Top 6 Serummer

Top 6 Serummer

Jeg elsker serum og bruger det HVER dag under min dagcreme. Serum er oftest mere tyndtflydende end dagcreme og trænger derfor bedst ind i umættet hud. Efter påførrelse af serum, venter jeg gerne 5 minutter med cremen, så serummet får lidt tid til trænge ordentligt ind. Serum giver en mere målrettet behandling end dagcreme og derfor bruger jeg gerne forskellige serummer morgen og aften, men også alt efter hvordan min hud har det. Er min hud fx tør, er der et bestemt serum jeg går efter og er min hud mere uren i en periode, er der også et helt bestemt serum jeg rækker ud efter. Men jeg kan sagtens finde på at bruge to forskellige serummer, på to forskellige områder i mit ansigt. Fx en til uren hud i t-zonen, som oftest er der jeg har uren hud og så en til tør hud i resten af ansigtet. Det syntes jeg virker rigtig godt for mig.
I får her min serum top-6. Jeg er super glad for alle seks, skal det lige siges, men nogle føler jeg bare virker bedre eller hurtigere.

Nr. 1

CODAGE N°01 HYDRATION INTENSE

Dette serum er SÅ lækkert. Det har så dejlig en konsistens og føles virkelig lækkert og blødt på huden. Det er et intenst fugtserum og man kan virkelig mærke, at det giver utrolig meget fugt til huden. Jeg bruger det i de perioder hvor min hud har brug for ekstra fugt, som fx i vinterperioden. Hvis jeg begynder at få tørre pletter, så bruger jeg dette serum og det hjælper nærmest med det samme. Jeg er virkelig fan!

Nr.2

SOME BY MI AHA-BHA-PHA 30 DAYS MIRACLE SERUM

Jeg har skrevet om dette serum et par gange før og det er simpelthen fordi det er så godt og jeg virkelig føler at det virker. Det er et serum, som er ideelt til uren hud og store porer. Jeg føler virkelig at det har hjulpet mig i perioder, hvor min hud har drillet. Det er ret så tyndtflydende og kan være svært at påføre, så jeg putter lidt på det ramte område og massere det ind med cirkulære bevægelser. Herefter holder jeg hånden på området i nogle sekunder, for der stod på æsken at serummet herved ville trænge bedre ind i huden. Jeg syntes at den bekæmper urenheder rigtig godt og de forsvinder rimelig hurtigt, hvilket er super lækkert. Jeg bruger faktisk gerne Pudderdåsernes Niacinamid når bumsen er væk og der er en lille rødmen i form af et ar tilbage. Den er ret god til at mindske synligheden af arrene.

Nr. 3

BIOEFFECT EFG SERUM

Dette serum skal bruges om aftenen og skulle give mere jævn og ensartet hud. Jeg syntes at det har en rigtig lækker konsistens og det smøres nemt ud på huden. Jeg er ret ked af at jeg kun har det i prøvestørrelse, for jeg er super glad for det. Jeg syntes at det giver god fugt til huden og jeg syntes også at jeg kan se en forbedring på min hud, i form af at huden er mere jævn. Jeg bruger det næsten hver aften, men desværre så bliver sådan en lille prøve hurtigt brugt op. Øv bøv!! Men jeg syntes at det skulle med i artiklen alligevel.

Nr. 4

PUDDERDÅSERNE A-SERUM 2%

Dette serum er stort set på samme niveau som BIOEFFECT EFG SERUM. Jeg kan godt lide at dette serum er i creme form, da de flydende serummer har tendens til hurtigt at løbe. Dette serum bruger jeg også gerne om aftenen og derfor erstatter det også BIOEFFECT EFG SERUM, når det er tomt. Det giver en ensartet hudtone, gør huden mere jævn og skulle have en god effekt mod rynker. Min hud er i hvert fald blevet en del mere jævn, efter jeg er begyndt at bruge disse serummer.

