+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Hvordan skal man indrette sig på få kvadratmeter uden, at det tager overhånd og kommer til at se for voldsomt og overpyntet ud? Det er et dilemma, som man sagtens kan stå i, når man ikke har en så stor bolig. Jeg bor selv i en 39m2 stor lejlighed og pladsen er derfor begrænset. 

Jeg kan let gå i selvsving, når jeg for eksempel går i Magasin, Illums Bolighus eller lignende over alle de fede og fine ting, man kan købe til sin bolig. Men når man er begrænset af få kvadratmeter, må man prioritere i hvad, der giver mest mening at udsmykke sit hjem med.  

Reklame // Plakat fra KASPERBENJAMIN

For mig handler det meget om at finde nogle ting, som har et tidsløst design, og som jeg ikke bliver træt af i længden. Heller ikke ting, som fylder for meget, så det derfor også er muligt at rykke rundt på mine tingene, for at skabe et nyt look. 

Derudover er det for mig vigtigt at finde en rød tråd i indretningen, som jeg ser som meget væsentligt i forhold til en etværelses lejlighed. For mange sprælske indslag og ting og sager kan let komme til at give en rodet fornemmelse. Derfor er det også en god ide, at få nogle ting op på væggene i stedet for mange møbler, der fylder på gulvet. Det skaber både god gulvplads, hvilket heller ikke er uvæsentligt i det lille hjem, så der også er plads til at leve. 

Hvis man ønske at skabe et nyt look i sit lille hjem eller der trænger til lidt forandring, kan indretning med planter være en god måde at skabe noget nyt, som hverken behøver at være dyrt eller pladskrævende. Skønne grønne planter på både hylder, gulv og vindueskarm er med til at skabe et hyggeligt miljø. 

Rullebord fra IKEA

Derudover er det en god ide også at tænke lidt praktisk, hvis man for eksempel som mig også har en del ledninger til både tv, computer, printer og router liggende, som nemt kan komme til at skæmme en 1-værelses lejlighed. Jeg har et billigt rullebord fra IKEA, som jeg bruger til min printer og router. Det kan nemt stå op ad væggen, så ledningerne gemmes væk bagved. Derudover fungerer det også som et lille bord, hvor jeg typisk har mit tøj til næste dag liggende. 

Puf fra ILVA

Min puf kan både gøre det ud som en siddeplads, puf til fødderne eller som sengebord/tv-bord. Hvilket for mig fungerer super godt! 

Håber I kan bruge nogle af mine råd.

Kram fra mig, Anne-Sofie