NB! Dette indlæg indeholder affiliate links – men også bare en masse gode anbefalinger uden noget i det for mig – udover god karma 😉

Har du fundet julegaven til din kæreste endnu?

Nej?

Den er ofte super svær at finde for mange af os.  Og for mig selv inklusiv. 

Vi vil gerne finde det helt rigtige. En fantastisk, skøn gave, som vores kæreste bliver super glad for. En gave, der får vores kæreste til at juble indvendigt (og måske udvendigt også ;-)) og som får ham/hende til at føle sig elsket.

Vi vil gerne finde gaven, som:

  • de vil elske
  • de vil elske os for
  • de vil føle sig elsket af

Giv en gave, der går din kæreste til at føle sig elsket.

Men hvordan gør man lige det?

Rigtig mange voksne mennesker ønsker sig ikke rigtig noget. Det skyldes blandt andet, at vi ofte selv køber de ting, vi mangler eller godt kunne tænke os. Vi venter ikke på jul og fødselsdag for at ønske os det, så når vi når til julen, så er der ikke de store ønsker at finde. 

Og hvis vi endelig finder på ønsker, så er det ikke nødvendigvis ønsker, som får vores hjerte til at synge.

Så hvis du vil have din kærestes hjerte til at synge – så skal du igang med lidt detektivarbejde. 

Du skal finde din kærestes kærlighedssprog!

Hvad er kærlighedssprog?

Der findes fem kærlighedssprog, som er blevet beskrevet af Gary Chapman, og det er de 5 sprog, vi som mennesker kan tale, når vi vil udtrykke kærlighed til hinanden. 

De fem kærlighedssprog er:

  1. Anerkendende ord
  2. Tid Sammen 
  3. At modtage gaver
  4. Tjenester 
  5. Fysisk berøring

Vi kan bruge dem alle sammen, men vi har som regel et primært kærlighedssprog, som vi foretrækker.

Et slags kærlighedsmodersmål.

Det er det sprog, vi forstår allerbedst.

Så hvad skal du give din kæreste i julegave?

Du skal give din kæreste en gave, der taler til hans/hendes primære kærlighedssprog.  Når folk taler til os på vores kærlighedsmodersmål, så fyldes vi med kærlighed. Vi bliver fyldt op, og vi føler os elskede.

Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere om de fem kærlighedssprog, om hvordan du finder dit eget og din kærestes – og om, hvordan du får din kæreste til at føle sig elsket – så læs mere her!

Julegaveideer

Her får du 3 julegaveideer til hver af de 5 kærlighedssprog, som du må bruge og stjæle med arme og ben, hvis du har lyst. Nogle af dem koster penge, men der er også flere af dem, der er ganske gratis – dvs. som ikke koster penge men derimod tid og kærlighed 😉

Men du er nødt til at finde din partners kærlighedssprog først – ellers er det ikke sikkert, du kommer til at give det rigtige i julegave 😉

Anerkendende ord

Hvis din kærestes kærlighedssprog er anerkendende ord, så vil han/hun elske – og føle sig elsket ved – at høre kærlige, opmuntrende, anerkendende og styrkende ord fra dig. 

Så et par julegaveideer, der vil få hjertet til at synge her kunne være:

  1. En kærlighedskrukke med anerkendende ord (find en krukke eller et syltetøjsglas og fyld det med små sedler med komplimenter, kærlige anekdoter og støttende ord. 
  2. En nøglesnor med anerkendende ord på (en nøglesnor har man altid med sig – sidste år gav jeg min mand en, hvor der står: “Du er altid elsket” <3)
  3. Et kærestebrev (det ultimative guf for en kæreste med anerkendende ord som kærlighedssprog)

“Du er altid elsket” – en personlig nøglering fra mig til min mand.

