+45 51917135 kontakt@lachika.dk
DIY: Hyacintkugler med mos

DIY: Hyacintkugler med mos

Synes du også, at vinteren kan føles lang, grå og kedelig? Og trænger du til et friskt forårs-pust i hjemmet?
Så læs med her! Jeg har nemlig sammensæt en super nem og enkelt guide til, hvordan du kan lave disse hyacintkugler med mos. Hyacinter dufter fantastisk, når de springer ud, og findes i flere smukke forårsfarver – så det er en rigtig god måde at tage forskud på foråret i hjemmet.

Det skal du bruge:

  • Hyacinter
  • Mos (Kan købes til dekorationer hos mange planteskoler. Eller måske er du, ligesom jeg, “heldig”, at have lidt mos i græsplanen bagerst i haven? 😉 )
  • Ståltråd (Grøn ståltråd bliver mindst synlig i din dekoration)
  • En tang til at klippe ståltråden.

Sådan gør du:

Tag hyacintplanten ud af plastikpotten og børst det overskydende jord af. Pas på ikke at ødelægge for mange rødder.

Placer dit mos rundt om rødderne og form det til en kugle med hænderne. Undlad at sætte mos på løgets øverste del.

Vikl nu ståltråden omkring moskuglen, så mosset ikke falder af. Klip ståltråden over og stik enden ind i moskuglen.

Tadaaa!… Det var da nemt! Fortsæt på samme måde, hvis du ønsker flere hyacintkugler med mos på, og placer dem et sted, hvor de vil sprede forårsfornemmelser i hjemmet.
Rigtig god fornøjelse 🙂

Læs også: Opsats til krydderurter

Pasta i peberfrugtsovs med spinat, chorizo og tomat

Pasta i peberfrugtsovs med spinat, chorizo og tomat

Her ovenpå al julemaden må det gerne bare være simpelt, og hurtigt og nemt – og lidt sundt, ikke sandt? Derfor får du her en lynhurtig, nem, cremet, krydret og bare super lækker pastaret; smagen er fyldig med et frisk strejf fra tomaterne og toppet med lidt parmesan får du altså et smagsmix, der sidder lige i øjet. En ret, der kan være klar på bare 25 minutter, men som smager og ser ud af meget mere.

Ingredienser (4 pers)

  • 250g spaghetti
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 1/2 spsk paprika
  • 1/2 tsk stødt chili
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk tomatpuré
  • 1 spsk citronsaft
  • 1/2 dl vand
  • 1 dl fløde
  • 2-3 håndfulde frisk spinat
  • 10 cherrytomater
  • 1 pakke chorizo (ca. 100g)

Sådan gør du

Kog pastaen efter anvisningerne.

Hak løg og hvidløg groft og svits det i en gryde i lidt smør eller olie.

Skær peberfrugt i grove tern og lad dem svitse med i gryden et par minutter.

Tilsæt paprika, chili og salt til gryden – evt. også lidt ekstra smør, hvis det er nødvendigt. Lad det hele stege 4-5 minutter; til peberfrugten lige mørner.

Tilsæt tomatpuré, citronsaft, vand og fløde – rør godt og lad det simre 5 minutter. Brug så en stavblender til at blende hele grydens indhold til en jævn, cremet sovs.

Dryp pastaen af og vend den i sovsen. Skær tomaterne i halve og vend dem i pastaen sammen med spinat.

Skær chorizo i mindre stykker og steg på panden 3-4 minutter, til de lige bliver sprøde. Riv parmesanen fint.

Server din pasta med chorizo og parmesan på toppen 🙂

Læs også: Kylling i fløde/champignonsovs med pasta

Goodiebox – From Me To Me

Goodiebox – From Me To Me

Indeholder reklame og reklamelinks.

Så er jeg igen klar til at unboxe Goodiebox, som denne gang er med temaet: “From Me To Me” og som indeholder fem lækre produkter, hvoraf tre af dem er full size og har en samlet værdi på 750.- (husk, du betaler kun 169.-) – Nye medlemmer får denne måned en naturlig olie rosenvand med, til en værdi af 125.-

Boksen har fokus på at prioritere sig selv – og ikke altid lade andres behov komme foran dine egne. Grundlæggende betyder det bare at give dig selv et øjeblik til at genoplade, slappe af, stoppe op for brændstof, så du er i stand til at gøre alle de ting, du har brug for hver dag.