Nr. 5

RODIAL BEE VENOM

Rodial Bee Venom serum har jeg faktisk været en smule bange for at bruge. Det koster det hvide ud af øjnene, men en sød følger på instagram mindede mig om, at dyre produkter også har en holdbarhedsdato. Derfor er jeg så småt begyndt at bruge den. Den indeholder bi-gift og derfor skal man ikke bruge den, hvis man er allergisk over for bistik. Den har en lækker creme konsistens, som nemt smøres ud. Duften er lidt neutral syntes jeg. Den er okay, men jeg placerer den på nr. 5, da jeg lige skal teste den lidt mere, for jeg har ikke dannet mig et ordentligt indtryk af den endnu.

Nr. 6

BALANCE ME VITAMIN C REPAIR SERUM

Dette Serum dufter sindsygt godt af citrusfrugter. Dog ser jeg ikke så mange resultater med dette serum som jeg gør med de andre. Det indeholder hyaluronsyre og vitamin c. Det giver en smule fugt og glød til ansigtet.

Det var mine yndlingsesrummer! Jeg håber at i kan bruge det noget. I er velkomne til at stille spørgsmål, både her eller på min Instagram. Link til min insta-profil findes lige nedenunder her.

Mellisa Økologisk Hudpleje

Mellisa Økologisk Hudpleje

Skønhedspleje med god samvittighed

Reklame – Sponsoreret af Mellisa

Jeg har været rigtig vild med Mellisa AHA-creme og nu har jeg søreme været så heldig, at Mellisa har sponsoreret deres AHA-Urtelotion samt deres Multivitamin Serum til mig. Hvor lækkert er det ikke lige?

Mellisa Økologisk Hudpleje produceres lokalt i Hørsholm, hvor de skaber aktive, økologiske produkter. Produkterne er fri for farlige kemikalier og hormonforstyrrende stoffer, hvilket jeg syntes er super lækkert. Deres emballage er delvist lavet af genbrugsmateriale. Mellisa Økologisk Hudpleje går ind for at skåne miljøet og derfor bruger de ikke svært nedbrydelige råvarer. Derudover tester de heller ikke på dyr. What’s not to like?

Mellisa indeholder ingen:

  • Parabener
  • Syntetiske farvestoffer
  • Petrokemiske olier som paraffin og silikoneolie
  • Hormonforstyrrende stoffer.
  • Af de 26 allergifremkaldende duftstoffer

Mellisa Økologisk Hudpleje blev skabt af Margit Mellisa Klinder i 1986. Hun havde fået psoriasis   og ingen kunne tilbyde hende produkter uden kortison, som er et hormonforstyrrende stof. Så hun startede på sit eget køkkenbord med at producere produkter. Hun ville skabe helende, hudforbedrende produkter, uden indhold af skadelige stoffer og i balance med naturen.

Jeg vil lige fortælle jer lidt om de 3 lækre produkter, AHA-Cremen, AHA-Urtelotionen og Multivitamin Serummet, for det er altså produkter, som jeg er blevet virkelig glad for.

Melissa AHA-Creme

AHA-Cremen har jeg haft længe nu og jeg er super glad for den. Den indeholder AHA-syre (No shit Scherlock 😉) som er frugtsyre, i dette tilfælde naturlige frugtsyre udvundet af passionsfrugt, vindrue og ananas, der trænger dybt ned i huden, hvor den arbejder i dybden. Den peeler huden og fjerner døde hudceller og gør huden bedre til at optage fugt. AHA-syre er også super god mod porer, hvilket jeg i hvert fald kan se på min hud!

AHA-Cremen kan bruges til alle hudtyper og den tilfører dejlig fugt til huden. Jeg elsker gel-konsistensen, som er så nem og lækker at smøre på huden. Den trænger hurtigt ind i huden, som føles blød og mere spændstig efter påføring. Efter regelmæssig brug synes min hud mere jævn og mine porer mindre.

Bonus-info – AHA står for Alpha Hydroxy Acid.

AHA-Urtelotion

AHA-Urtelotion er en ekstra nærende og fugtgivende lotion, som både kan bruges til ansigt og krop. Ligesom AHA-cremen indeholder denne også AHA-syre, udvundet fra passionsfrugt, vindrue og ananas. Den indeholder også økologisk lakrids, lægeburre og jojoba olie. Jojoba olie er en meget blødgørende olie og lægeburre virker godt på irriteret hud og er også fugtgivende.

