Nem og lækker lasagnegryde

Nem og lækker lasagnegryde

Her kommer en på alle måder herlig comfortfood agtig ret, som er helt perfekt til efteråret og vinteren – og så er den endda både børnevenlig og nem at lave 😊

Cremet og smagfuld lasagnegryde fyldt med kød og grøntsager. Det minder unægteligt en del om almindelig lasagne – og så alligevel ikke, for denne tilberedes udelukkende i en gryde, og er klar på noget kortere tid end en ovnlasagne 😊 Lasagnepladerne stikkes simpelthen direkte i gryden og koger sammen med sovsen. Nemt og lækkert!

Denne udgave af lasagne er vældig oplagt på en hverdagsaften, men er også ret genial om søndagen til at få tømt ud i grøntsagerne inden en ny uge skydes igang. I det hele taget en hverdags – og børnevenlig ret, som passer perfekt til gråvejr eller på dage, hvor man bar trænger til rigtig hyggemad 🤗

Til 4 pers skal du bruge:

  • 1 – 2 spsk smør til stegning
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1 løg, finthakket
  • 500g hakket oksekød
  • 3 gulerødder, groftrevet
  • 4 stængler bladselleri, finthakket
  • 1 squash, groftrevet
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk tomatpuré
  • 2 stk okseboullionterninger
  • 4 -5 dl vand
  • 6 lasagneplader, knækket i mindre stykker
  • 1/2 spsk tørret basilikum
  • salt og peber
  • 50g revet ost

Sådan gør du:

  • Put løg, hvidløg og smør i en stor gryde- sauter til løgene er klare og bløde.
  • Tilføj kødet og lad det brune godt under omrøring.
  • Tilføj derefter gulerødder, bladselleri og squash sammen med hakkede tomater, tomatpuré, boullionterninger og vand. Lad det simre ca. 10 minutter.
  • Kom lasagnepladerne i og lad dem koge med i 10 min eller til de er møre. Tilføj basilikum og smag til med salt og peber.
  • Server i dybe tallerkner og top med revet ost 😊

Læs også: Pasta i fad med bacon, tomat og grøntsager

Nudelsalat med peanutbutter-dressing

Nudelsalat med peanutbutter-dressing

Fantastisk lækker, sprød og sprudlende nudelsalat med masser af grønt og den lækreste peanutbutterdressing. Altså, den dressing der kunne spises rent 😄 Men den giver nu også det skønneste pift til den her herlige salat, som er kræs for både øjne og smagsløg ☺️ DE bløde nudler gør det fantastisk godt sammen med de sprøde grøntsager og de sørger godt for både fylde og mæthed. Spis salaten lige som den er eller servér den med et godt stykke kød 😊

Til 2 pers skal du bruge:

Salat

  • 100g grove nudler
  • 75g spidskål
  • 25g iceberg salat
  • 2 små gulerødder
  • 100 g friske ærter
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 agurk
  • 1 håndfuld frisk mynte

Topping

  • 1 dl peanuts

Peanutbutter-dressing

  • 1 1/2 spsk peanutbutter creamy
  • 2 tsk limesaft
  • 1/2 spsk fiskesovs
  • 1 spsk olivenolie
  • 1/2 dl vand

Sådan gør du:

Salat:

Kog nudlerne efter anvisningerne. Dræn dem for vand og lad dem køle.
Snit spidskål og iceberg fint og put i en skål. Skræl gulerødderne og høvl bånd af dem med en kartoffelskræller. Skær peberfrugt i strimler og agurken i tynde stave, tilføj til skålen sammen med ærter og gulerødder. Hak mynten fint og tilføj til skålen.

Peanutbutter-dressing:

Rør peanutbutter, limesaft, fiskesovs og olie godt sammen. Tilføj vand til passende konsistens opnås. Dryp dressingen over salaten og vend det hele godt sammen.
Servér med peanuts på toppen.

