Foreo UFO2 – Din luksuriøse hjemmespa

Foreo UFO2 – Din luksuriøse hjemmespa

Produkterne i artiklen er sponsoreret af Foreo Sweden

Hvem elsker ikke en skøn ansigtsbehandling? Jeg gør i hvert fald og jeg har fået den skønneste pakke af de søde mennesker fra Foreo Sweden. Jeg har fået deres lækre UFO2, som er en app-styret lille fidus, der giver dig følelsen af en professionel hjemme-ansigtsbehandling med de tilhørende masker. Hver maske har sit eget skræddersyede program og inden hver behandling, skal man via den tilhørende app, scanne stregkoden på maskens emballage. Derved ved appen hvilken maske du bruger og hvilket program den skal sætte i gang på UFOén. Derudover guider en kvindestemme i appen dig igennem din behandling.

Med UFO2´s koreansk hudpleje-inspirerede masker, t-sonic pulseringer, hurtig opvarmning op til 45 grader, køling ned til 5 grader og 8 slags LED-lys får du altså en fantastisk ansigtsbehandling hjemme i din egen stue. Det er jeg kæmpe fan af!

Varmen samt t-sonic pulseringer får ansigtsmusklerne til at slappe af og øger optagelsen af ingredienserne fra maskerne, ved at udvide hudens porer.

Køling mindsker porer og hævelse, samt har en opstrammende effekt på huden.

Hver af de 8 forskellige LED-lys har deres egen unikke egenskab.

  • Rød LED stimulerer produktionen af kollagen og elastin som opstrammer huden. Derudover medvirker det røde LED-lys til at udviske rynker, fine linjer og andre tegn på aldring, såvel som at booste hudens helingsprocess.
  • Blåt LED-lys minimerer urenheder i huden og hjælper med at sætte en stopper for akne-udbrud. Det blå LED-lys hjælper også med at stoppe overproduktion af olie i huden.
  • Grønt LED-lys giver en mere jævn hudtone, lysner træt og kedelig hud samt mindsker misfarvninger i huden.
  • Hvid LED er den LED der når dybest ned i huden hvor den opstrammer, reducerer svulmen, samt aktiverer hudens naturlige fornyelses system.
  • Lilla LED er en kombination af rødt og blåt lys der hjælper huden at eliminere giftstoffer, booster udstråling, bekæmper betændelsestilstande samt fremmer hudens helingsprocess.
  • Orange LED letter solskadet hud og giver en sund glød.
  • Gul LED beroliger solskoldet hud, kan dæmpe rosacea, bekæmper hævelse og forbedrer den generelle hudtone.
  • Cyan LED er en anti-inflammatorisk blå-grønlig LED som beroliger stresset hud. Den er blevet bevist til at fremme heling, mindske hævede blodkar samt bekæmpe smerte.

UFO2 er velgenet til alle hudtyper og alle aldre og kan købes her til 2289kr.

Udover en UFO2 fik jeg 4 pakker masker. De indeholder hver 6 stk masker og har forskellige egenskaber og forskellige skræddersyede programmer. Jeg vil nu fortælle lidt om maskerne.

Se også Foreo børste til ansigtsrens her (reklamelink)

Bulgarian Rose

Bulgarian Rose masken giver huden et fugtboost ved hjælp af det genopbyggende og blødgørende bulgariske rosenvand. Masken indeholder også jojoba olie som balancerer og plejer huden.

Bulgarian Rose masken bruger den røde og den grønne LED og efterlader huden med en dugfrisk fornemmelse og strålende glød.

Acai Berry

Acai Berry masken er pakket med antioxidanter som udglatter fine linjer og rynker. Den opstrammer, fugter og genopretter hudens ungdommelige udstråling. Den genopliver kedelig og træt hud plus giver en smuk glød. Masken indeholder udover acai-bær også shea smør, som er ideel til tør og aldrende hud.

Maskens skræddersyede program kombinerer rød og lilla LED.

