+45 51917135 kontakt@lachika.dk
Sundere snacks: 2 nemme opskrifter

Sundere snacks: 2 nemme opskrifter

Jeg lever et liv hvor der både skal være plads til det søde og det sunde. Jeg har altid gået op i sundhed, men aldrig på den fanatiske måde. For mig handler sundhed om en balancegang. Efter jeg er blevet mor, er kiloene dog sværere at komme af med, end før jeg fødte min søn. Men jeg vil ikke bytte mit liv for noget andet i hele verden, end at være nogens mor. Jeg har lært, at elske mig selv, min mor mavse og fået mere kontrol over min indre kritiker. Det er der lige så meget sundhed i. Jeg vil dog gerne dele 2 af mine ynglingssnacks, som er til den sunde side. For selvfølgelig fokuserer jeg på, at få noget godt og nærringsfuldt i min krop størstedel af tiden, da kost også spiller en stor rolle ift. den mentale sundhed, som jeg tillægger meget værdi. Jeg kan godt mærke forskel på energiniveauet hvis jeg har spist en stor gammeldags isvaffel, kontra om jeg har holdt mig til frugtskålen. Mit sind trives bedst i de sunde valg. Jeg er gladere, mere energisk og har et større overskud til mit familieliv når jeg får sund kost, motion og frisk luft.

De 2 opskrifter jeg gerne vil dele med jer, er hurtige, simple og lækre. Jeg kan godt lide at stå i et køkken, men ikke for længe ad gangen. Jeg foretrækker det overskuelige. Jeg vil dele min opskrift på kokostoppe og havregrynskugler med jer, som begge er to af mine favoritter hvis jeg craver efter noget sødt og stadig gerne vil have, at det skal være til det sunde side.

Kokostoppe – portion til ca. 12 stk.

Du skal bruge:

1 banan
2 æg
ca. 130 g. kokosmel
1-2 tsk sødemiddel (alt efter hvor moden en banan du bruger)
50 g. mørk smeltet chokolade til pynt efter bagning

Sådan gør du:

Bananen og æggene piskes sammen, derefter tilføres der sødemiddel og kokos.
Dejen formes til kugler og bliver placeret på en bageplade, hvor de bages i ovnen på 200 grader varmluft i ca. 10-15 min.
Kokostoppene afkøles og de bliver efterfølgende pyntet med mørk smelte chokolade (når jeg laver smelte chokolade, laver jeg altid det i et vandbad) pynt dem efter din egen kreativitet.

Havregrynskugler ca. 16 stk.

Her kommer min absolutte favorit. Jeg servere dem ofte til arrangementer, da de er nemme, at have med rundt og så falder de altid bare i god jord hos alle. De smager fantastisk og så godt, at man næsten skulle tro, at de var spækfyldt med sukker.

Du skal bruge:

100 g. dadler
50 g. kokosmel
4 spsk. kakao
2 dl. havregryn

Sådan gør du:

Dadlerne hakkes (jeg bruger en minihakker)
Hvorefter alle de andre ingredienser blandes i en skål sammen med de finhakkede dadler.
Dejen samles og formes til kugler.

Obs. jeg sætter både kokostoppene og havregrynskuglerne på køl. Jeg syntes det giver den bedste smag og holdbarhed. Jeg håber opskrifterne gav jer noget inspiration og jeg deler gerne ud af flere forslag til snacks af sundere alternativ. Tak fordi du læste med og hav en skøn dag.


Læs også: Lækker sommerdessert

Rugbrødslagkage med mokkaskum og boysenbær

Rugbrødslagkage med mokkaskum og boysenbær

Har I nogensinde prøvet at lave en lagkage med rugbrødsbunde…? Det lyder måske skørt, men smager helt fantastisk! Ud over rugbrød er der både æg, sukker mel mv., i bundene, helt som vi kender der fra lagkagebunde – så de smager altså ikke af rugbrød… men brødet tilføjer struktur, svampethed og sødme, hvilket klæder lagkagen utrolig godt. I de her bunde er der desuden tilføjet hasselnødder, mandler og kakao… kan I næsten forestille jer det…? Svampede, smagfulde bunde med et strejf af chokolade og nødder – uuuhm… 🙂

Mellem bundene er der en sød fløjsblød skum med smag af kaffe og hvid chokolade og til at supplere med; en let syrlig boysenbærmarmelade. Toppen af kagen er strøet med hakkede hasselnødder og mælkechokolade – det er altså et hit!

Du skal nok kunne lide kaffe for at kunne lide mokkaskummet, men er du ikke til det, kan kaffen bare udelades og erstattes af fløde og så har du en ren chokoladeskum 🙂

Kagen er egentlig ret simpel at lave og tager ikke så lang tid. Det eneste du lige skal være opmærksom på, er at mokakksummen skal på køl et par timer, inden den kan piskes. Evt. kan du sætte den på køl dagen før kagen skal laves og så har du altså ret hurtigt en skøn og lidt anderledes kage, som vil være en herlig tilføjelse til ethvert kage eller kaffebord.

