+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Kære Læser

Mit navn er Miss Curious (Læs også: 7 fejl de fleste kvinder begår i sengen) og jeg er anonym sexblogger hos Missgreyclub.dk. Desværre er der ikke en grundlov, der beskriver samfundets uskrevne knalde-regler. Som sexblogger ser jeg det derfor som min pligt at bruge mine egne bitre erfaringer til at guide dig til ikke at begå de samme fejl som mig. Selvom det nok ender som med teenagere og alkohol – vi havde hørt tømmermænds skrækhistorierne, men vi drak hele flasken alligevel. Sådan er det med os mennesker, vi suger kun læring til os, når vi er klar til det, og nogle gange skal vi oplevelse rædslen på egen krop, før vi lære ikke at mixe rødvin og shots igen. Når det så er sagt får du her de 10 ultimative knalde-regler.

Knald alt det du vil MEN…

Sex er godt, sex er fedt, sex er sundt (yo) og det får hele verden til at snurre rundt – Sang Natacha sang i ”fi er min” tilbage i 00’erne. Er ret godt nummer med nogle stærke pointer i øvrigt. Nogle af dem indgår endda i de ultimative knalde-regler. Jeg er stærkt fortaler for, at du skal have lov til at knalde, alle dem du vil. Der er bare nogle super vigtige uskrevne regler, du skal huske både for din og andres skyld. Jeg har delt dem op i de uundgåelige knalde-regler, som er de tre vigtigste, og de moralske knalde-regler, som du sikkert kommer til at misse nogle af, og derved lære på den hårde måde. Men sådan er det!

De uundgåelige knalde-regler

1. Pas på dig selv

Tag for dig af retterne, men husk at gøre din egen sikkerhed til din topprioritet. Brug ALTID prævention. ALTID. Du har kun en krop, pas på den. Tænk dig om, inden du tager med en fremmed hjem fra byen, eller mødes med en tyr fra Tinder. Ikke alle vil dig det bedste. Et godt tip er at give en god veninde adressen på ham den flotte fremmede, inden du tager med ham hjem.

2. Hav dig selv med i alt, hvad du gør

Jeg taler af egne erfaringer, når jeg siger, at det er nemt at blive trukket ned i en verden af sex og adrenalin. Gør kun ting, som du selv har lyst til, og gør aldrig noget seksuelt kun for en andens skyld. Sig nej, hvis du ikke har lyst. Hvis du tidligere har overskredet dette, så er det på tide at tilgive dig selv. Du gør det, så godt du kan, og vi har alle begået fejl. Lær af fortiden i stedet for at dvæle ved den.

3. Tag ansvar for dine handlinger

Jeg plejer altid at sige, at livet primært består af valg og konsekvenser. De valg du tager, forsvinder ikke bare. Vores dårlige valg har det med at hjemsøge os i form af dårlig samvittighed. Har du dårlig samvittighed over en handling, så erkend den og tag ansvar for den – og sørg for at blive ved med at have dig selv med i alt, hvad du gør. Så slipper du for den dårlige samvittighed i fremtiden.

De moralske knalde-regler

4. Hav ikke sex uden kemi

Du behøver ikke at elske en person, før at I kan have fantastisk sex. Men uden kemi vil der helt sikkert mangle noget i sengen. Kemi fungerer som fyrværkeri imellem jer, da det er det, som bliver forvandlet til begær og lyst – to af de essentielle ting for at have mindblowing sex. Hvis du ikke tænder på din sexpartner, kommer det ikke til at føltes rigtigt i sidste ende – trust me.

5. Gå ikke tilbage til en fuser

Jeg ser denne fejl hos flere af mine veninder. Det er ofte nemmere at genoptage kontakten med et spøgelse fra fortiden, end at lære en ny person at kende. Selvom I begge har ændret jer siden sidst, er der en grund til at det ikke fungerede – og det gør det i de fleste tilfælde heller ikke anden gang, at I prøver,

6. Hav ikke sex med dine veninders ex!

Hoes before bro’s. Punktum. Venskab er vigtigere end sex og holder ofte længere end en flirt. En flirt vil aldrig være vigtigere end en god veninde. Den forbudte frugt er ofte den, som vi mennesker craver mest. Men nu vi først smager, er den jo ikke forbudt længere – and wheres the fun in that? Kort fortalt: Lysten kommer primært fordi, at du ikke må. Don’t do it!

7. Knald ikke løs i din omgangskreds

Lad være med at ødelægge dine venskaber, fordi at du keder dig og har brug for et øjebliks bekræftelse. Bare fordi at du kan, betyder det ikke, at du skal. Venskaber er vigtigere end sex. Folk snakker, og hvis du har knaldet flere der kender hinanden, kan du hurtigt få et rygte. Derfor vil jeg også anbefale dig at holde dig fra dine venners venner. Det kan også hurtigt blive akavet til den næste fest, hvis du har knaldet halvdelen af deltagerne.

8. Undgå at bruge sex for at få bekræftelse

Det virker i øjeblikket, men ikke på længere sigt. Jeg tænder på at tænde, og mit drug i min singlepeiode var at se mig selv gennem andres øjne. Jeg arbejder stadig på mit eget selvværd og selvbillede. Men i det mindste har jeg ikke behov for bekræftelse fra fremmede, for at få det bedre med mig selv.

Husk du får 14 dages gratis medlemskab hos Missgreyclub.dk lige nu

9. Brug ikke sex til at føle noget

Hvis du knalder for at føle noget, vil du ende med ikke at føle noget. Lad være med at mixe daddyissues med rødvin på ugentligt basis. Jeg har været der. Ensomhed og tomhed kan ikke udfyldes permanent med sex. Det kan faktisk ende med at smadre dit selvbillede. I stedet skal du arbejde på at elske dig selv. Det er ikke sundt at være afhængig af andre, for at have det godt. Orgasmer føltes godt, men dem kan du også give dig selv.

10. FI er din (sidste Natashja referencer, I promise)

Du bestemmer helt selv, hvem du vil knalde med, og hvem du ikke vil knalde. Du skal ikke lade dig overtale til sex, hvis du ikke har lyst. Et nej er et nej og behøver ingen yderligere forklaring. En god vibrator kan spare dig for et dårligt knald. I stedet for at møde en tilfældig fra Tinder, fordi du har brug for en orgasme, så køb dig en god dildo, og bliv hjemme – bare en gang i mellem.  

Tak fordi du læste med! Du er velkommen til at kigge forbi missgreyclub.dk, hvor jeg holder til, og hvor du kan lære mere om sex, chatte med sexologer om dine seksuelle udfordringer og få en masse lækre medlemsfordele.

Over and out – Miss Curious