Green Tea

Green Tea masken renser huden og giver et fejlfrit og sundt udtryk. Den lindrer hudirritation forsaget af miljømæssige stressfaktorer. Den er rig på antioxidanter som hjælper med at forynge hudens fremtoning. Masken giver ligeledes en masse fugt samt blødgør huden og giver en smuk og naturlig glød.

Green Tea masken bruger grøn og blå LED.

Coconut Oil

Coconut Oil masken er en oase af fugt til huden. Den indeholder kokosnøddeolie og kokosvand fra Indonesien som arbejder sammen om at bekæmpe træt og kedelig hud samt giver en dugfrisk, blød udstråling.

Masken bruger udelukkende rød LED.

Min oplevelse med UFO2 og de tilhørende masker har været over alle forventninger! Det er super skønt med en hjemme-spa behandling og det føles virkelig rart på huden, med UFO’ens t-sonic pulseringer samt når den varmer og køler. Min hud bliver rigtig forkælet og får en masse fugt og glød afhængigt af hvilken maske jeg vælger. Jeg vil klart anbefale Foreo UFO2 til alle der ønsker ultimativ slevforkælelse og en ekstravagant ansigtsbehandling i dit eget hjem.

Til sidst vil jeg lige smide en video op af hvordan den bruges fra start til slut, og hvis I har nogle spørgsmål er I meget velkomne til at skrive en besked til mig, enten som kommentar til artiklen her eller på Instagram.

Læs også: Beauty Know How: Hudpleje for begyndere

Fabulous negle med Le Maxi Manicure Deluxe Kit

Fabulous negle med Le Maxi Manicure Deluxe Kit

Indeholder reklame og reklamelinks

Som mange af jer nok allerede ved, så er jeg kæmpe fan af Le Mini Macaron og deres fantastiske koncept. De gør det så nemt at lave smukke og holdbare gel-negle hjemme hos sig selv. Det eneste man skal bruge er en af deres macaronformede LED-lamper og sine yndlingslakker. Personligt har jeg en del yndlingsfarver, men dem kan jeg vise jer senere i artiklen.

Le Maxi sættet

De søde mennesker bag Le Mini Macaron har igen været SÅ søde og har sponsoreret et Manicure (Deluxe) Kit – Le Maxi* sæt til mig, som jeg har kunne teste og nu skrive lidt om her i dette indlæg. Le Maxi sættet indeholder en stor LED-lampe med plads til 4 fingre. De små lamper- og sådan en som jeg er vant til – har plads til en finger ad gangen.

Derudover medfølger

  • 1 stk Single Gel Polish, Honey Ginger, (5 ml)
  • 1 stk, Single Gel Polish, Black Cherry, (5 ml)
  • 1 stk, stor Neglebåndsskubber
  • 1 stk, stor Neglefil.
  • 20 stk, Remover Pads.
  • 1 stk, Le Mini Macaron pose
  • Instruktionsfolder
  • USB kabel til lampen

How to;

Le Maxi lampen er lidt afvigende i forhold til de små lamper, da denne lampe hærder neglene på 60 sekunder, frem for de små som hærder på 30 sekunder. Men ellers er fremgangsmåden den samme. Fil neglene fint på toppen (dette undlader jeg, da jeg har meget tynde negle), påfør et tyndt lag på 4 negle og put fingrene i lampen. Påfør et ekstra lag og hærd dem i lampen igen. Gør det samme på tommelfingeren og gentag på næste hånd. Voila, du har nu smukke, hjemmelavede gel-negle. Det kan ikke blive nemmere! Og når lakken skal af igen, filer du en smule på lakken, putter de medfølgende remover pads på fingrene og lader dem sidde i 10 minutter. Herefter skulle lakken gerne være krakeleret og med den medfølgende neglebåndsskubber, kan du nu skubbe neglelakken forsigtigt af neglene.