Læs også: Cremet pastaret med laks og spinat

Pasta i fad med bacon, tomat og grøntsager

Pasta i fad med bacon, tomat og grøntsager

Pasta i fad er en helt fantastisk ret, som er nem og hurtig og genial til at få ryddet ud i køleskabet. Den er god på hverdage fordi den både er simpel og lækker, men det er også en god søndagsret, hvis man gerne vil have brugt overskydende kød og grønt fra ugen inden en ny uge og nye indkøb skydes i gang.

Du kan egentlig bruge lige det kød og grønt du har til rådighed. Denne variant blev til en farverig, cremet og smagfuld en af slagsen med bacon, tomat og grønt – alt sammen kogt ind i en krydret flødesovs. Sovsen er lavet med fløde, cremefraiche, tomatpuré, forskellige krydderier og revet ost. Tomat klæder bare altid pasta virkelig godt og osten tilføjer lige lidt ekstra lækkerhed, når man tager en mundfuld. Og så er det bare lækkert, når det smager af noget – derfor lidt forskellige krydderier.

Hvis du bruge pasta (og evt. kartofler) plus sovsen som “grundform” til denne ret, kan du skifte ud i kød og grønt alt efter hvad køleskabet rummer. En rest stegt kylling, skinketern, majs, broccoli, spinat eller gulerødder ville også gøre sig fint i.. 🙂

Til 4 pers skal du bruge

200g (grov) pasta
1 pakke bacon i tern
1/2 porre (kan udelades)
1 (skalotte)løg
2 fed hvidløg
2 røde peberfrugter
6 cherrytomater
50g soltørrede tomater

Sovs
250g cremefraiche
1/2 dl fløde
2 dl vand, evt kogevand fra pastaen
1 spsk tomatpuré
2 tsk paprika
1/2 tsk stødt chili
1 tsk tørret basilikum
1 tsk salt
1/2 tsk peber
1 håndfuld revet ost

Topping
1 håndfuld revet ost
3-4 cherrytomater i skiver

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.
Sæt pastaen til kogning. Den skal ha ca 10 min, så den er al dente.

Sæt baconen til stegning på en pande.

Skær porrer i skiver og hak løg og hvidløg fint, tilføj alle 3 dele til panden og steg med til baconen er sprød.

Put bacon, porrer, løg, hvidløg, peberfrugter, tomater og soltørrede tomater i et ovnfast fad.

Dræn pastaen for vand og tilføj pastaen til fadet.


Rør alle ingredienser til sovsen sammen og hæld den i fadet – bland alt godt sammen.


Top med 1 håndfuld revet ost og lidt tomatskiver.


Tilbered i ovn 10-15 min, til osten er smeltet. Servér 😊

Find alle mine opskrifter på henrietteakblog.dk.

Læs også: Cremet pastaret med laks og spinat

Pasta i peberfrugtsovs med spinat, chorizo og tomat

Pasta i peberfrugtsovs med spinat, chorizo og tomat

Her ovenpå al julemaden må det gerne bare være simpelt, og hurtigt og nemt – og lidt sundt, ikke sandt? Derfor får du her en lynhurtig, nem, cremet, krydret og bare super lækker pastaret; smagen er fyldig med et frisk strejf fra tomaterne og toppet med lidt parmesan får du altså et smagsmix, der sidder lige i øjet. En ret, der kan være klar på bare 25 minutter, men som smager og ser ud af meget mere.

Ingredienser (4 pers)

  • 250g spaghetti
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 1/2 spsk paprika
  • 1/2 tsk stødt chili
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk tomatpuré
  • 1 spsk citronsaft
  • 1/2 dl vand
  • 1 dl fløde
  • 2-3 håndfulde frisk spinat
  • 10 cherrytomater
  • 1 pakke chorizo (ca. 100g)

Sådan gør du

Kog pastaen efter anvisningerne.

Hak løg og hvidløg groft og svits det i en gryde i lidt smør eller olie.

Skær peberfrugt i grove tern og lad dem svitse med i gryden et par minutter.

Tilsæt paprika, chili og salt til gryden – evt. også lidt ekstra smør, hvis det er nødvendigt. Lad det hele stege 4-5 minutter; til peberfrugten lige mørner.

