+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Lad mig tage dig med over Atlanten, tværs over de forenede stater, og helt hen til kysten med de gyldne strande, duften af hav og storby mixed i ét. Los Angeles. Jeg havde, som så mange andre piger, en drøm om at opleve L.A, som man ser det på TV. Jeg sparede op, og drømmen blev en realitet.

Outpost Estates

Verdens mest travle bil-by…

Og det er ikke engang at overdrive. Man kan ikke rejse eller bo i byen uden en bil. Offentlig transport er nærmest ikke eksisterende, så husk at lej en bil(!) og dobbelttjek udlejningsfirmaerne. Der er mange, men i blandt junglen, er der mange, som der ikke er reelle. Vælg et udlejningsfirma med et godt ry, tjek det på google – husk, hvis det er billigt, alt for billigt, er det oftest alt for godt, to be true.

For the entire world, Los Angeles is a city of dreams

Barry Sanders

Man har alle mulige forestillinger og samtlige billeder i hovedet af, hvordan Los Angeles er. Jeg kan ikke lyve, for jeg var ekstremt begejstret; men på den anden side, blev jeg også virkelig overrasket. Der er de smukke og eksklusive områder, men der er også de beskidte områder, især i Inglewood og selv også i Hollywood.

Jeg kan stærkt anbefale alle som besøger byen; tag ind til Hollywood. Hollywood Boulevard! Tag jer en tur op ad den ekstremt lange walk of fame, og tag jer en tur, med en af de mange Hollywood-busser, som kører byen rundt til sightseeing og storytells. Det er simpelthen så sjovt og genialt. Vi så mange af de store stjerners hus udefra, samt de flotte gader som Beverly Hills og Bel Air.

Spice jeres tur op i Universal Studios

Tidspunktet vi var i Los Angeles på, var omkring halloween, så hele parken var pyntet op med nutidens skræmmende figure du kender fra film. Her i blandt, The Purge, Chainsaw Massacre, The Walking Dead, Insidious også videre… Så, hvis du er til et godt gys, så snup en tur omkring efteråret!

Udover halloween, så var Universal Studios en fed oplevelse i sig selv. Forlystelserne er opbygget på den måde, at de hører til en film, f.eks., Transformers, Harry Potter, Jurassic Park og mange flere. Du kan også komme på rundtur, og se dem lave film, studios, gader som er opbygget til film og Desperate Housewives (yes!!) En tur i parken er peberet, men all worth it! Prisen ligger ca. på 1-1300 danske kroner.

Byen for madelskere

Jeg skal viiiirkelig have gang i min hukommelse nu, for jeg spiste SÅ mange steder i den storslåede by, men I får lige dem, jeg kan huske;

  • The Cheesecake Factory – har ikke kun cheesecakes, de laver også den lækreste mad, til små penge
  • The Nice Guy – eksklusiv restaurant i West Hollywood, hvor en del celebrities kommer, som f.eks., Justin Bieber, all the Kardashians/Jenners, Chrissy Teigen, Bella Hadid, osv. Pricey food, men fantastisk
  • Katsuya – hvis du er til sushi
  • Café Gratitude – Raw Food når det er allerbedst
  • Beso Hollywood – som Eva Longorias driver i fællesskab med en kendiskok

Udkants L.A here you go

Jeg var så heldig, at bo privat hos min venindes ven, oppe i Woodland Hills, i en smuk villa, så jeg benyttede mig ikke af hotel. Herved fik jeg muligheden for, at opleve Los Angeles på en lidt anden måde. Jeg kan kun anbefale jer, at sætte kurs mod Hills-områderne, såsom Woodland Hills, Hidden Hills, samt Calabasas, hvor de berømte Kardashians huserer, samt Malibu.

Og til en afrunding; Gyldne strande, surfers og den autentiske atmosfære, samlet ét sted

Jeg knus-elsker Los Angeles, og jeg kunne dele så meget mere med jer, men det er tid til at runde turen af. Jeg lukker øjnene for et kort øjeblik, og husker stadig duften i dét jeg vandrer op ad Santa Monica Pier; duften af hav, blandet med duften fra de forskellige boder i Pacific Park på molen. Jeg vender mig rundt, til et syn af tusindvis af mennesker. Nogle er lokale, andre er turister. Synet af mennesker med store håb og drømme, ligesom jeg.