Som i julen og til nytåret, som mange af os elske. Magien, kærligheden, julepynten, maden… Ååh ja, maden! Det handler om at være et bedre menneske, sprede glæde og mærke hvordan lyden af “Last Christmas” bare gør hverdagen lidt bedre. Samtidig forsøger vi desperat at komme igennem julens folkemængder med ønskesedler klæbet fast til hånden, uvidende om en kogebog, sweater eller et gavekort siger: “jeg elsker dig” mest.

Men vent et øjeblik; Glemmer vi ikke nogen i al den her christmas craziness? Du har helt ret, me(-time) er normalt sidst på dagsordenen, og vi kan endda få dårlig samvittighed over at tage den tid, der kræves til at passe på os selv. Men for at være den bedste version af os selv, er vi nødt til at stoppe et øjeblik (eller flere, faktisk!) for at genoplade.

Boksen er fyldt med produkter, der kun er til dig (no sharing, it’s #yourselfishness), og den vil genoplade dit sind, krop og sjæl og gøre dig klar til en ny dag. Eller klar til at gå i seng. Hvad end du foretrækker.


DEN SLAGS OVERRASKELSE DU GERNE VIL HAVE

Boksene forsvinder som varmt brød, så skynd dig at få fingrerne i en.

Ingen binding eller skjulte gebyrer.


MÅNEDENS PRODUKTER:

Mellor & Russell Simply Essentials, Monoi de Tahiti Mask – Denne himmelske maske, der er tilsat Monoi Oil, er en fremragende fugtighedsgiver og giver næring og gendanner dit hårs vitalitet. Masken arbejder intensivt og effektivt mod skadelige påvirkninger af sol og vind. Uh, og det dufter også skønt som en lækker tropisk cocktail.

Benefit Cosmetics, BADgal BANG! Mascara – This BADgal is pretty BANGing. Hun giver dig ikke kun massiv volumen, men har tilfældigvis også en tyngdekraftsbekæmpende formel, der indeholder luftpartikler; et af de letteste kendte materialer afledt af rumteknologi. Er du klar til at tage dine vipper til nye højder? Wiggle børsten fra rod til spids og gentag så længe du vil – dine dejlige vipper bliver bare større og STØRRE.

Niré Beauty, Plush Powder Brush – Alting bliver bare lidt lettere, når du har det rigtige værktøj… Og her menes der ikke en hammer eller en skruetrækker, men en lækker fluffy pudderbørste! Dens bløde, syntetiske børstehår blander pulver og bronzers problemfrit for et øjeblikkeligt, airbrushed look. Denne glitter version er lavet udelukkende til jer (os) – Det er Goodiebox’s måde at værdsætte den gnist, du (vi) tilføjer til deres dag.

Manna Kadar, Lippie Love Lip Scrub – It’s all about the pout, baby. Den blide sukker scrub i Manna Kadars Lippie Love Lip Scrub (Ja, navnet er fedt, ik?) er her for at redde dine sprukne vinterlæber. Formularen med blødgøringsmidler, tilføjer fugt, der efterlader dine læber blødere og glattere – altid klar til et smooch. Påfør på våde eller tørre læber og gnid forsigtigt for at fjerne døde hudceller.

Jorgobé, Refreshing Scrub Mask – Udover at være et lækkert, duftende vidunder, har denne scrub faktisk en dobbelt effekt. Det er et specielt 2-i-1-renseprodukt, der fungerer som en forfriskende ansigtspeel og en dybderensende ansigtsmaske. Sorte jojoba peelingskugler fjerner døde hudceller, fedtstoffer og urenheder, mens abrikoskerneolie og sheasmør beskytter huden og efterlader den ren og blød.

Den boks må jeg eje – Tryk her!

Se sidste måneds boks her: Go With The Glow

Hindbær-havregrød med chiafrø og ingefær

Hindbær-havregrød med chiafrø og ingefær

For mange gælder det, at de gerne vil skyde året i gang på bedste vis og måske starte på nogle nye vaner; sundere kost, mere motion, mindre sukker. Denne powergrød egner sig super godt til formålet, da den er fyldt med lutter gode sager. Men uanset om du er til sundere livsstil eller ej, så smager den skønt! Og giver dig en rigtig god start på dagen; Chiafrø har et tårnhøjt indhold af kostfibre og holder dig derfor mæt længe og er også godt for fordøjelsen. Ingefær er en af de mest antiinflammatoriske råvarer der findes, det bekæmper betændelse samt muskelømhed og styrker blodtryk og immunforsvar. Hindbær har immun-boostende egenskaber og bekæmper desuden rynker – det er da værd at tage med! 🙂

Du får altså en super sund og super lækker grød, der giver dig den allerbedste start på dagen. Topper du den med flere hindbær, lidt banan og hakket mørk chokolade, ja så smager den nærmest syndigt, men uden overhovedet at være det.

