+45 51917135 kontakt@lachika.dk

“Åhhh hvor er jeg bare træt af, at se på hendes succes og perfekte liv.”
Er det tanker der kan strejfe dig engang imellem?

Den der følelse af, at “bare det var mig”?

For det er netop det, som det handler om, når de tanker og følelser kommer op. At der er noget, som du virkelig også gerne vil have.
Men ved du hvorfor, du bliver ved med at have de tanker?
Højst sandsynligt fordi, at du ikke føler, at du er værdi nok, til at opnå det samme.
Tankerne der fortæller dig, “det lykkedes aldrig mig”, “det er også fordi, at hun fik bedre karakter end mig”, “hun havde nemmere ved, at skabe relationer” osv. Tanker som bunder i, at du ikke synes, at du er god nok.

Problemet er bare, at når vi ikke kan glædes over andres succes, har vi også svært ved, at heppe på vores egen succes.
Vores fokus ligger et helt forkert sted.

Måske kan du mærke det i energien bag. Prøv at tænk på alle de begrænsende tanker, altså tanker såsom “hvem tror hun, at hun er”, “hun har garanteret købt sig til, alle de følgere”, “hendes rige onkel, har gjort alt arbejdet for hende” … Alt det, du kan komme i tanker om, som kan ramme dig, når du tænker på andre, der er, hvor du egentlig har lyst til, at være.

Prøv så, at tænke anderledes om det. “Kæft hvor er det sejt, at hun er nået så langt”, “nøj noget lækkert tøj, hun ser virkelig godt ud i det”, “Tjek lige den nye seje bil hun har fået, hun fortjener den også, sådan som hun har arbejdet for det”. Energien er en helt anden, der opstår i dig.

Samtidig så øv dig i at tænke, “når hun kan opnå det, så kan jeg også opnå det.”

Vi er virkelig vores egen værste fjende når det kommer til, at steppe up. Fordi vi ikke tror, at lige netop vi, kan klare det. At lige netop for os, ville det gå galt. Når vi tænker på den måde, er det allerede svært at opnå det, da du i tankerne, har dømt det ude for dig. Så hvorfor så, overhovedet prøve? Hvorfor overhovedet gå igang?

DU er værdi til, at skabe din egen succes. Hvad så end, succes betyder for dig.

Så hvad skal/kan du allerede idag, gå igang med, for at komme tættere på dine mål?
Jeg kan anbefale dig, at starte i hovedet – altså tankerne 😉

Rigtig god weekend herfra.

Facebook her