Kagen kan snildt holde sig på køl et par dage og bliver næsten kun skønnere af at stå og trække lidt 🙂

Til 6 – 8 pers (kageform Ø20 cm) skal du bruge:

Mokkaskum
2 dl piskefløde
1/2 dl kaffe (kan erstattes af fløde)
200g hakket hvid eller mørk chokolade

Rugbrødsbunde
150g brun farin
5 æg, delt i æggeblommer og hvider
150g kernefrit rugbrød
50 g hasselnødder
50 g mandler
2 spsk kartoffelmel
2 spsk kakaopulver
2 tsk bagepulver
1 nip salt

Desuden
2 dl boysenbærmarmelade

Topping
2 dl hasselnødder (grofthakket)
50 g lys chokolade (grofthakket)

Sådan gør du:

Mokkaskum:
Bring fløde og kaffe i kog i en gryde.

Tag af varmen og tilføj chokolade, rør til det er smeltet.

Stil på køl et par timer til massen er helt afkølet. Alternativt kan den sættes på køl natten over.

Rugbrødsbunde:
Tænd ovnen på 200 grader.


Pisk farin og æggeblommer luftigt.


Blend rugbrød og nødder så fint som muligt og vend i æggesnapsen sammen med kartoffelmel, kakao, salt og bagepulver.

Pisk hviderne stive og vend i.

Put dejen i en en springform af Ø20 cm og bag 20 min.


Afkøl bunden, del den i 2 ved at skære den igennem på midten.

Pisk choko/kaffeblandingen til en luftig skum og saml kagen med et lag skum og t lag marmelade på hver bund. Top med chokolade og nødder.

Find flere af mine opskrifter på henrietteakblog.dk

Læs også: Pandekage-kage med vanilleskum og friske bær

Lækker sommerdessert

Lækker sommerdessert

Denne lækre sommerdessert er et bud på en sundere dessert, som udover sommer kan spises hele året. Den er super nem at lave og smager helt fantastisk. Den er lav på kalorier og kan også sagtens bruges til et mellemmåltid eller til en lækker brunch. En sundere og nem måde at servere dessert på.

Sommerdessert

Tilb. tid 10 min Ret: Dessert, Morgenmad Antal: 1 portion

Ingredienser

  • 100 g frosne jordbær
  • Easis perfekt sød
  • 1 stk æggehvide
  • 1 tsk sukrin melis (kan købes i føtex)
  • 1 stk frisk jordbær
  • 1 portion müsli (se link til opskrift længere nede under serveringsforslag)

Sådan gør du

  • Start med at komme frosne jordbær i en gryde sammen med en lille sjat vand (ca. 0,25-0,5 dl) og et par dråber easis perfekt sød (alt efter hvor sødt man ønsker det) og lad simre i ca. 10 min indtil jordbærene er blødt ud.
  • Kom æggehviden og sukrin melis i en skål og pisk stive.
  • Skær et friskt jordbær ud og fordel i en lille skål sammen med jordbærkompotten og marengsen.
  • Top med lidt af verden nemmeste og lækreste müsli.

Serveringsforslag

Opskrift: Verdens nemmeste og lækreste müsli

Server som dessert/mellemmåltid eller morgenmåltid sammen med fx. et blødkogt æg og et knækbrød.  

Næringsindhold 589 kJ/ 141 kcal pr. portionProtein 7,1g, kulhydrat 17,9g, kostfibre 3,4g, fedt 6g.

Læs også: Verdens bedste chokoladeboller

Cookies med chokolade og hasselnødder

Cookies med chokolade og hasselnødder

De her cookies har alt hvad man gerne vil have i en cookie! De er sprøde udenpå og perfekt chewy indeni. De er sådan lidt tykke i det og så har de små bomber af mørk chokolade og masser af knasende hasselnødder. De er sådan virkelig gode! Og så er de både nemme og hurtige at lave. Perfekte til uventede kaffegæster, til aftenhyggen, venindekomsammen eller selvforkælelse på sofaen. Pak dem evt. fint ind og brug dem som en personlig værtindegave – er sikker på, de falder i god jord hos de fleste! 🙂

Ingredienser (ca. 15 stk)

  • 75g stuetempereret smør
  • 100g sukker
  • 75g brun farin
  • 1 æg
  • 150g hvedemel
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1/2 tsk natron
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 100g grofthakket mørk chokolade
  • 50g grofthakkede hasselnødder

Tænd ovnen på 200 grader.
Pisk smør, sukker og farin godt sammen – til det blir lidt luftigt. Pisk ægget i. Put alle øvrige ingredienser i skålen og pisk ved lav hastighed, til du får en fast og sammenhængende dej.
Sæt små kugler af dej (ca. på størrelse med valnødder) på en bageplade med bagepapir. De flyder ud, så lav god afstand imellem; der kan være 9 på en plade. Bag ca. 8 min, tag dem ud og lad dem afkøle på en bagerist. De blir først sprøde, når de er kølede. Nyd med et glas iskoldt mælk 😊

Læs også: Snickersnitter (hjemmelavede)

Konfektkugler med baileys og kaffe

Konfektkugler med baileys og kaffe

Konfekt er noget af det skønneste her i december!