Grøden tager 5 minutter at bikse sammen og er skøn både for krop og smagsløg 🙂

Hindbærgrød med chiafrø og ingefær (1 pers)

Ingredienser

Grød

  • 1 dl havregryn
  • 1 spsk chiafrø
  • 2 1/2 dl vand
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1/2 tsk stødt ingefær el. 1 tsk frisk revet ingefær
  • 1 håndfuld frosne eller friske hindbær

Topping

  • 1/2 banan
  • 1 håndfuld frosne eller friske hindbær
  • Lidt hakket mørk chokolade

Sådan gør du:

Put alle ingredienserne til grøden i en lille gryde og giv et kort opkog. Lad grøden simre 3-4 minutter eller bare til den har den konsistens, du ønsker. Put grøden i en skål og drys dit topping ovenpå, server 🙂

Læs også: Bagt grød, 2 variationer

Goodiebox Crush – Glam Slam

Goodiebox Crush – Glam Slam

Indeholder reklame

Så kom min Crush boks! Denne gang med temaet “Glam Slam” og som indeholder fire produkter, hvor alle er full size og som har en samlet værdi på 426.- (Du betaler kun 129.- og som Goodiebox medlem 99.-) I din crush boks vil der altid ligge produkter i, som har en samlet værdi på mindst 350.-, selvom du betaler langt mindre. Boksen kommer fra Goodiebox hver 3. måned og indeholder kun makeup til et fuldt makeup-look.


DEN SLAGS OVERRASKELSE DU GERNE VIL HAVE

Boksene forsvinder som varmt brød, så skynd dig at få fingrerne i en.

Ingen binding eller skjulte gebyrer.


Boksens produkter:

LaSplash Cosmetics, Wickedly Divine Eyeliner – Gør dig klar til at blive festens midtpunkt med denne eyeliner. Denne fest-makeup-must-have er nem at bruge og udtværer ikke i løbet af aftenen, men fremhæver din disco-dronning-glam all night!

Furr, Rose Gold Lash Curler – Let’s get this party started! Denne rosegold vippebukker er din nye bedste ven. Bare åbn den, klem forsigtigt vipperne tæt på rødderne og hold dem i 10-20 sekunder for at få det perfekte løft på dine vipper. Done!

ModelCo, Liquid Highlighter – Next up: Step up dit make-up game med denne ModelCo liquid highlighter. Mix den med din yndlings foundation, primer eller fugtighedscreme eller brug den alene for at highlighte alle dine bedste features (ja, dem alle sammen!).

Phase Zero Make Up, Metal Foil Eyeshadow – Finally! Tilføj en lille ekstra gnist til dine øjne med denne cremede glitter-øjenskygge. Brug den sammen med andre farver, eller nail det perfekte monokromatiske festlook. Pro tip: Påfør øjenskyggen med fingrene for den optimale finish.

Den boks må jeg eje – Tryk her!

Se den sidste Crush Boks “True Artistry” her

Kylling i fløde/champignonsovs med pasta

Kylling i fløde/champignonsovs med pasta

Hverdagen er i gang igen, så aftensmaden må gerne være både nem og hurtig – men også velsmagende. Her får I en lynhurtig, super lækker ret, som kan alt det; kylling i cremet og smagfuld fløde/chamignonsovs. Sovs med champignon – og fløde ikke mindst, smager bare altid fantastisk! Og i kombi med kylling og pasta, får du altså her en vinderret, som vil falde i god jord hos de fleste. Den tager under en halv time at bikse sammen og smager ganske forrygende.

Ingredienser (4 pers)

400g pasta
1 løg
2 fed hvidløg
300 g champignonger
Smør til stegning
400 g kyllingebrystfilet
1 1/2 dl hvidvin
2 1/2 dl fløde
2 dl hønsebouillon
salt og peber

Sådan gør du:

Sæt pastaen til kogning.

Pil løg og hvidløg og hak dem fint. Skær champignoner i skiver. Svits alle 3 dele i lidt smør i en gryde til løgene bliver bløde og champignonerne bruner lidt.

Skær kødet i mundrette bidder og tilføj det til gryden. Steg til kyllingen er fint brunet.

Tilføj hvidvin til gryden og lad det koge ind i ca. 5 min.

Tilsæt derefter fløde og bouillon, lad det simre med 8-10 minutter mere.

Smag til med salt og peber og server med pastaen og evt. et drys persille på toppen.

Læs også: Kyllingegryde med paprika