+45 51917135 kontakt@lachika.dk
Børnefamilie: Vores idéer til sommerferie i Danmark

Børnefamilie: Vores idéer til sommerferie i Danmark

Artiklen er skrevet af Lotte: Instagram herHjemmeside her

Det er nok ingen overraskelse at vores ferie skal foregå hjemme. Det vidste vi allerede sidste år, ikke at vi er synske og forudså Corona, men fordi vi sidste år holdt en lidt vild ferie, og at vi i år ville prioritere vores nyeste familiemedlem, nemlig vores hund, som vi fik i februar.

Hvad skal vi få tiden til at gå med?

Traditionen tro, så startede børnenes første feriedag med en tur til Tyskland, så vi kunne komme efter forsyninger. Det er en hyggelig tradition vi har fået, og jeg håber den fortsætter. Man kan få nogle skønne snakke på sådan en køretur, og så er det altid rart at have en kold sodavand ved hånden i ferien.  

Fem uger er lang tid og det er mest pga. Corona, at Vi har valgt at børnene skal holde fri hele juli. Selvom vi ikke skal udenlands, har det været vigtigt for os, at der er planlagte aktiviteter fordelt over ferien. I december i år købte vi årskort til Fårup sommerland, og jeg er sikker på vi får brugt nogle dage deroppe. Årskortet har været en god anledning til at se på andre oplevelser, for der er nemlig rabatter at hente og det kan vi nordjyder godt lide. Vi skal blandt andet til Egeskov Slot, og nok også en smut i Djurs sommerland, og det glæder vi os til. Derudover er Universe også et stort ønske, det er fedt at besøge et sted hvor der er lidt udfordring for sådan et par store børn, som vores.

Udover ovennævnte har vi også været så heldige at låne et sommerhus i uge 29. Sommerhuset ligger i Øster Hurup, som er en skøn lille ferieby med en meget børnevenlig strand. Tiden i sommerhus skal bruges på kvalitetstid, strand badning og masser af is, det bliver et skønt afbræk hjemmefra og vi glæder os meget.

Den sidste store aktivitet er faktisk ret tæt på hvor vi bor, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Når der går ferie i den, tror jeg mange drager længere væk, selvom der faktisk ofte er skønne aktiviteter i nærområderne. Vi skal på kanotur på Lindenborg å, en lille 4 timers tur med forudbestilte madpakker. Jeg tænker der kan komme nogle gode Instagram billeder i kassen for mor her og jeg håber også børnene vil nyde turen og hjælpe lidt til med at padle.

Er du også fristet af en tur i kano? Så tjek dette link ud / Reklamelink

Det u-planlagte

Selvom vi har en del planer, er det nu også rart, at der er plads til lidt impulsivt. Vi har en lækker skov her hvor vi bor, og der er også et par gode badesøer. Vores lille land er heldigvis heller ikke større, end at man kan komme vidt omkring på en dagstur og med et par tweens i huset må der godt ske lidt, så ikke skærmen opsluger dem helt inden det nye skoleår.

Jeg håber I andre får jer en skøn sommer, og måske I kan bruge dette indlæg som lidt inspiration til en sommer hjemme. Hvad skal du lave?


Læs også: Billig ferie? – Ja tak

Går du i for små sko?

Går du i for små sko?

Skrevet af Ida: Instagram herFacebook her Hjemmeside her

De fleste har et par til enhver lejlighed. Et par til hverdag, et par til træning, et par til haven, flot fodtøj til fest og et par slidte bløde sutter til hjemmebrug. Sko.

Men trods det store privilegerede I-lands-udvalg, har du så også bemærket, at der i vores samfund udspiller sig en tendens til, at vi har alt for små sko på i forhold til hinanden. Gad vide hvor det er, at skoen trykker?

Hvor trykker skoen?

”At gå i for små sko” er et gammelt ordsprog, som betyder, at man er smålig og snæversynet. Det betyder, at man i en given situation er intolerant og holder på sit. Når man går i små sko, så har man helt klare ideer om, hvad der er rigtigt og forkert. Man har meget tydelige grænser og faste principper. Det betyder, at man ofte er kritisk overfor situationer, som man nødvendigvis ikke behøver at være kritisk overfor.