Jeg syntes at AHA-Urtelotionen er super lækker. Den har en lækker og blød konsistens som nærmest smelter på huden og den er virkelig nem at smøre ind. Den efterlader huden blød, fugtet og opfrisket. Jeg bruger den også gerne når min atopiske eksem bryder ud, da den hurtigt lindrer kløen. It’s a keeper!

Multivitamin Serum

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har en svaghed for serummer og dette er ingen undtagelse! Dette lækre serum indeholder blandt andet økologisk rød solhat (som i øvrigt er det der præger emballagen), hyben, ingefær og goji. Derudover indeholder serummet både A, B og C vitamin. Det har en super lækker gel konsistens, som er nem at smøre ud på huden. Huden føles med det samme opfrisket og blød. Det giver huden fugt og mindsker synligheden af porer. Jeg er fan!

Tak fordi i læser med! Jeg håber at i kan bruge det til noget og måske i skal shoppe nogle Mellisa-produkter? Jeg indsætter et link til deres shop nedenunder, hvor i kan hoppe ind og lure.

Link til Mellisa Økologisk Hudpleje; https://mellisa.dk/shop/ (reklamelink)

Udover det, så hop ind på min instagram hvor Mellisa har været så søde at udlodde en AHA-Urtelotion og en Multivitamin Serum til en af mine søde følgere. Link til min instagram kan findes ved mit billede nedenfor.

Top 5 Mascaraer

Top 5 Mascaraer

Jeg elsker mascara. Uden, føler jeg mig næsten nøgen. Jeg elsker at man kan bruge forskellige mascaraer oven på hinanden, for at skabe lige præcis det look man ønsker. Jeg vil gerne dele nogen af mine erfaringer med mascara med jer og jeg vil derfor kort introducere mine yndlings mascaraer i denne artikel og fortælle om deres forskellige egenskaber.

Nr. 1 Lancôme Grandiôse

Min ultimative yndlings mascara. Den giver både længde og volumen og har en smuk, intens sort farve. Den klumper ikke og gør vipperne så smukke. Jeg er vild med blomsten der er i låget og designet på mascaraen. Den er så smuk! Den har sådan et buk, som gør den rigtig nem at påføre.

Nr. 2 Max Factor Rise & Shine

Denne her Mascara har overrasket mig. Det er den eneste mascara jeg nogensinde har oplevet som dufter godt! Den dufter af agurk, hvilket er super lækkert! Jeg syntes normalt at mascara godt kan lugte lidt sjovt, men denne er altså skøn. Udover det, så har den en lækker børste som nemt og fint påføre mascaraen på vipperne. Den giver rigtig fin længde og separere vipperne super godt. Jeg bruger den alene når det skal være et fint dags-look og under Lancômes Grandiôse, for et virkelig lækkert og dramatisk look.

Nr. 3 Eyeko Black Magic Mascara Drama & Curl

Denne mascara har jeg desværre kun i sample størrelse, men den er altså rigtig god. Den har en fin buet børste, som påføre mascaraen rigtig fint på vipperne og den klumper ikke. Den giver både længde og volumen, men slet ikke i nærheden af hvad Grandiôse gør. Men den er lækker, faktisk netop fordi den er en prøve, så den er nem at have med i tasken eller på ferie.

Nr. 4 Benefit Roller Lash

Den her er også en sample størrelse, som jeg også har haft med på ferie. Den har et superfint design og jeg er vild med det lyserøde. Den ligner næsten en læbestift og har en buet børste, som er rigtig fin. Den giver længde og separerer vipperne rigtig fint. Jeg syntes dog ikke at denne mascara giver vipperne en intens sort farve. Men den er god til et hverdags-look.

Nr. 5 Lancôme Hypnôse Drama

Jeg var rigtig glad for Lancôme Hypnôse Drama engang, før jeg prøvede Grandiôse og Max Factor. Den giver ret meget volumen og er intens sort. Meeeen! Den har en tendens til at klumpe lidt, hvilket er lidt ærgerligt, for jeg er vild med den volumen den giver. Men bruger man en mascara der er god til at separere vipperne ovenpå, så er den faktisk okay.