Til både fingernegle og tånegle

Med Le Maxi lampen er det super nemt at lave gel-negle på fingerneglene, såvel som på tåneglene. Man kan nemlig tage nederste del af lampen af og putte øverste del over tæerne. Øverste del kan sagtens stå på en flade, så du behøver ikke at holde den over tæerne. Se evt. billedet.

På tæerne holder Le Mini Macaron lakkerne VIRKELIG længe! Jeg har puttet lak på for snart 3 uger siden og de er stadig lige så pæne. Det er virkelig rart, når man gerne vil have pæne fødder om sommeren!

På fødderne har jeg den smukke farve Black Cherry som pt. kun findes i Le Maxi* sættet.

Playtime med forskellige lakker

Jeg elsker at prøve nye lakker og jeg kan godt lide at mixe forskellige lakker. Den anden dag lavede jeg dette fine look med hhv. den smukkeste nye farve Sugar Crush* – jeg faldt pladask for den – og den smukke lyserøde Honey Ginger*. Honey Ginger findes både i en stor lak, men kommer også som en mini-lak, som medfølger i Le Maxi sættet.

Derudover har jeg leget lidt med Nail Stickers, de er dog fra Essence Cosmetics og købt i Bilka.

P.S Sugar Crush kræver to lag, hvor Honey Ginger kræver tre lag.

Mange smukke farver

Som sagt har jeg en del yndlingslakker og min samling af Le Mini lakker vokser også. De har virkelig mange fine farver og når man først har prøvet dem, bliver man afhængig. Der er intet at gøre. Nogle lakker kræver dog flere lag end andre og disse ryger en lille smule ned på favoritlisten. Det er fx. nogle af de lyse farver, der kan være lidt svære at få til at være helt dækkende.

Blandt mine absolut favoritter er den nye Sugar Crush, som jeg viste tidligere, Lemon Sorbet* som er den smukke gule farve og den smukke Cranberry*.

Hvis du har lyst, kan du tjekke deres farver ud og finde dine favoritter her*.

Jeg er mega begejstret for Le Maxi sættet og jeg er blevet virkelig glad for den store lampe. Jeg syntes at det gør det meget lettere og sjovere at lave negle.

Tak fordi I læste med og har i nogen spørgsmål, så skriv endelig en kommentar eller skriv en besked til mig på Instagram.

Knus Nanna

Læs også: Le Mini Macaron, sommernegle med blomster

Le Mini Macaron: Sommernegle med blomster

Le Mini Macaron: Sommernegle med blomster

Det er sommer og det er tid til at finde neglelakkerne frem, men har du lyst til at prøve noget andet, end en traditionel helfarvet negl? Så læs med her, hvor jeg viser hvordan jeg har lavet blomster på mine sommernegle med Le Mini Macaron gellak.

Jeg har lavet de fineste blomsternegle, med blot et par få neglelakker, en Le Mini Macaron lampe og et par hårnåle. Det er super nemt og resultatet er super fint og sommerligt, syntes jeg.

Kender du ikke Le Mini Macaron? Så vil jeg lige hurtigt fortælle, at det er lækre gel-lakker til hjemmebrug, hvor man med den lille macaron-formede lampe hurtigt kan lave sine egne smukke gel-negle, nemt og hurtigt. Hvert lag skal tørre i lampen i 30 sekunder og lampen er programmeret til selv at stoppe, når tiden er gået. Super smart.

Det jeg har brugt er;

Men du kan bruge lige præcis de farver, som du har lyst til. Du kan evt. kigge lidt på deres enkeltlakker her*.

Udover det har jeg brugt en lampe og dem kan du købe i Kits, dvs. sammen med en lak – så hop ind på Le Mini Macarons hjemmeside og se efter et sæt her.*

Læs også: Sommernegle med Le Mini Macaron

Så er det bare at gå i gang og det er faktisk super simpelt! Du skal bruge en hårnålspids til hver enkelt farve. Du starter med at lave en lille prik i midten med din valgte farve – her har jeg brugt Lemon Sorbet. Herefter laves fem prikker udenom og her har jeg brugt hhv. Peach og Milkshake. Jeg laver en negl af gangen, tørrer den i lampen, putter topcoat på, tørrer og laver en ny negl. Voila og så har du de fineste blomster på dine negle.

