5 eksempler på hvad jeg kan frygte i hverdagen (med humor)

5 eksempler på hvad jeg kan frygte i hverdagen (med humor)

Som barn var voksenlivet for mig, et stort frirum, et frikvarter jeg blot kunne fylde med ting jeg havde lyst til, når jeg havde lyst til det. Ingen begrænsninger, ingen der bestemte, ingen frygt. Voksenlivet kaldte klart og tydeligt, “kom og tag mig”.

Som 21 årig da jeg flyttede hjemmefra og nu som badass, fuldtudvokset voksen, ved jeg godt at sådan er livet ikke. Slet ikke, som i langt fra. Livet består af rigtig mange “skal opgaver”, fulgt af “bør opgaver”, herefter lidt flere “skal opgaver” og toppet på de rigtig gode dage, med ganske få frikvarter, hvor jeg bestemmer hvad lige præcis jeg har lyst til, og på alle dage, består voksenlivet rigtig meget af frygt.

Ikke den der dybtliggende grusomme frygt, men mere den der grænseoverskridende halv trælse frygt. Bevares, den anden frygt, den lammene og sønderrivende frygt stikker også sit grimme ansigt frem af og til. Men det ikke den jeg vil fortælle om i dag, vi er mere ovre i hverdagsangsten.

1.Bilen skal til mekaniker. Åh hvor jeg hader det, den der mandsdominerede verden, der lugter lidt for meget af olie og overalls, hvor jeg bare føler mig forkert, udstillet og gud prise mig, at de kunne finde på at sige jeg skulle køre op i liften. Bare tanken om det, giver mig koldsved og nervøs mave.

2. Offentlige toiletter. Okay jeg indrømmer, mine tanker løber løbs når jeg ikke har andet valg end at skulle benytte de offentlige toiletter. Hvem sad her før mig? Hvad lavede de? Ramte de kummen? Var de renlig? Og lad mig ikke starte op på mine tanker om dørhåndtaget derind til….Og ud igen…

3. Mørket. Ja jeg er voksen, og ja, jeg ved godt der ikke findes monstre eller bussemænd, men mørket…det er bare…så mørkt.

4. Byggemarked. En bygning med træ, maling og værktøj. Det lyder jo ganske uskyldig, og dog papegøjetang, kompressorer, fukssvans og vaterpas… Det er fremmedsprog for mig, det ikke min verden, jeg snakker ikke sproget, lad for guds skyld være med at sende mig derover….Og hvorfor overhovedet, alle kvinder ved jo at diverse byggemarkeder er mændenes svar på vores højtelskede shoppingsentre.

5. Forsikrings mænd. Ring ring…Snakker jeg med den forsikringsansvarlige….? Det for en i h…. det ikke er…. noo way, glem det. Jeg magter det ikke. Det er bare ikke mit ansvar. Punktum.

Alt for manges liv påvirkes af angst, lige fra den lille hverdagsangst til en altomfattende panik angst, overstående er heldigvis skrevet med et glimt i øjet. Nu vil jeg slukke computeren, og gå videre med endnu en “skal opgave”: aftensmaden. Men hey, hvem slukkede egentlig sidst for computeren og vaskede de mon hænder?

Læs også: I narcissistens klør

Sådan kommer dine børn helskinnet igennem julen.

Sådan kommer dine børn helskinnet igennem julen.

Det bliver sagt igen og igen, at julen er børnenes fest, at julen handler om at give, om næstekærlighed og duften af pebernødder der stile spreder sig i hjemmet. Men er det nu også sådan det reelt er? Vi ønsker alle empatiske, givende børn, men hvordan undgår vi at julen ikke bare bliver en forbrugsfest, hvor vi og børnene blot kræver ind?

Jeg har her samlet nogen eksempler på, hvordan vi som forældre kan give jeres børn gode og sunde juleværdier i årets julegave.

Gør hvad jeg siger, ikke hvad jeg gør.

Vil du have at dine børn er venlige og hjælpsomme overfor andre, må du selv vise vejen først. Næstekærlighed er ikke nødvendigvis noget vi er født med. Det bedste, er hvis de ser det helt konkret. Hjælp din nabo, den gamle dame i butikken, vis at det er vejen frem og at det er givende at hjælpe andre.

Det handler om at give, ikke få.

Jeg elsker og få gaver, også at give dem. Til tider, kan jeg næsten ikke vente med at få pakken afleveret, så jeg kan se glæden i modtagerens øjne. Men vi skal begrænse os, så det ikke kun handler om mængden og størrelsen, men at det på lige fod med at modtage også er skønt og give. Der er ikke nogen bedre anledningen end julen, hvis man gerne vil lære børn at give. De mærker selv helt konkret, hvor fantastisk de synes, det er at få, og det er en god motivation for os at lære at give til andre.