Det var min top 5. Nu vil jeg gerne høre jer, hvad jeres yndlings mascara er? Det kunne være skønt hvis vi kunne inspirere hinanden. Smid derfor rigtig gerne en kommentar med jeres yndlings mascara i kommentarfeltet!

Produkter til uren hud

Produkter til uren hud

De fleste mennesker oplever at have uren hud på et tidspunkt i deres liv. Jeg får tit uren hud omkring hagen og/eller panden. Det er oftest i stressede perioder at min hud går amok. Jeg prøver at forme min hudplejerutine sådan så den altid passer til min huds humør. Jeg har samlet nogle af de produkter jeg selv bruger når jeg har uren hud, i håbet om, at i måske kan få lidt inspiration.

Dr. Oracle – A-Thera Peeling Stick

Den her smarte lille peeling-pind bruger jeg efter at jeg har renset min hud med en almindelig Micellar Water. Den ligger i pakken og har produkt på bomuldsvattet. Den indeholder AHA frugtsyre (alfahydroxysyre) som skulle være godt til at bekæmpe urenheder og mørke pletter. Jeg syntes at den giver ansigtet en ren følelse og efter brug synes mine urenheder mindre. Den må bruges 1-2 gange om ugen.

Ren – Ready Steady Glow Daily AHA Toner

Denne toner som også indeholder AHA bruger jeg efter min Micellar Water, eller hvis jeg har brugt ovenstående peeling pind, så efter den. Den dufter godt og den føles behagelig på huden. Den giver både lidt glød og så syntes jeg at den virker ret godt mod urenheder. Man kan i hvert fald mærke at det prikker lidt på urenhederne når den rammer dem. Men jeg syntes også at de syntes mindre når jeg har brugt den regelmæssigt.

Some By Mi – AHA-BHA-PHA 30 Days Miracle Serum

Den her serum er super effektiv mod urenheder, syntes jeg. Den indeholder både AHA, BHA, som er betahydroxysyre også kaldet salicylsyre samt PHA, som er en moderne udgave af AHA, men mildere mod huden. Alle 3 ingredienser er gode til at arbejde i dybden og peele huden. Jeg bruger den mest i de perioder hvor min hud er værst, men også forebyggende. Jeg massere den godt ind i det udsatte område. Den fedter ikke og den trænger hurtigt ind.

Pudderdåserne – T-Zone Peeling & Niacinamid

Disse to produkter er virkelig lækre. T-Zone Peeling indeholder BHA og er en mild peeling mod urenheder. Jeg syntes at den dufter godt, men jeg har fået at vide af Pudderdåserne selv, at den dufter af salicylsyren og at den duft får de fleste til at rynke på næsen. Men den er altså virkelig lækker og jeg syntes bestemt at jeg kan se at den hjælper på mine urenheder.
Niacinamid er, i følge Pudderdåserne, et ingrediens der har mange fordele. Jeg er enig. Den giver en mere ensartet hudtone, den mindsker porer, hudorme og acne ar. Udover det syntes jeg også at den hjælper på bumser og jeg kan mærke at den går ind og arbejder i dem.

Det var de produkter, som jeg bruger i min hudplejerutine når min hud driller mig. Jeg håber at i kan bruge det til inspiration. I skal være mere end velkomne til at stille spørgsmål, enten her, eller på min Instagram-profil som der er linket til herunder.

Hav en dejlig dag allesammen.

Nanna Hasfeldt

Fugt og pleje til den vintertørre hud

Fugt og pleje til den vintertørre hud

Som vi alle ved, så kan vinteren være rigtig hård mod huden. Vi får tørre hænder, læber der sprækker og huden i ansigtet får tørre pletter. Det er også i denne periode at fx min atopiske eksem plejer at være slemmest. Og hvad skal man gøre? Jeg vil vise jer nogle produkter, der har været en stor hjælp for mig i vinterperioden.