Det ses blandt andet tydeligt på de sociale medier hvor krænkelseskultur, shaming og lange tråde med uendelige diskussioner finder sted. Det starter ofte med én som har fået købt sig en skostørrelse for lille.

Men også i hverdagen. Måske kan du genkende denne situation: Du er hjemme hos en veninde og I skal lave mad sammen, har I aftalt. Du hjælper med at skære gulerødderne ud til gryderetten. Da du er færdig, kan du se på hende, at der er noget galt. Du har skåret dem i en helt forkert størrelse. Men du vidste det nærmest godt på forhånd, at du ikke kunne gøre hende tilfreds. Heldigvis, ved du godt hvor skoen trykker, hun går nemlig i for små sko.

Vi kender alle det ovenstående scenarie i forskellige udformninger, og de fleste af os har områder i livet, hvor vi er ”veninden” med de små sko.

Hvordan ser din egen skohylde ud?

Prøv at tage et kig på din egen skohylde. Hvor har du alt for små sko på? I hvilke områder af dit liv har du mange principper om, hvad der er rigtigt og forkert?

  • I din definition af venskaber?
  • Når du skal holde fest?
  • Den måde dit hjem ser ud på?
  • Hvordan din kærlighedsrelation skal være og udvikle sig?
  • Hvad du må spise?
  • Hvor ofte og hvordan du skal træne?
  • Omkring dine børn?

De steder i livet hvor vi går med små sko, er de steder, hvor vi føler os utrygge. Faste principper om hvad der er rigtigt og forkert giver nemlig tryghed, og tryghed er og bliver den højeste værdi for os mennesker. Følelsen af tryghed hænger sammen med følelsen af at ”overleve” så at sige.

Vi må kridte skoene

Jeg tror at året 2020 er året som kollektivt sender os et sted hen, hvor vi tuner ind på, hvad der i virkeligheden er vigtigt for os. Når vi gør det, så holder vi helt automatisk de små sko fra døren. Vi må alle i fællesskab kridte skoene og lade være med at gøre alt op i, hvad der er rigtigt og forkert, for i virkeligheden findes det slet ikke. Rigtigt og forkert er kun med til at skabe falsk tryghed for os.

Inden du skyder nogen noget i skoene

For at mindske det voksende antal små sko, så er der to steder du kan være opmærksom:

  1. Når jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg selv går i for små sko, så stiller det enkle spørgsmål:
    ER DET VIGTIGT? ER DET VIRKELIG SÅ VIGTIGT? Så finder jeg lynhurtigt ud af, om det er en sag som er værd at gå ind i eller ej.   Er det vigtigt for mig hvilken størrelse gulerødderne har? NEJ! Videre.
  2. Når jeg skal forholde mig til mennesker, som jeg synes går i for små sko, så har jeg øje på noget særligt. Jeg prøver at sætte mig i personens sted – jeg går en tur i deres sko. Jeg fornemmer hvad den positive hensigt er bag den adfærd personen har.
    Det kunne være at personen følte sig mest tryg med den størrelse på gulerødderne, som de plejede at have. Måske har jeg med en kontrolfreak at gøre, som har det bedst i kasser og med markerede grænser, fordi det simpelthen er tryggest lige nu.
    Når jeg skaber bevidsthed om den positive hensigt bag adfærden, så er det nemmere for mig at være omkring mennesker som går i for små sko. Det giver mig mulighed for at vælge mere frit i situationen.

Må jeg være fremme i skoene?

Konsekvensen ved et samfund fyldt med klemte fødder er, at ingen tør at være fremme i skoene mere. Alle vil gå på liste fødder i frygt for at træde nogen over tæerne, og det synes jeg er smadder ærgerligt.

Måske synes du, at jeg er lige lovlig fremme i skoene med dette budskab. Det er helt okay. Men jeg hepper på de store sko, og køber et par nye en gang imellem, hvis jeg kan mærke, at dem jeg har på bliver for trængte. Det som der allervigtigst for mig er, om der er plads og rart at være.