Stop op i juleræset.

Nogle børn får rigtig mange gaver juleaften, og selvom vi måske ikke tænker over det, så præger det børn at få så mange ting på en gang. Derfor kan det være godt at skabe nogle “sunde” rammer omkring netop gaverne. Fx kan I lade børnene give deres gaver, før de får deres egne, så de helt konkret mærker glæden ved at give. Det kan også være, at man kun tager imod en gave af gangen, så børnene kan nå at stoppe op og mærke, at de faktisk er glade for det, de har fået, og så de kan nå at sige ordentligt tak inden de kaster sig over den næste, sådan gør vi her. Alle ser hinanden pakke gaverne ud, ser glæde ved at give og få.

Glæde i den lange ventetid.

Lige så snart vi er midt i oktober, og blot kan skimte julen i horisonten begynder især børn og glæde sig til julen. Og så kan ventetiden være dræbelig lang. Men Julen kan hjælpe vores børn med at lære værdien af at glæde sig til noget – og dermed også værdien af nogen gange at skulle vente på noget. Snak hele året om ting I glæder jer til, fælles oplevelser I har i vente, nye minder I skal skabe. På den måde kan børnene aktivt tage værdien, “at glæde sig” med hele året.

Traditioner er godt.

Når man er barn, ændre ting sig hele tiden, der stilles nye krav dagligt, og børn skal i den grad være omstillingsparate for at følge med i en ganske almindelig hverdag. Det gode ved traditioner er, at de ikke ændre sig dagligt, men er det samme fra år til år. Det giver tryghed at vide, at tingene er som de plejer, det er godt og holde fast i at gøre tingene, som I plejer. På den måde lærer børnene nemlig betydningen af traditioner, og mærker hvor værdifuldt det er at holde fast i noget og vende tilbage til det år efter år.

Nærvær & tid sammen.

Slap af, lad være med at booke hele julen med planer, giv jer selv og jeres børn tid til blot at være sammen. Vores fulde opmærksomhed, er en af de bedste gaver, vi kan give vores børn. Det at give vores børn minder for livet, det er julens sande mirakel. Uanset hvordan og hvor I skal fejre julen, håber I får den aller bedste jul, præcis som i må ønske den.

Læs også: Det er jul- lad os elske!

Du ser fantastisk ud. Også nøgen!

Du ser fantastisk ud. Også nøgen!

Kan vi slukke lyset? Ej, jeg er for træt. Ikke i aften skat. Kan vi gøre det under dynen? Der kan være mange forskellige årsager til, at vi får dårlig samvittighed over noget, i soveværelset. Men hvordan du ser ud nøgen, skal IKKE være en af dem.

 Den absolut vigtigste ting, du ikke må have dårlig samvittighed over, er din krop – specielt helt nøgen! Vi ser alle sammen forskellige ud, og vi er hver især helt unikke på vores egen måde, og vi bør elske vores krop, som den er. Eller i det mindste gøre et forsøg på det.

Kroppen ændre sig igennem livet, efter fødselser, efter sygdomme, og med alderen, og vi kan alle have perioder, hvor spejlbilledet ikke er det vi er gladest for. Men livet er kort, og vi skal nyde det mens vi har det, ikke straffe os selv.

Vi kvinder er ofte alt for selvkritisk over de mindste detalje på vores kroppe, over de ekstra kilo der er røget på, eller tyngdekraften der er sat ind. Hvis vi bare prøver og holde lidt mere af vores krop, kan vi helt sikkert give os bedre hen og derved få større udbytte i soveværelset. Ganske enkelt kvinder, der føler sig lækre, er gladere for deres sexliv.

Vi ved sikkert alle, at vores seksuelle forhold også kan betyde noget for vores eget krops billede. Så hvis vi er i et tilfredsstillende forhold og vores partner giver os positive tilbagemeldinger, hjælper det os helt naturligt med, at føle os mere attraktive og få det bedre med os selv, så hvis din mand mangler en god grund til at give dig komplimenter, så er den altså lige her. Ros ros ros, og omvendt selvfølgelig.  Når det er sagt, ved jeg godt vi er vores egen værste fjende, så ros jer selv, prøv i det mindste at holde af dig selv, og øv dig i at elske det du ser, når du kigger i spejlet, og hey nu du alligevel kigger, så smil lige, du gør det ganske godt. Elsk din krop og dig selv – og husk på, at ingen er perfekte. Eller det vil sige: Vi er alle perfekte uperfekte!