Man kan også vælge at lave blomsterne ovenpå en farvet negl, hvis man har lyst.

Le Mini Macaron har lavet et Loyalitetsprogram, hvor du kan opspare point på dine køb, optjene rabatter og præmier. Har du lyst til at være med kan du tilmelde dig her!*

Har du nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en besked til mig. Dette kan du evt. gøre via min instagram, som du finder link til nedenfor.

God fornøjelse med din neglelakslægning <3

Knus, Nanna

Ved at bestille via vores links, er du med til at støtte op om magasinets skribenter og udvikling.
Reklamelinks er markeret med en *

Øjenvippeserum – Xlash vs Sanzi

Øjenvippeserum – Xlash vs Sanzi

Indlægget indeholder reklame og reklamelinks
Reklamelinks er markeret med *

Jeg har altid drømt om lange, smukke bambiøjenvipper og jeg har prøvet en hel del mascaraer igennem mit liv, for at prøve at opnå den længde jeg gerne ville have. Men så var det at øjenvippeserum blev populært og det skulle jeg da prøve. I kan læse med i artiklen her, om min oplevelse med hhv. Xlash Eyelash Serum og Sanzi Beauty Eyelash Growth Serum.

Xlash Eyelash Serum

Jeg brugte Xlash Eyelash Serum hver dag i et halvt års tid. Jeg købte den med 6 ml på Nicehair.dk * da jeg havde læst rigtig mange gode anmeldelser af den. Den er super nem at påføre. Den skal bare påføres på øjenlåget, helt nede ved vipperne, ligesom en eyeliner. Jeg har oplevet at mine øjenvipper er blevet en hel del længere, det blev de efter en måneds tid. Men herefter er det gået lidt i stå. Jeg ville gerne have ekstra fylde og måske lidt mere længde end Xlash har givet mig, men overordnet set, så er jeg tilfreds med resultatet.

På billederne kan man se før jeg begyndte at bruge Xlash og et halvt år efter. Det er ikke det bedste førbillede, det ved jeg godt, men man kan da godt se at de er vokset lidt.

Hvis du har lyst til at prøve Xlash Eyelash Serum kan du finde den hos Nicehair.dk * ved at trykke på linket her * Det er den med 6 ml. Der findes også en med 3 ml som kan findes her *

Før Xlash.

Efter et halvt år med Xlash.

Sanzi Beauty Eyelash Growth Serum

De søde mennesker fra Sanzi Beauty har været så søde at sende deres meget omtalte Eyelash Growth Serum, så jeg kunne teste den. Jeg har jo hørt så meget godt om den på bl.a. Instagram, så jeg var super glad for at have fået muligheden for selv at kunne teste den. Sanzi Beauty Eyelash Growth Serum er oliefri, hormonfri, fri for parabener, vegansk certificeret og ikke tilsat kunstig parfume. Den skal bruges en gang dagligt.

Jeg startede på Sanzi øjenvippeserummen d. 9 marts og har brugt den hver siden. Så jeg har brugt den i lidt over 2 måneder. I starten syntes jeg at jeg kunne se at mine vipper blev fyldigere og lidt mørkere. Efter nogle uger gik især én af mine vipper amok og jeg tænkte at hvis bare resten fulgte trop, så ville jeg hurtigt få smukke vipper. Men efter nogle dage faldt den af. Siden er det gået langsomt fremad. Jeg syntes sagtens at jeg kan se at mine øjenvipper er vokset efter jeg begyndte på Sanzi. Jeg syntes det er meget svært at få taget billeder af det, da min vippespidser er meget lyse, i forhold til rødderne på vipperne. Men jeg er tilfreds med virkningen af denne serum, overordnet set.