Læs også: I narcissistens klør

Om at nå sine mål…

Om at nå sine mål…

.. Og rent faktisk nyde vejen derhen

Vi kender det alle; et nyt år står for døren, og vi har en masse tanker, drømme og mål for det kommende år.

Nu skal jeg altså have tabt de sidste 5 kg, sparet nogle penge op, dyrke mere motion og have mere overskud”

Men så sætter hverdagen ind, og vi finder os selv løbende hurtigere og hurtigere rundt i hamsterhjulet. Og efter et par måneder må vi indse, at vi ikke er kommet et eneste skridt tættere på det vi gerne vil.
Nøjagtig det samme som skete sidste år.

Men hvorfor er det egentlig sådan?

Det hurtige svar er: Fordi vi ikke har lagt en realistisk plan.
Vaner er utrolig svære at bryde, og hvis ikke vi har en forestilling om, hvordan vi rent faktisk vil få tingene til at ske, så er sandsynligheden for, at vi lykkes faktisk lig nul.

Som Albert Einstein så klogt sagde:

” Hvis du bliver ved med, at bruge den samme løsninger på de samme problemer, får du det samme resultat “

Derfor er første skridt til, at ændre sine vaner og få succes med sine drømme altså, at lægge en plan.

Jeg vil rigtig gerne flytte i rækkehus, og det kræver, at jeg får sparet en masse penge op. Og som kvinde kan det altså godt være lidt svært, når nu jeg elsker at shoppe lækre boliginteriør til hjemmet.
Derfor har jeg, i bedste klippe klistre stil, lavet et visuelt moodboard der viser alt, hvad jeg forbinder med, at flytte i hus.

Jeg har fundet en række billeder, der i farver og motiv viser, hvad det er jeg glæder mig sådan til, ved at få mit lille hus.
Ved at kigge på det hver eneste dag bliver jeg mindet om, hvad målet er. Og det gør, at jeg lige overvejer en ekstra gang om jeg behøver endnu en pyntepude. På den måde kommer jeg et skridt tættere på, at få opfyldt min drøm.

Mit moodboard der motiverer mig til, at spare op til mit lille rækkehus

Og den metode kan vi faktisk anvende i utrolig mange situationer.

Vil man gerne være mere aktiv og tabe et par kilo, så lav en realistisk plan for, hvordan det skal lykkes.
Det nytter ikke at sige

” Nu skal jeg træne 3 gange om ugen og ikke spise sukker en hel måned” hvis ikke man har trænet før.

Så er det dømt til at mislykkes allerede fra starten. Og vores hjerne fungerer nu engang sådan, at den drives og motiveres af succes. Så ved at lykkes, får vi lysten til, at fortsætte.

Så i stedet for alt for urealistiske forventninger så sig: Jeg skal bevæge mig hver dag og må kun få slik i weekenden. Så snart resultaterne kommer, vil det være meget lettere at fortsætte mod målet.

Så præcis som med al anden forandring afhænger succes af, hvilken tilgang vi har til tingene, og hvordan vi griber det hele an.
Ved at føle at man lykkes, dag efter dag vil processen mod målet føles langt lettere.
Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at de drømme jeg har for fremtiden kommer til at gå i opfyldelse.

Jeg har nemlig i bedste Egon Olsen stil lagt en plan.

Læs også: Jeg er træt af hendes succes!

2 boganbefalinger til din næste læsning

2 boganbefalinger til din næste læsning

Her kommer et par boganbefalinger, hvis du står og mangler lidt læsestof og vil lade dig inspirere. 

Den første bog, som jeg vil anbefale dig at læse, er ”En som os – en antisammenligningsbog” af Nanna Elizabeth Hovgaard og Josephine Kuhn. De er kendt fra podcasten ”Fries Before Guys” og udgav i 2019 denne bog, hvor flere af podcastens emner tages med. 