Nr. 1: First Aid Beauty Ultra Repair Cream

Denne creme kan for det første bruges fra top til tå og så kan den også sagtens bruges på sensitiv hud. Den giver fugt til huden og så mindsker den irritation ved tørhed. Den er super god, fordi den netop kan bruges på hele kroppen, så når mit ansigt er rigtig tørt, så bruger jeg nogle gange denne som natcreme. Huden bliver lidt fedtet, men man vågner op med et dejligt fugtet ansigt. Jeg bruger den også som håndcreme, eller på tørre pletter rundt omkring på min krop. Jeg lider, som nævnt, af atopisk eksem, men denne creme formår at holde det i skak. Når jeg kan se at jeg begynder at få små pletter af udslæt, som i øvrigt også bliver meget tørt, så bruger jeg denne på det og det virker super fint.

First Aid Beauty Ultra Reapir Cream

Nr. 2: Rønsbøl Face Oil

Ansigtsolien fra Rønsbøl er super fugtgivende. Jeg plejer at blande en lille smule i min ansigtscreme, når min hud har brug for lidt ekstra fugt. Den giver ansigtet glød og efterlader huden blød og lækker. Den er også super, hvis man har en jaderulle. Så putter man et par dråber ud på ansigtet og bruger jaderullen til at massere olien ind. Det er super skønt og huden føles frisk og lækker.

Rønsbøl Face Oil

Nr. 3: Ecooking Multibalm

Denne lækre sag, som også kan bruges til lidt af hvert, er også super god i vinterperioden. Den giver virkelig meget fugt, men er dog meget fed. Jeg bruger den gerne på læberne om aftenen, da den klistrer meget. Den er også rigtig god mod eksem og slem tørhed, men i og med at den er så fedtet som den er, kan det godt være lidt svært at bruge den under tøj. Derfor bruger jeg den også på disse områder om aftenen og First Aid Beauty’s Ultra Repair Cream om dagen.

Ecooking Multibalm

Nr. 4: Miqura Hand Mask

Denne håndmaske er en vante med produkt, som man skal sidde med i 15-20 minutter. Det er altså 15-20 minutter du ikke kan bruge din telefon… åh nej. Men det er altså det værd! Det føles koldt i starten når man får vanten på, men efterfølgende er det super rart. Når tiden er gået, skal man massere det resterende produkt ind i hænderne, som nu er virkelig bløde og lækre! Oooog nu kan du bruge din telefon igen, yey!!

Miqura Hand Mask

Nr. 5: Origins Drink Up 10 Minute Hydrating Mask

Denne lækre fugtmaske indeholder gletsjervand fra Schweiz, hyaluronsyre og abrikos. Den giver super meget fugt til huden og føles rigtig lækker at have på. Man skal massere den ind i huden og så skal den sidde på i 10 minutter, hvorefter at man skal tørre det overskydende produkt af. Den skal altså ikke vaskes af. Huden føles blød og spændstig efter brug.

Origins Drink Up 10 Minute Hydrating Mask

Nr. 6: Glamglow Thirstymud Hydrating Treatment

Hvis man følger mig på Instagram, så ved man nok godt at jeg har en svaghed for Glamglows Masker. OG det er altså ikke underligt, for de laver nogle superlækre masker og denne er en af dem. Som den ovenstående maske, skal denne heller ikke vaskes af. Man skal påføre et jævnt lag på huden og er du vimmer den dufter dejligt, sådan lidt karamelagtigt. Den har en super lækker konsistens, som føles så dejlig på huden. Den skal sidde 10-20 minutter, hvorefter man enten skal massere den godt ind i huden eller tørre det resterende produkt af. Efter brug af denne maske er huden simpelthen så blød og lækker og den føles så gennemfugtet.

Glamglow Thirstymud Hydrating Treatment

Udover disse produkter, er det selvfølgelig rigtig vigtigt at drikke rigeligt med væske så huden også selv kan opretholde sin væskebalance.

Jeg håber at i kan bruge dette indlæg til noget og at i har fået noget inspiration, til produkter der kan hjælpe jer, med at give huden lidt ekstra fugt.

Knus og kram, Nanna