På billederne kan i se mine vipper efter 3 ugers brug af Sanzi hvor den ene vippe gik amok. I forhold til efter Xlash, syntes jeg godt at man kan se en forskel. Billede 2 er 2,5 måned med Sanzi. Hvis man kigger godt efter kan man se at de er blevet en del længere, men vipperne er meget lyse i spidserne og det kan godt være svært at se.

Hvis du har lyst til at prøve Sanzi Beauty Eyelash Growth Serum, kan den købes på Sanzi-Beauty.com. Ved at trykke på linket her kommer du til den med 5 ml, men den findes også i en med 2 ml som du kan finde ved at trykke her.

Efter 3 uger med Sanzi.
Efter 2,5 måned med Sanzi.

Jeg har ikke opnået det ønskede resultat. Jeg har set rigtig mange på bl.a. Instagram der har fået helt utroligt lange vipper ved brug af diverse serummer. Jeg ved at det er meget individuelt hvordan ens vipper reagerer og jeg har bare nogle vipper der ikke vil vokse lige så hurtigt som resten af hårene på min krop, desværre. Men jeg giver ikke op!

Læs også: Bløde læber: 6 læbepomader der virker

Koreanske hudplejeprodukter

Koreanske hudplejeprodukter

Sponsoreret indlæg // Indeholder reklame

Jeg har været så heldig at MySkin.dk har forkælet mig med en masse lækkerier fra deres webshop, som jeg har testet og nu vil fortælle dig lidt om. Først lidt om MySkin.dk:

MySkin.dk er en webshop der forhandler lækre koreanske hudplejeprodukter. Webshoppen drives af Ann og Hakim (mor og søn) og blev grundlagt efter de i 2017 havde prøvet nogle forskellige koreanske produkter og blev overraskede og hvor skånsomme og effektive produkterne var.

Jeg har testet en håndfuld produkter og jeg vil nu fortælle om mine oplevelser med de koreanske hudplejeprodukter. Jeg håber at du vil læse med!

COSRX One Step Original Clear Pad

De her små vatrondeller er gennemvædet i naturlig BHA og Willow Bark Water og fungerer, som en toner. De eksfolierer huden meget mildt, men er super effektive og kan bruges 2 gange dagligt, morgen og aften, i ansigtet og på halsen. De bruges efter man har renset sit ansigt. De fjerner døde hudceller og overskydende talg og efterlader huden blød og lækker. Efter jeg har brugt den i en uges tid, syntes min hud mere jævn og jeg har færre urenheder. De forebygger nemlig også mod akne, bumser og hudirritation.

Alt i alt et super lækkert produkt, som jeg klart syntes jeg kan mærke virker for min hud!

COSRX One Step Original Clear Pads indeholder 70 pads i en bøtte og koster 199kr.

Neogen – Bio Peel Gauze Peeling Lemon

Disse peeling pads dufter så sindsygt godt af citrus og sommer. Jeg fik en enkelt i en prøvepakke og bare af at prøve den ene er jeg forelsket!  Den føles simpelthen så lækker og blød på huden, imens man forsigtigt massere den hen over ansigtet og den skånsomt peeler døde hudceller væk fra hudoverfladen. Puderne/pads´ne indeholder kemiske eksfolierende ingredienser og citron serum og er gennemvædet i vitaminrige og antioxidantrige ingredienser. Min hud efterlades med en smuk glød og føles virkelig glat, blød og opfrisket! De er super nemme at bruge, da fingrene kan være inde i en lille “lomme” og man så forsigtigt kan massere dem hen over ansigtet! Jeg er fan!

De bruges efter rens og før toner og kan bruges 2 gange om ugen eller efter behov.

En bøtte Neogen – Bio Peel Gauze Peeling Lemon indeholder 30 pads og koster 229kr.

