, at vi nogle gange bliver skuffede, kede af det og dårlig tilpas, når størrelsen ikke matcher det vi identificere os med. Jeg tror, vi er godt hjulpet på vejen til at slutte fred med vores krop, hvis vi i stedet for at shoppe efter størrelser, shopper efter det, der sidder godt på os. Så piger husk altid at størrelser bare er vejledende, og selvom der hænger en drøm af en kjole, i en størrelse der ikke er “din” så prøv den alligevel, måske har den smukkere pasform end nogensinde.

Når vi så taler om det med at klæde os i det, vi kan lide at have på, så skal vi lige vende et gammelt program fra kanal 4, som jeg har brugt alt for meget af 00’erne på at se. Det hed “What not to wear” og måske kan du huske de to “modeeksperter” Trinny og Susannah? Når jeg sætter modeeksperter i citationstegn, så er det fordi, jeg ved nærmere eftertanke synes, at de er to lidt skrækkelige madammer der har skabt et program, der fortæller folk hvad de ikke må gå med, fordi de er kiksede, kedelige og umoderne, så er det bare jeg tænker, hvem skal bestemme hvad der er det “rigtige” at have på? Om striber på tværs er forbudt eller gråt er for kedeligt må være op til den, der skal have det på? Min pointe er bare, at vi skal stoppe med at forholde os så meget til hvilket tøj, der ifølge andre er rigtigt eller forkert. Derudover skal vi ikke tage os af om H&M’s divided størrelse xs ikke lige passer, og istedet minde os selv om, at vi skal tage det på, som vi synes føles godt og klæder os. Så er vi et godt skridt på vejen, mod et mere kærligt blik på vores krop. Det har hjulpet mig meget at sige til mig selv, at str. ikke siger noget om, om jeg er stor eller lille. Jeg er nemlig, lige som jeg er og det ændrer tøjet ikke på.

Størrelser er ikke det eneste ved tøj, der giver os unødige komplekser. Så hvis du har lyst til at hoppe i en kjole med striber på tværs, så gør det, og lad den ikke hænge i skabet fordi nogle engang har sagt at  striber på tværs vil få en til at se større ud. Eller hvis du ligesom jeg har et kompleks med at bruge bukser, fordi jeg synes at min numse er stor, men at du har inderligt lyst til bukser – så GØR DET!

Måske tænker du, “det kan du nemt sige”? Det er ikke nemt, men jeg kan sige det nu, fordi jeg selv har stået der. Jeg har efter flere år med kjoler og bluser ned over numsen og en længsel efter flotte bukser taget en beslutning om, at det ikke skal stoppe mig, og at jeg skal gå med de bukser jeg har lyst til. Det er stadig svært, og der er også dage hvor det stadig er kjolen der vinder grundet usikkerheden.

Mine ridebukselår og min beslutning om at bære bukser lige med det mønster jeg kan lide.

For at afslutte, så kommer vi altså nemt til at definere os selv ud fra andres perspektiv og normer, samt ud fra “love” som for eksempel Trinny og Susannah og mange andre i modekulturen har påduttet os, i forhold til hvad der er klædeligt og hvad der ikke er, og hvornår man kan “tillade” sig at klæde sig på en bestemt måde.

Vi her hos KvindemedK ønsker vi, at det her måske kan skubbe lidt til en måske spirende lyst til at sk… på hvad tøjstørrelser, regler eller andet definerer som passende til din krop. For hvis DU synes, at det styrker DIN følelse af lækkerhed og positive tanker om DIN krop, så GO FOR IT!!! Der vil ofte være en tvivl eller en usikkerhed, der vil banke på, og som vil gøre dig i tvivl om hvad der egentlig føles godt for dig. Det sker stadig for mig, men jeg prøver altid at minde mig selv om, hvad der gør mig glad og vælger det, der kan få smilet frem hos mig.

Om det så er farver, sort, gråt, stort eller småt, stribet eller prikket så skal det gøre DIG glad. <3