+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Jeg skrev tidligere et indlæg omkring 6 film, jeg mente man skulle bruge de regnfulde sommerdage på.
Nu er varmen kommet til Danmark (i hvert fald heroppe i kolde Nordjylland), men det skal ikke forhindre os i at se en god film eller to 😉
Men når nu vejret er for godt til at se film om dagen, ja så er det godt at gysere bare giver de bedste kuldegysninger i mørke.

Så har du brug for 5 film fra Netflix, der gør at du kravler lidt tættere på kæresten/manden, så er disse 5 film nogle fantastiske bud på film, der skal ses i selskab med en man gerne vil meget tæt på. Fordi tæt på, det skal du nok komme i løbet af filmene, det gjorde jeg i hvert fald, jeg sad bogstavelig talt ovenpå min mand med en pude for øjnene nogle gange i løbet af filmene.


The thing” er en film tilbage fra 1982, så den er ældre end mig, men det ændre ikke på at filmen har kultstatus, og hvis man virkelig er til gyserfilm, er det en film man ikke kan komme udenom. Filmen foregår et æde sted ved Antarktis, hvor en amerikansk forskningsstation terrorisereres af.. ja en ting. Som kan antage form af alle mennesker omkring dig, så hvem tør du stole på ? 

Alle gyserfilm om dæmonbesatte børn har en moder, og klassikeren “Exorcisten”, kan man vist godt kalde moderen og alle mødre, hvad angår gyserfilm med dæmonbesatte børn. Filmen er lige så klam, som da den rystede hele verdenen tilbage i 1973. Og når man først har set en teenagepige onanere med et krucifix, ja så glemmer man det ALDRIG!
Den 14-årige Regan, begynder at opføre sig en smule mystisk. Psykologer kan ikke finde en forklaring, men det kan den lokale præst til gengæld, og så må der jo sendes bud efter en exorcist. 

Blandt de gode gyserfilm er “The Conjuring en af de bedre. Filmen om det paranormale privatdetektivpar Ed og Lorraine Warren er stærk. En familie sender bud efter dem, da der sker uforklarlige ting i det nye hus, de er flyttet ind i. Snart finder de to ud af, at hele området er hjemsøgt.     

Nyfortolkningen af Stephen Kings gyser “IT er en must see. Klovnen Pennywise er blandt de mest skræmmende  og uhyggelige karakterer nogensinde. I byen Derry i USA begynder børn én efter én at forsvinde. En gruppe venner forsøge at opklare hvorfor. Og de finder hurtigt ud af, at sandheden er en grusom klovn. Hvis du ikke allerede er bange for klovne, så skal du nok blive det, når du ser denne herThe Babadook er på få år blevet lidt af en nyklassiker. Alenemoren Amelia ved ikke, hvad hun skal stille op med opdragelsen af sin seksårige søn Samuel, som hun ikke kan forstå. Han er plaget af uhyggelige drømme om en monster, som vil dræbe dem begge. Og da en mystisk bog om et væsen kaldet The Babadook dukker op i deres hus, er han overbevist om, at væsenet findes i virkeligheden.

Så held og lykke med at sove nu 😉

Instagram her