Goodal – Green Tangerine Vita C Dark Spot Serum Mask

Denne sheet-maske er super lækker, nem at påføre og den føles virkelig rar at have på. Den dufter af sol, sommer og saftige mandariner. Så at have sådan en maske på er næsten som at være på ferie i syden. Sheet-masken indeholder hele 70% ekstrakt fra grønne mandariner der har 10 gange mere C-vitamin end modne mandariner. Derudover indeholder den arbutin og niacinamid (vitamin B) som giver en jævn og sund hudtone samt langvarig hydrering. Efter fjernelse af masken masseres det overskydende produkt nemt ind i huden og trænger hurtigt ind. Min hud føles super blød, opfrisket og med en lækker glød.

ANVENDELSE

  1. Rens huden og påfør toner.
  2. Påfør masken på dit ansigt.
  3. Lad masken virke 10-20 minutter.
  4. Fjern masken og dup det resterende produkt ind i huden.

Goodal – Green Tangerine Vita C Dark Spot Serum Mask koster 29,00kr. Fås også som Goodal – Green Tangerine Vita C Dark Spot Serum Set.

Leaders EX Solution – Aqua Coating Mild Cotton Mask

Dette er en super lækker sheet-maske som er super behagelig at have på og ret nem at påføre! Den dufter mildt men godt. Den føles en smule kølende på ansigtet, hvilket er super rart og det føles som om huden bare suger alt fugten fra masken til sig! Når man fjerner masken og massere det overskydende produkt ind i huden, kan man mærke at det har en skøn og blød konsistens, som er lidt fed. Den skal lige have et par minutter til at trænge helt ind i huden, men så har man også fået et fugtboost der siger spar to! Huden er virkelig blevet gennemfugtet og efterlades blød og opfrisket!

ANVENDELSE

1. Gennemfør ansigtsrens, toner samt essens/serum steps. (Som et minimum, bør ansigt være renset)

2. Sæt masken på dit ansigt.

3. Vent i 10-20 minutter.

4. Dup resterende væske på ansigt og krop.

Leaders EX Solution – Aqua Coating Mild Cotton Mask koster 29,00kr.

Neogen – Real Cica Micellar Cleansing Foam

Dette er en super lækker ansigtsrens med hudvenlig pH-værdi. Den innovative ansigtsrens bruger magnetlignende micellarteknologi som fjerner urenheder og makeup fra huden. Den skummer rigtig godt op, når man putter en lille mængde i hånden, sammen med lidt vand og massere det ud i ansigtet. Den er formuleret med centella asiatica bladekstrakt og Madecassosid der begge er udvundet fra centella asiatica planten. Denne plante har været anvendt længe indenfor urtemedicin, da den har anti-inflammatoriske og antibakterielle evner, der effektivt mindsker rødme og urenheder og lindrer irritationer. Den efterlader min hud super lækker, fugtet, blød og glat. Jeg oplever langt færre urenheder end jeg plejer ved brug af denne rens, sammen med nogle af de andre produkter.

Den jeg har er en prøve på 20 ml som jeg har brugt hver dag i en uge og der er stadig lidt tilbage. Den man køber er på 200 ml.

Neogen – Real Cica Micellar Cleansing Foam 200 ml koster 149,00kr.

Laneige – Cica Sleeping Mask

Denne skønne natmaske genopbygger hudbarrieren og forstærker helingsaktiviteten af huden mens man sover. Den indeholder reparerende og beroligende ingredienser og er perfekt til tør og sensitiv hud. Blandt ingredienserne er der Centella Asiatica og Forest Yeast, som er en mikroorganisme/gæring der har en 111,9% genvindingsgrad af hudbarrieren, som er mere effektiv end madecassosid.