Bogen berører emner inden for seksualitet, angst, forkerthedsfølelser og fællesskab. Selve bogens udtryk er bygget op om personlige fortællinger og erfaringer fra Nanna og Josephines eget liv. Den er især henvendt til kvinder i 20’erne, men jeg vil mene, at den er aktuel og interessant at læse for alle kvinder. 

Nanna og Josephine taler åbent og ærligt om emner, som der ellers ofte er en berøringsangst for at fortælle og åbne op omkring. De lukker læseren ind i et rum, hvor man føler sig mødt med sine egne tanker og følelser, og hvor man kan nikke genkendende til mange er de oplevelser, som Nanna og Josephine har haft, og som beskrivers på en bramfri og naturlig måde. De formår at sætte ord på nogle emner, som kan være svære at tale om, selv med de allernærmeste. 

De beskriver nogle områder, tanker og følelser, som mange lægger låg på ofte i frygt for modtagelsen, hvis de åbnede op og fortalte om dem. 

Man sidder som læser tilbage med en følelse af at blive mødt, set i øjnene og taget i hånden ind i en verden, hvor det er okay at være den, man er. De negative tanker og følelser, som måske måtte fylde i ens hoved, bliver igennem Nanna og Josephine udtrykt på fineste vis. De tager nogle emner op, og som man kan spejle sig selv i gennem deres personlige oplevelser, som på den ene eller anden måde matcher ens egne på nogle punkter, hvilket giver den største lettelse og en følelse af ikke at være alene. 

Den anden bog, som jeg vil anbefale, er ”Kvartvejs – om at finde vej ind i voksenlivet” af Mette Bratlann. 

Bogen handler om den kvartvejskrise, som mange unge befinder sig i mit i 20’erne. Den berører 4 områder: identitet, arbejdsliv, kærlighedsliv og forholdet til forældrene. Den tager udgangspunkt i konkrete oplevelser fra unge, som på et tidspunkt i deres liv i 20’erne har befundet sig i en form for krisetilstand på et eller flere af disse områder i deres liv. 

Bogen berører den store tvivl og vildfarelse, som det kan føles at befinde sig i 20’erne, som for mange er et form for sprængbræt ud i det rigtige voksenliv med alt, hvad det indebærer. Dette kan for mange unge i 20’erne (heriblandt mig selv) føles vildt skræmmende, for gør man nu det hele rigtigt, og tager man nu de rigtige valg, for valgene vil jo få konsekvenser for, hvordan ens voksenliv vil ende ud. Den allestedsnærværende tvivl fylder så meget og de valg, som man skal tage, føles uoverskuelige, som giver anledning til hjertebanken og en overdimensional klump i halsen. 

Mette Bratlann giver råd med på vejen, og hvilke erfaringer hun har gjort sig som psykolog i forsøget på at hjælpe unge mennesker i krise. Hun viser gennem sine beskrivelse af terapiforløb, hvor almindeligt det er at befinde sig i sådan en krise på sin vej ud i voksenlivet, men at det også er en uundgåeligt del af, at skulle finde sin vej derud, hvor det sjældent er af den slagne vej, men med bump på vejen. Disse bump på vejen giver Mette Brattlann nogle redskaber til, hvordan man kan komme igennem uden, at det tærer én fuldstændig op. Jeg vil anbefale denne bog til alle andre unge mennesker, som jeg selv, som er på vej ud i voksenlivet af den ene eller anden vej, men føler en stor tvivl og usikkerhed omkring de valg, som man vælger, og om man overhovedet er på rette vej. 

Læs også: Jeg er træt af hendes succes!

Mine 3 (sunde) nytårsfortsæt, som nemt kan fuldføres

Mine 3 (sunde) nytårsfortsæt, som nemt kan fuldføres

2020 er lige rundt om hjørnet og jeg plejer altid, at lave mig nogle nytårsfortsæt. Mine mål for det nye år er ganske anderledes end de plejer, da mit mindset i år 2019 har ændret sig.

