+45 51917135 kontakt@lachika.dk

Artiklen indeholder reklamelinks, som er markeret med *

Vinteren kan være hård ved både vores hud og vores læber, og derfor kan forbruget af læbepomade godt blive sat lidt op. Derfor vil jeg i denne artikel vise dig 6 af mine yndlings læbepomader der giver bløde og lækre læber, så vores læber kan vi blive kysseklar til foråret 😉

Ecooking Multibalm (Nu Alt i én Balm)

Et af mine favoritprodukter til tørre læber er denne Multibalm fra det skønne danske brand Ecooking. Multibalm kan bruges til en masse forskellige ting udover til tørre læber. Den kan foreksempel også bruges til udslæt, tør hud, tørre neglebånd, rifter og sår. Den plejer og giver intens fugt til huden. Ecookings Multibalm er en ret fed salve, som føles super lækker på læberne og putter man den på inden sengetid, er man garanteret bløde læber morgenen efter. Multibalm indeholder bl.a. delisens som hjælper mod kløe og irritation og så indeholder den økologisk tidselolie og økologisk Shea Butter.

Alt i én Balm koster 99kr hos Nicehair.dk* og kan købes her.*

Ecooking Lip Balm Mint

Udover den lækre Multibalm ovenover, laver Ecooking også forskellige Lip Balms. Jeg er kæmpe fan af den med Mint fordi den dufter fantastisk! den er ikke ligeså fed som Multibalm, men den giver stadig rigtig god fugt til læberne. Den er lavet på 100% økologiske og naturlige råvarer og indeholder bl.a. mandelolie og arganolie. Idet den indeholder mint, virker den en smule kølende på læberne, hvilket er super lækkert.

Ecooking Lipbalm Mint 30ml koster 69kr hos Nicehair.dk* og kan købes her.*

Mellisa Citronmelisse Læbepomade

Denne læbepomade er også dansk produceret, dog af det skønne brand Mellisa Økologisk Hudpleje. Hvis man følger mig på Instagram, ved man at Mellisa har en helt specielt plads på mine hudplejehylder og ikke mindst denne læbepomade. Den er super skøn og fugtgivende. Den er noget tyndere i konsistensen end de to foregående læbepomader, men den er super skøn at påføre på læberne, da den kan påføres direkte fra tuben. Man skal altså ikke have sine fingre ned i en bøtte og få produkt under neglene. Dét er et plus hos mig!

Den kan købes hos Mellisa * selv til 59kr lige her.*

Youth Lab Lip Balm

Denne Lip Balm fra Youth Lab er også rigtig lækker. Den er semi-fed og så dufter den rigtig godt. Denne kan også påføres direkte fra tuben, som jeg godt kan lide. Et lille minus ved denne er at den trænger ret hurtigt ind og derfor virker læberne ikke fugtede i så lang tid, som ved brug af nogle af de andre læbepomader.

Jeg kan desværre ikke smide et link til den, da den eneste side jeg kan finde den på er Goodiebox’ hvor den er udsolgt.

Pudderdåserne Alt i En Salve

Pudderdåserne, som også er et dansk brand – og i øvrigt to virkelig skønne damer – har lavet denne lækre Alt I En Salve. Den er parfumefri og indeholder en række ingredienser, som er perfekt til tør, skadet og sprukken hud og læber. Den indeholder panthenol, som reparerer huden, salicylsyre som eksfolierer blidt og sheasmør, lanolin og vaseline, som plejer og beskytter huden. Den kan bruges hvor som helst på huden, efter behov. Eksempelvis på læber og neglebånd. Jeg bruger den ofte på læber og på min atopiske eksem med gode resultater. Den er nemlig rigtig fugtgivende og man kan tydeligt mærke at den plejer huden.

Pudderdåsernes Alt I En Salve koster 95kr hos Nicehair.dk* og kan købes her.*

Dr. Lipp Original Nipple Balm

En yderst lækker salve, som også kan bruges til både læber og til ekstrem tør hud. Den er meget fed og lidt svær at få ud af tuben. Her tror jeg faktisk at jeg ville foretrække, hvis den var i en bøtte. Men den er virkelig fugtgivende og den giver langvarig glans til læberne. Den er lavet på 100% naturlige ingredienser.

Den koster 107kr hos Lookfantastic.dk og kan købes her.*

Det var 6 af mine yndlings læbepomader. Hvad siger du? Skal du have fat i en eller to af dem? 😉 Jeg elsker at have bløde og lækre læber og har altid én af mine læbepomader med mig. Har du også det? Smid gerne en kommentar med DIN yndlingslæbepomade – Jeg elsker inspiration 🙂

Læs også: 10 gaveidéer til hende – som nyder selvforkælelse