Tid Sammen 

Hvis din kærestes kærlighedssprog er tid sammen, så vil han/hun elske – og føle sig elsket – når du giver din fulde opmærksomhed, nysgerrighed og interesse. Det kan være ved blot at være sammen og tilbringe tid sammen, og det kan være ved at lave ting sammen og have fælles oplevelser. 
Et par kærlige julegaveønsker til en kæreste med dette kærlighedssprog kunne være:

  1. Gavekort til en middagsdate (fordi det er det perfekte set up til dybe samtaler, øjenkontakt og fuld opmærksomhed)
  2. Gavekort til en fælles oplevelse som fx. klatring, sejlads, bowling, en getaway, en skøjtetur, en ridetur (som udgangspunkt på en hest :-D), en løbetur – you name it! (fordi det skaber kontakt, nye ting at tale om samt dejlige fælles minder)
  3. Gavekort til parterapi (ikke fordi jeres forhold er ved at falde fra hinanden, men fordi I gerne vil holde sammen og dyrke kærligheden til hinanden – mere om parterapi en anden gang – I promise!)

En fælles oplevelse: Min mands favoritgave nogensinde var da jeg sidste år
inviterede ham på klatretur i trætoppene i Havreholm Klatrepark.

At modtage gaver

Hvis din kærestes kærlighedssprog er at modtage gaver, så vil han/hun elske – og føle sig elsket – når du har brugt tid, energi og omtanke (men ikke nødvendigvis særlig mange penge – eller penge overhovedet) på at finde en gave til dig. Det er ikke så vigtigt, hvad det er, men mere vigtigt AT det er. 

Enhver julegave ville i princippet falde i god jord for en person med dette kærlighedssprog, men en gave, der passer til modtageren vil altid falde i den bedste jord.

Her er et par selvforkælelsesforslag til julegaveønsker:

  1. Blooooooomster eller et blomsterabonnement (fordi blomster bare gør glad :-))
  2. En flot og skinnende ny notesbog (til taknemmelighedstanker, parforholdsdrømme og andre vigtige ting)
  3. En fotobog eller fotoramme (måske med gode fælles kærlighedsminder?)

Sidste år til jul lavede jeg en fotoramme, som jeg gav min mand, med fire
billeder fra vores bryllup. Den fik han tårer i øjnene over at modtage.

Tjenester 

Hvis din kærestes kærlighedssprog er tjenester, så vil han/hun elske – og føle sig elsket – når du gør noget, som hun/han gerne vil have. At gøre tjenester handler om at hjælpe, støtte og aflaste. Du kan enten gøre tjenesterne selv, eller du kan sørge for at det bliver gjort (hvis det fx. kræver en fagperson ;-)).

Så et par gode julegaveidéer kunne være:

  1. Klippekort til “Jeg skal nok tage vasketøjet/putningen/opvasken, selvom det er din tur” (en kæmpe lettelse at få hjælp til det, man nogle gange ikke selv orker eller gider)
  2. Et eftersyn af cyklen/bilen (tænk at du har set, hvad din kæreste har brug for hjælp til og så tilbyder det – stor kærlighedserklæring for en med dette kærlighedssprog)
  3. Gavekort til at hjælpe med at få gjort den der ting, hun/han rigtig gerne vil have gjort, men bare ikke får gjort – fx. malet lysningen i stuen, ryddet ud på loftet, støvsuget bilen, lappet tøjet ect. (tænk at du vil bruge din tid og energi på noget, som din kæreste virkelig har brug for hjælp til)

Fysisk berøring

Hvis din kærestes kærlighedssprog er fysisk berøring, så vil han/hun elske – og føle sig elsket – når du rører ved ham/hende. Det kan være alt fra en let hånd på din kærestes skulder, mens du skænker kaffe, til kys, kram, massage, sex og et fælles karbad.

Et par gode julegaveideer til din kæreste, der elsker fysisk berøring, kunne være:

  1. En massage eller måske kropsterapi? (enten ude i byen eller hjemmelavet af dig – og p.s. du behøver ikke at være god til at massere, det handler om kærlig berøring)
  2. Gavekort til fælles spa-dag (der er noget med at sidde tæt sammen uden ret meget tøj på, der gør noget virkelig godt for en med fysisk berøring som kærlighedssprog ;-))
  3. En dansedate-night eller gavekort til danseundervisning (fordi dans er sensuelt, kropsligt og man kan ikke undgå at røre ved hinanden)

Hvis du ikke er klar på at give din kæreste en massage selv, så kan du altid sende ham/hende til kropsterapi hos mig istedet (hvis I altså bor i/nær København 😉

Har du fundet ud af, hvad du skal give din kæreste i julegave nu?

Make it a good one 😉 

Læs også: Mænd og kvinders sex-sprog