Normalt ville mine mål lyde således “at tabe 5 kilo”, “kun spise slik om fredagen”, ja jeg er ligefrem hoppet ind med pengepungen hver nytårsaften, i forhåbning om mere succes. Når jeg ser på disse ønsker, ser jeg dem som ret negativt ladet. Mange af os higer efter mere. Vi er hårde ved os selv og mange af os føler, at vi altid kan tabe et par kilo mere. Nok skal være nok, jeg vil gå mere positiv og åben ind i det nye år. Ikke sætte begrænsninger og retningslinjer for mit fremtidige liv.

Derfor har jeg tænkt nogle punkter igennem, som jeg vil tage med mig ind i år 2020 og som jeg håber nogle af jer derude også kan bruge.

Jeg vil fokusere på, at leve mere i nuet – og være mere nærværende

Og hvordan gør man så lige det? det tager tid, jo mere du prøver at lukke tankerne ude og lade dem passere, jo nemmere bliver det. Men det kræver træning og jeg er stadig godt i gang. Jeg bruger meget meditation og mindfulness til styring af mine tanker, så det kan hjælpe mig i de hverdagssituationer, som jeg finder betydningsfulde. En situation som mange af os mødre kender er, at vi er i gang med en legeaktivitet med vores barn og tankerne om vasketøj, madlavning, rengøring og så meget andet kan fylde i hovedet. Vi kan egentligt ikke kan koncentrere os om det vi er i gang med og give vores barn vores fulde opmærksomhed, fordi der er så meget der rumstere rundt i hovedet og så meget vi gerne vil nå. Her prøver jeg virkelig, at sige farvel til tankerne og sætte dem på pause, smile til min søn, hygge med ham, være med og give ham bare de måske 10 minutters opmærksomhed, han lige har brug for, på dette tidspunkt. Nærvær og kærlighed er så vigtig. Her har meditation virkelig hjulpet mig til, at mærke hvad der er vigtigt her og nu.

Jeg vil indtage mere frugt og grønt

Ja nu kom punktet om sundhed. Men i en anden forstand. Ikke om et vægttab, men generelt bare blive mere sund. Gøre det til en leveform og gøre det hyggeligere. Vi ved jo alle, at frugt og grønt hjælper på vores immunforsvar og det er vigtigt, at få alle vores daglige vitaminer. Så jeg tænker eksempelvis, at vi skal til, at peppe nogle af vores basis aftenretter op med noget mere grønt og lade frugt også blive en del af desserten. Min kæreste og jeg har det med, at når ungerne er puttet, så kommer lysten til, at skulle hygge og indtage kalorier. Derved kan aftenhyggen nemt erstattes med en sund lækker frugtsalat eller lignende i stedet for. Jeg har aldrig været en person der har gået på kur og det bliver jeg nok aldrig. Men jeg har altid vægtet sundhed højt og tænkt sundhed ind i min kost, men på en mere naturlig måde.

Jeg vil sørge for at få mere luft

Jeg træner i fitnesscenter, men syntes virkelig ikke altid motivationen er der. Alle de mennesker, nogle gange den høje støj osv. gør bare, at jeg ikke altid magter det. Som mor har jeg brug for ro og vidste du, hvor meget en lille gåtur i det fri, kan gøre af forskel? nogle af os regner det måske ikke for noget. Men det hjælper altså på mange ting, både vores fysiske og psykiske heldbred. Så snart vi træder ud i luften, ud i naturen opnår vi mere mental klarhed og vores bekymringer bliver på en måde lettere. Jeg bruger naturen som problemløseren og er min form for terapi. Plus det også er en super god og skånsom motionsform.

Generelt vil jeg gå åbensindet ind i år 2020 og se hvad det har, at byde mig. Vi kan ikke planlægge fremtiden, men det er altid godt, at have mål og ønsker, så længe de er positivt ladet og vi føler de er uoverskuelige og opnåelige. Det er godt, at have drømme, dem har vi alle. Men for mig er øjeblikket blevet utroligt vigtigt, da bekymringer og forventninger til mig selv har fyldt alt for meget og overtaget alt for meget af min livskvalitet. Lad os leve her og nu, udvise mere kærlighed, hjælpe hinanden til, at se på vores styrker. Smil til verden og verden smiler til dig. Det må være mit motto for næste år.