Og der findes så mange muligheder for variationer af den søde spise; i denne opskrift har jeg suppleret den klassiske treenighed; marcipan, nougat og chokolade med hhv. baileys og kaffe – alt sammen tryllet ned i små himmelske konfektkugler.

Kuglerne er simple at lave og kan pyntes lige som du ønsker det. Jeg har dyppet dem i chokolade og pyntet med flormelis eller kakao – men det kunne også have være hakkede mandler, kokosmel el. andet, kun fantasien sætter grænser!

Denne portion giver ca. 6 kugler af hver, og de er altså ret hurtigt væk, så lav bare en dobbelt omgang og glæd familie, venner og kollegaer 🙂

Konfektkugler med baileys og kaffe

Baileys
125g marcipan
1 1/2 spsk kakao
2 spsk baileys
25g nougat

Kaffe
125g marcipan
1 spsk kakao
2 spsk færdiglavet kaffe
25g nougat

For begge variationer gælder det, at ingredienserne til hver røres sammen til en fast masse – gem dog nougaten. Form nu kugler af konfektmassen og put et lille stykke nougat indeni hver.

Pynt
100g mørk chokolade
100g lys chokolade
100g hvid chokolade
kakao
flormelis

Put hver slags chokolade i en lille skål og smelt i mirkoovnen; hold godt øje og rør et par gange undervejs, så det ikke brænder på. Dyp hver kugle i chokolade og pynt med mere chokolade, flormelis eller kakao. Sæt på køl en halv times tid, til chokoladen er stivnet. Enjoy! 🙂

Læs også: Juletraditioner og brunkager

Juletraditioner og brunkager

Juletraditioner og brunkager

For mig er december helt magisk.
Og nok den eneste måned på hele året, hvor traditioner rent faktisk har en betydning for både store og små.

Herhjemme er det ingen undtagelse. Hver gang jeg finder min mormors gamle opskriftsbog frem, bliver jeg hensat til en hel anden tid.
En tid hvor der blev hentet juletræ på planteskolen, mens julemusik bragede ud af højtalerne, og vi fik serveret gløgg og æbleskiver.
Og hvor træet på mystisk vis stod pyntet juleaftens morgen, fordi min mor og nissen havde været oppe hele natten, så vi børn kunne overraskes med pakkekalendergaven liggende under juletræet.
Hvor der hvert år den 22. december blev lavet konfekt og havregrynskugler til lyden af Quiz og Knas i radioen og hvor min mormor og morfar i ugen op til jul havde gang i deres helt egen bagedyst.

Livet på landet

Vi boede allesammen på en gård, hvor husene kun var adskilt af en gang og et grovkøkken. Her stod mine bedsteforældre med højt humør og kogte klejner og bagte vaniljekranse, specier, pebernødder og brunkager.
Sidstenævnte har altid været lidt af et tilløbsstykke i familien, og efter min mormor desværre gik bort, overtog jeg tjansen med, at forsyne folk med lækkerier op til jul.

De seneste år har jeg så delt lidt ud til veninder, kollegaer mv. og har hver gang fået tilbagemeldingen ” Det er de bedste brunkager jeg nogensinde har smagt” og ” De er bedre end min mors”.

Det er selvfølgelig en succes i sig selv, men jeg synes også I skulle have chancen for, at smage disse helt vidunderlige kager. Så for allerførste gang har jeg besluttet mig for at dele opskriften, på en hidtil hemmelig opskrift på verdens bedste brunkager.

Håber I synes om den, og får lyst til at prøve den her op til Jul.

Opskrift på mormors brunkager

Både dejfad og opskriftsbogen har jeg arvet fra min mormor.

250 g smør
140 g mørk sirup
250 g mix af almindelig sukker og brun farin

Kommes i en gryde og smeltes ved svag varme.

1 tsk. potaske opløses i lidt vand og tilsættes den flydende masse

1 tsk. nelliker
3 tsk. kanel
1 tsk. allehånde
500 g mel
1 knivspids hjortetakssalt
100 gram hakkede mandler

De tørre ingredienser blandes sammen, og mixes derefter med den våde masse.
Lad dejen afkøle lidt før den rulles til 2 pølser, pakkes i husholdningsfilm og stilles på køl til dagen efter.

Brunkagerne bages ved 200 grader i ca. 10 min.

God fornøjelse og velbekomme 🙂

Læs også: Gaveinspiration til madelskere