+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Kålwraps er super sund, nem og lækker aftensmad med mulighed for at kunne variere i det uendelige. De egner sig både til frokost, aftensmad eller som et to-go mellemmåltid. Og det allerbedste? De kan være klar på bare 15 minutter! Du kan fylde lige det i, du ønsker, men disse er med salat, kylling, feta, avocado og hjemmelavet urtedressing – det er altså en god kombi. 🙂

Kålwraps med salat og kylling (1-2 pers)

  • 2 hele spidskålsblade
  • 100g kyllingefilet
  • 2 håndfulde blandet salat
  • 1 avocado
  • 2 spsk feta
  • 2 spsk græskarkerner

Dressing

  • 1 dl cremefraiche/yoghurt naturel
  • 1/2 tsk dijonsennep
  • 1 tsk honning
  • 1 håndfuld hakkede krydderurter (fx persille og purløg)
  • Salt og peber

Skær kyllingen i strimler og steg dem i lidt smør og valgfrie krydderier. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen. Put alt fyldet i dine kålblade og vupti, lynhurtig lækker aftensmad 🙂