Rigtig godt nytår og pas på hinanden og jeres kære.

Læs også: Ridebukselår, bekymringsrynke eller tændstikben

Sådan kommer dine børn helskinnet igennem julen.

Sådan kommer dine børn helskinnet igennem julen.

Det bliver sagt igen og igen, at julen er børnenes fest, at julen handler om at give, om næstekærlighed og duften af pebernødder der stile spreder sig i hjemmet. Men er det nu også sådan det reelt er? Vi ønsker alle empatiske, givende børn, men hvordan undgår vi at julen ikke bare bliver en forbrugsfest, hvor vi og børnene blot kræver ind?

Jeg har her samlet nogen eksempler på, hvordan vi som forældre kan give jeres børn gode og sunde juleværdier i årets julegave.

Gør hvad jeg siger, ikke hvad jeg gør.

Vil du have at dine børn er venlige og hjælpsomme overfor andre, må du selv vise vejen først. Næstekærlighed er ikke nødvendigvis noget vi er født med. Det bedste, er hvis de ser det helt konkret. Hjælp din nabo, den gamle dame i butikken, vis at det er vejen frem og at det er givende at hjælpe andre.

Det handler om at give, ikke få.

Jeg elsker og få gaver, også at give dem. Til tider, kan jeg næsten ikke vente med at få pakken afleveret, så jeg kan se glæden i modtagerens øjne. Men vi skal begrænse os, så det ikke kun handler om mængden og størrelsen, men at det på lige fod med at modtage også er skønt og give. Der er ikke nogen bedre anledningen end julen, hvis man gerne vil lære børn at give. De mærker selv helt konkret, hvor fantastisk de synes, det er at få, og det er en god motivation for os at lære at give til andre.

Stop op i juleræset.

Nogle børn får rigtig mange gaver juleaften, og selvom vi måske ikke tænker over det, så præger det børn at få så mange ting på en gang. Derfor kan det være godt at skabe nogle “sunde” rammer omkring netop gaverne. Fx kan I lade børnene give deres gaver, før de får deres egne, så de helt konkret mærker glæden ved at give. Det kan også være, at man kun tager imod en gave af gangen, så børnene kan nå at stoppe op og mærke, at de faktisk er glade for det, de har fået, og så de kan nå at sige ordentligt tak inden de kaster sig over den næste, sådan gør vi her. Alle ser hinanden pakke gaverne ud, ser glæde ved at give og få.

Glæde i den lange ventetid.

Lige så snart vi er midt i oktober, og blot kan skimte julen i horisonten begynder især børn og glæde sig til julen. Og så kan ventetiden være dræbelig lang. Men Julen kan hjælpe vores børn med at lære værdien af at glæde sig til noget – og dermed også værdien af nogen gange at skulle vente på noget. Snak hele året om ting I glæder jer til, fælles oplevelser I har i vente, nye minder I skal skabe. På den måde kan børnene aktivt tage værdien, “at glæde sig” med hele året.

Traditioner er godt.

Når man er barn, ændre ting sig hele tiden, der stilles nye krav dagligt, og børn skal i den grad være omstillingsparate for at følge med i en ganske almindelig hverdag. Det gode ved traditioner er, at de ikke ændre sig dagligt, men er det samme fra år til år. Det giver tryghed at vide, at tingene er som de plejer, det er godt og holde fast i at gøre tingene, som I plejer. På den måde lærer børnene nemlig betydningen af traditioner, og mærker hvor værdifuldt det er at holde fast i noget og vende tilbage til det år efter år.

Nærvær & tid sammen.

Slap af, lad være med at booke hele julen med planer, giv jer selv og jeres børn tid til blot at være sammen. Vores fulde opmærksomhed, er en af de bedste gaver, vi kan give vores børn. Det at give vores børn minder for livet, det er julens sande mirakel. Uanset hvordan og hvor I skal fejre julen, håber I får den aller bedste jul, præcis som i må ønske den.

Læs også: Det er jul- lad os elske!