+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Det er ingen hemmelighed, at det er en hård opgave at komme ind i et forhold, hvor der medfølger et barn. Dengang jeg gik ind til det, havde jeg ikke den vildeste fantasi over hvad der krævede. Jeg var dybt forelsket i min kæreste og vidste, at han var min soulmate. Derfor mente jeg, at jeg nok skulle klare den rolle. Men det er hårdt arbejde og jeg er faktisk først nu ved, at finde mit fodfæste i det (efter 4 år). Ved at skrue lidt ned på mine krav på mig selv. Jeg har haft mine forventninger, skruet alt alt for højt op. Troet jeg skulle være noget, som jeg egentligt ikke er. Mor til min bonussøn. Det lyder måske fjollet. Men han har jo en mor. Så helt biologisk set, ville jeg aldrig kunne påtage mig den rolle. Ligesom der aldrig ville være nogen der kunne påtage min rolle som mor for vores fælles søn Jamie. Jeg tror ligesom det er gået op for mig, da jeg selv blev mor, hvad mor rollen egentligt helt følelsesmæssigt betød. At det mor og barn bånd der opstår, er der ingen der kan komme imellem. Men at du helt sikkert kan have en kæmpe betydning i et andet barns liv, da kærlighed ikke kun omhandler DNA og blod, men helt basalt om følelser fra hjertet.

Jeg ser mig som bonusmor og kalder mig det. Fordi jeg føler min bonussøn skal føle sig lige så meget hjemme og tilpas når han er ved os. Jeg kan ikke fordrage forskelsbehandling. Netop nu efter vi har fået vores fælles søn sammen, er jeg endnu mere obs. på, at min bonussøn skal have det lige så godt og rart. Jeg var så bange for, da den mindste kom til verden, at den store ville blive overset. Men når jeg så ser på vores skønne drenge, med det bånd de to har fået sammen nu, er jeg helt solgt og slet ikke i tvivl om, at vi har gjort et godt stykke arbejde med begge unger. De er som rigtige brødre skal være. Omsorgsfulde, kærlige, drilske og bare fuld af spilopper. Jeg slapper meget mere af i rollen som ekstra støttende forældre nu. Tror det hele handler om tid og engagement. Jeg ville jo det her fra starten af, så selvfølgelig skulle det hele nok blive nemmere. Når du begynder at tænke anderledes, jamen så handler du altså også bare anderledes og der sker forandringer på hjemmefronten. Børn kan mærke alt og jeg er sikker på de kan mærke, at jeg priorieter mere det positive i livet, at leve i nuet og derved synes tingene lysere og vi trives endnu stærkere som denne “mixede” familie.

Jeg kan virkelig råde andre bonusmødre derude, som måske har svært ved, at finde sig selv i denne rolle, at begynde at tænke anderledes. Jeg har hele tiden stræbet efter at være den bedste, af den bedste. Men jeg har valgt at prøve at tænke således: Du er en stærk kvinde, du er blevet valgt i kærlighed og betroet til denne vigtige rolle. Ikke alle kunne gøre det du gør! det gør dig til noget særligt.

Livet er ikke rosenrødt og hvis det var, hvad skulle vi så lære af? Jeg er sikker på, at vi skal igennem nogle bomb på vejen, for at nå dertil hvor vi vil hen. Så at begynde at tænke anderledes, har taget mig meget lang tid og jeg arbejder stadig med det. Det er vigtigt at nævne, da det her ikke er sket over en nat. Mit mål fremover er simpelthen RELAX! Skrue ned for det jeg tror jeg skal være og bare være mig. Fokuserer på alle bonusserne. Fokuserer på alle følelserne og glæden. Der er ingen opskrift på det at være bonusmor. Vi kan være det på vidt forskellige måder. Tage meget ansvar. Tage ikke meget ansvar. Jeg vælger det lige imellem. At være den støttende ekstra omsorgsperson min bonussøn har brug for. Være den sjove, pjattede, den han elsker at danse til høj musik med lørdag morgen. Den han altid holder med når vi spiller spil. Den der holder om ham, når det hele kan virke urimeligt. Den han altid kan regne med. Den der elsker ham ubetinget og på min helt egen måde.

Kære bonusmødre. Min pointe er, at i skal gøre tingene på jeres måde. Husk på at i er guld værd! I er med til, at sikre tryghed, kærlighed og håb for fremtiden i et andet menneskes liv.