Tilsæt tomatpuré, citronsaft, vand og fløde – rør godt og lad det simre 5 minutter. Brug så en stavblender til at blende hele grydens indhold til en jævn, cremet sovs.

Dryp pastaen af og vend den i sovsen. Skær tomaterne i halve og vend dem i pastaen sammen med spinat.

Skær chorizo i mindre stykker og steg på panden 3-4 minutter, til de lige bliver sprøde. Riv parmesanen fint.

Server din pasta med chorizo og parmesan på toppen 🙂

Læs også: Kylling i fløde/champignonsovs med pasta

Kylling i fløde/champignonsovs med pasta

Kylling i fløde/champignonsovs med pasta

Hverdagen er i gang igen, så aftensmaden må gerne være både nem og hurtig – men også velsmagende. Her får I en lynhurtig, super lækker ret, som kan alt det; kylling i cremet og smagfuld fløde/chamignonsovs. Sovs med champignon – og fløde ikke mindst, smager bare altid fantastisk! Og i kombi med kylling og pasta, får du altså her en vinderret, som vil falde i god jord hos de fleste. Den tager under en halv time at bikse sammen og smager ganske forrygende.

Ingredienser (4 pers)

400g pasta
1 løg
2 fed hvidløg
300 g champignonger
Smør til stegning
400 g kyllingebrystfilet
1 1/2 dl hvidvin
2 1/2 dl fløde
2 dl hønsebouillon
salt og peber

Sådan gør du:

Sæt pastaen til kogning.

Pil løg og hvidløg og hak dem fint. Skær champignoner i skiver. Svits alle 3 dele i lidt smør i en gryde til løgene bliver bløde og champignonerne bruner lidt.

Skær kødet i mundrette bidder og tilføj det til gryden. Steg til kyllingen er fint brunet.

Tilføj hvidvin til gryden og lad det koge ind i ca. 5 min.

Tilsæt derefter fløde og bouillon, lad det simre med 8-10 minutter mere.

Smag til med salt og peber og server med pastaen og evt. et drys persille på toppen.

Læs også: Kyllingegryde med paprika

Pasta med kødsovs i fad

Pasta med kødsovs i fad

Denne skønne ret er en variation af den klassiske pasta med kødsovs; en farverig variant med smæk på grøntsagerne og på smagen, toppet med cremet mozarella, friske tomater og masser af krydderurter. Du kan med fordel lave en ordentlig portion og bruge resten dagen efter i tortillas, på pizza eller noget helt tredje, Retten er nem og rimelig hurtigt på bordet og du kan variere grøntsagerne lige efter hvad du har i køleskabet. Og jeg kan næsten garantere, at den er et hit hos ungerne 🙂

Pasta med kødsovs i fad (4 pers)

  • 400g pasta
  • 500g oksekød
  • 1 løg, finthakket
  • 1 grøn peberfrugt i tern
  • ½ rød peberfrugt i tern
  • 2 groftrevede gulerødder
  • 2 fed hvidløg, fitnhakket
  • 100g majs
  • 4 dl vand
  • 1 dl fløde
  • 2 boullionterninger (grøtsags eller okse) 1
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse tomatpuré
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk paprika
  • 1 kugle mozarella i skiver
  • 8-10 cherrytomater i halve

Sæt pastaen til kogning og lad den koge til den er aldente. Svits løg og oksekød i lidt smør til kødet er brunet. Tilføj peberfrugter, gulerødder, hvifløg og majs og svits et par minutter. Tilsæt vand, fløde, boullionterninger, hakkede tomater og tomatpuré, Bring retten i kog og lad den simre mens pastaerne koger. Tilsæt krydderierne og smag til. Hæld vandet fra pastaen og put det i et fad. Hæld kødsovsen over og fordel mozarellaen ovenpå, Bag ca. 10 min ved 200 grader, til osten er smeltet. Top med friske tomater og hakkede krydderurter og server med lidt brød, salat eller bare som det er 🙂