Sådan overlever du efteråret

Sådan overlever du efteråret

Så er efteråret her, med kulde, mørke og våde dage. Og traditionen tro efterårs forkølelser, influenzaer og andre dårligdomme i spandevis. Men du kan faktisk gøre dit til ikke at blive ramt. Følg de 5 råd nedenfor, og du er godt på vej mod et godt efterår:

  1. Spis sundt.
    Hvidt brød og sukker er skønt, men det bidrager desværre ikke rigtigt til at holde vores immunforsvar i top. Sørg istedet for at få masser af frugt, groft og grønt, og suppler eventuelt med en vitaminpille, så er du sikker på, at du får nok af det sunde.
  2. Få masser af søvn.
    En god nattesøvn styrker vores immunforsvar, sådan er det bare. så vi skal overholde sengetiderne.
  3. Dyrk motion jævnligt.
    Hvis vores krop er fit for fight,er vi som regel det også. Er vi jævnligt aktive giver vi samtidig styrke til vores kroppe til, at slå sygdomme ned med.
  4. Drik masser af vand.
    Når det ikke er så varmt længere, er det pludselig let at glemme, at vi har brug for at drikke. Men uden vand bliver vi let dehydreret, og det gør vores krop mere modtagelige for bakterier. Så husk at drikke mindst 8 glas vand om dagen.
  5. Vask hænder.
    Forkølelse og influenza smitter ved fysisk kontakt, så den mest effektive måde at undgå smitte på, er ved at vaske vores hænder regelmæssigt. Brug flydende sæbe, hvor det er muligt – sæbestykker eller -barer er rene bakteriebomber! Og undgå så at røre ved din næse, mund eller øjne efter du har været i kontakt med nogen, der går og små-snotter.
  6. Gør rent.
    Jeg ved godt det ikke er det mest spændende, men telefonrør, dørhåndtag, computer-keyboards og andre flader, som mange rører ved eller ånder på, er det rene paradis for smitte, så hold dem rene, både hjemme og på jobbet!
  7. Åbn vinduerne.
    Det er faktisk sjældent træk og kulde, der gør os syge, så bare smæk vinduerne op og luft ud. Det luger nemlig også ud i bakterierne i luften omkring os. Bakterier elsker nemlig stillestående luft!
  8. Lyt til din krop.
    Skranter du? Så respektér din krops signaler, også selvom det ikke lige passer ind i dine eller dit arbejdes planer, og skru ned for tempoet. Og gå så hjem, hvis du er syg. Vi kan alligevel ikke arbejde med hovedet fuldt af snot og smitter bare alle omkring os. De raske overlever nok en dag eller to uden os.
Vi skal alle dø. Men vi skal også huske at leve.

Vi skal alle dø. Men vi skal også huske at leve.

“Er du bange for døden mor,” spurgte min yngste søn mig, den anden dag, hans øjne var blanke, og døden og savnet til mistet familie havde fyldt alt meget i hans lille hoved og store hjerte de sidste par uger, og alt for mange aftner var tårene løbet over.

Hans spørgsmål, barndommens ophør og nære familiemedlemmers død over de sidste par år, har prikket til min dødsangst. Jeg er bange for at dø, ikke på den måde, at jeg konstant går rundt og tror at jeg skal dø. Men mere på den der “hvis ikke jeg tænker på det, sker det ikke” agtige måde.

Jeg tror ikke jeg vælter død om i morgen. Men jeg er bange for hvad der sker, når jeg ER død. Vil jeg kunne mærke noget? Vil jeg savne mine børn og mand? Mine venner? Vil jeg kunne se dem, men ikke røre og deltage i deres liv? Vil jeg forevigt vandre hvileløst rundt, som ikke deltagende tilskuer i andres liv, eller bliver jeg født på ny, eller måske genforenet med mine elskede når det en gang bliver deres tur til at forlade verden som vi kender den.

Jeg håber på det sidste, det er osse det jeg altid har sagt til mine børn, når vi har snakket om døden, og det var det jeg sagde til min søn, den anden dag, at jeg håber vi kommer et rart sted hen og bliver genforenet med alle dem, vi igennem livet har elsket og mistet, og at vi derefter bare er sammen, for altid.

Naivt måske, er det forkert? Tager jeg ikke min søns spørgsmål seriøst og spiser jeg ham blot af med en naiv barnlig historie? Jeg ved det ikke, men jeg ved, det sådan jeg håber det ender, jeg kan lide tanken, om at jeg aldrig rigtig kommer til at miste dem jeg elsker så højt, og indtil da, skal vi huske og elske højt, grine længe og leve livet.