Natmasken dufter rigtig godt og har en lækker og blød konsistens der smelter ind i huden. Man kan med det samme mærke at den giver en masse fugt til huden og hen over natten styrker og beroliger den huden, samt udjævner hudtonen. Den er perfekt til min sensitive hud og jeg vågner seriøst op med en super lækker og blød hud, fyldt med fugt og med fornyet glød. Ved vedvarende brug bliver min hudtone meget mere jævn og virker sundere.

Jeg er vild med at der medfølger en lille ske til at tage produktet op med.

Laneige – Cica Sleeping Mask indeholder 60 ml og koster 349,00kr.

Hemish All Clean Balm

Okay wow! Heimish All Clean Balm er til dig der ønsker et produkt der effektivt fjerner AL din makeup. Det er en oliebaseret rens formuleret med Shea Smør som fugter huden, mens den utrolig effektivt, men nænsomt fjerner alle former for makeup. Den starter som en tyk masse, som ”smelter” ved kontakt med huden og opløser makeup og snavs på huden. Den fjerner selv mascara super nemt. Når man åbner Heimish All Clean Balm er der et lille eksta ”låg” hvorpå der ligger en ske, så man ikke skal have sine fingre ned i balmen. Det syntes jeg er mega smart!

Heimish – All Clean Balm 120 ml. koster 169,00kr.

Some By Mi – Yuja Niacin 30 Days Brightening Starter Kit

Det her lækre sæt med toner, serum, dagcreme og natmaske er super lækkert og alle produkterne har til fælles at de dufter sindssygt godt af citrus! Produkterne er formuleret med en høj koncentration af Yuja Ekstrakt (citron), der er pakket med C-vitaminer, som er en kraftig antioxidant, der hjælper med at mindske pigmentering, akne-ar og fremmer kollagen produktionen i huden. De er også formuleret med 5% niacinamid, der minimerer forstørrede porer, forbedre ujævn hudtone og pigmenteringspletter samt blødgøre fine linjer og rynker.

Allerede efter jeg havde brugt sættet i nogle dage syntes jeg at min hud fik betydelig mere glød og føltes blød, fugtet og opfrisket. Ydermere syntes jeg at sættet har en effektiv virkning på porer og urenheder, som syntes mindre og færre ved jævnlig brug.

Sættet indeholder;

  • Yuja Niacin Brightening Toner 30 ml som er super lækker og når jeg med en vatrondel påfører den på ansigtet, bliver min hud øjeblikkelig opfrisket.
  • Yuja Niacin Blemish Care Serum 10 ml som har en skøn og blød konsistens der er nem at massere ind og hurtigt trænger ind i huden. Efter påføring er huden blød og har mere glød.
  • Yuja Niacin Brightening Moisture Gel Cream 30 ml som er en lækker dagcreme med en fantastisk gel konsistens. Jeg er fan af gel cremer!! Den er super lækker at smøre ud og trænger hurtigt ind i huden. Den giver huden en masse fugt og glød.
  • Yuja Niacin Brightening Sleeping Mask 20g har også en lækker konsistens, lidt midt i mellem gel og creme. Den er nem at påføre og smelter nærmest ud i huden. Den tørrer ret hurtigt ind og fedter ikke. Den efterlader huden blød, fugtet og med en skøn glød og man vågner op med en dejlig frisk hud.

Alt i alt er sættet super fantastisk og jeg er kæmpe fan af produkternes effektivitet og transformation af min hud.

Some By Mi – Yuja Niacin 30 Days Brightening Starter Kit koster 209,00kr.

Jeg er super glad for at have fået lov til at teste disse lækre produkter og jeg er faktisk ikke blevet skuffet over et eneste af dem! De er alle sammen virkelig lækre.

Jeg håber du har nydt at læse med og hvis du har lyst kan du hoppe ind på MySkin.dk og kigge hvad de ellers har af spændende produkter.

Har du nogle spørgsmål så smid en kommentar eller skriv til mig på min Instagram: @nannahasfeldt

Det var alt for nu – Hav en skøn dag 😊

Læs også: Dansk velvære: Mine 9 favoritter fra Ecooking