+45 51917135 kontakt@lachika.dk

De her banancupcakes er måske nogle af de bedste jeg nogensinde har bagt af deres slags! Og med fløjlsblød, intens chokolademoussé ovenpå og små chokoladestykker indeni, ja så bliver det ikke meget bedre. De er både nemme, hurtige og bare helt uimodståelige! 🙂

Verdens bedste banancupcakes (12 stk)

  • 125g smeltet eller flydende smør
  • 125g sukker
  • 3 æg
  • 2 modne, moste bananer
  • 75g hakket mørk chokolade
  • 50g hakkede nødder/mandler
  • 125g hvedemel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 nip salt

Chokolademoussé

  • 2 1/2 dl fløde
  • 1 dl kakaopulver
  • 1 dl sukker
  • 1/2 tsk vanillesukker

Cupcakes

Put smør, æg og sukker i en skål og pisk det luftigt. Tilsæt øvrige ingredienser og pisk ved lav hastighed til fin, jævn dej. Fordel i muffinsforme og bag ca. 2o min ved 200 grader til de gyldne udenpå og faste indeni.

Chokolademoussé

Imens kagerne køler af, kan du lave din moussé; put alle ingredienser i en skål og pisk til blød, luftig moussé. Put mousséen i en sprøjtepose med stjernetyl og pynt dine cupcakes. Server og nyd 🙂