+45 51917135 kontakt@lachika.dk
At miste uden at miste

At miste uden at miste

Det var en helt almindelig dag i december måned for tre år siden. Der var gråt udenfor, som det er de fleste dage i december. Min eksamensgruppe og jeg var tilpas kulrede efter alt for mange timer i en sportshal med alt for mange timers træning til vores idrætseksamen. 
Min telefon ringede, og jeg lod en af drengene tage telefonen, fordi vi af en eller anden grund lige der synes, at det ville være sjovt.

Det var min fars kone, der ringede, og jeg vidste også med det samme, da jeg så min studiekammerat i hovedet, at det var et af de opkald, som jeg nok selv skulle have svaret på. 

Han sagde til hende, at han ville finde mig og bede mig ringe tilbage, og så lagde han på. 

Der var lidt stille, og vi kiggede alle 4 over på ham, hvorefter jeg med en nok lidt for letsindig stemme spurgte, hvad hun ville. Han sagde bare: “Julie, det er rigtig alvorligt. Jeg tror lige, du skal ringe til hende”. Om han allerede der sagde, hvad der var sket, kan jeg slet ikke erindre. Jeg kan bare huske, at vi stod ude i redskabsrummet i sportshallen på læreruddannelsen, og at vi lige havde grinet over en sjov koreografi, som vi var ved at lave. 

Jeg gik ud i hallen og ringede, helt uvidende om alvoren af den ulykke der lige havde ramt.
Jeg kan huske, at de andre i respekt blev ude i redskabsrummet, og at jeg bare gik rundt i den store hal. Jeg kom til at tænke på, hvorfor man altid går rundt, når snakker i telefon, hvorefter jeg så blev afbrudt i mine tanker:

Julie, hører du hvad det er jeg siger?”

Det gjorde jeg ikke, nok mest fordi jeg ikke forstod eller ville høre det.

Min far havde den dag fået en hjerneblødning og skulle opereres samme aften, for ellers ville han dø.
Det blev et af de mest forfærdelige døgn, dage og uger i mit liv, senere måneder og nu år.

Vi vidste ikke, om han ville leve eller dø, vågne som en helt anden, være lam eller grøntsag. 
Vi stod med intet andet end følelsen af, at han lige der var blevet taget fra os pludseligt og uden varsel.

Barndomsminder

Jeg havde ikke nået at tale med ham inden han blev lagt i kunstigt koma, for at passe på hans hjerne. Så følelsen af at man manglede at sige en masse, ramte mig som et lynnedslag. 

Operationen gik efter planen og så godt som det nu kan gå. Jeg fortsatte min eksamen og besøgte min far på intensiv hver dag. 

Da han bevægede sin fod første gang, føltes det som et mirakel. Vi frygtede sådan, at han ville blive lam. Lige der tænkte vi ikke på hvor forandret en mand, der måske ville komme ud på den anden side.

Vi tænkte bare på at han kunne bruge sin krop. Det var det eneste, vi rigtig kunne forholde os til lige der. Vi turde slet ikke tænke på det andet, tror jeg. 

Det kom så senere. Jeg kan huske, at jeg tænkte på de søde særlinge, der igennem mit liv har figureret i gadebilledet, der hvor jeg bor. Tænk hvis min far bliver som “Dronningen”. Ham som altid går rundt med legetøjsfingerringe og en kongekrone med farvede plastiksten på hovedet. Der blev jeg bange. Tænk hvis min far skulle gå rundt som en eller anden “tosse”, undskyld udtrykket, i gadebilledet. Den tanke kunne jeg slet ikke bære.

Jeg kæmpede så videre med eksamen og blev selv ramt af roskildesyge. Af den grund kunne jeg ikke besøge min far nogle dage, fordi han ikke måtte risikere at blive udsat for smittefare. 

Afkræftet efter tre dages omgangssyge klarede jeg mig igennem min eksamen. Jeg fik 10 og var stolt. Samme dag havde jeg fået et billede samt en besked om, at far var vågen efter koma og virkede til at komme sig rigtig godt. Jeg lagde mig til at sove og glædede mig over at skulle besøge ham snart. 

To timer senere bliver jeg vækket ved at telefonen ringer. 

Far havde fået en hjerneblødning mere, ligesom han var begyndt at komme sig, og denne gang sad den et andet sted i hjernen, et langt mere alvorligt sted. Så nu ville store dele af min fars hjerne for evigt være skadet. 

Med mit studie ved jeg, at det betyder, at der er mindre rask hjerne tilbage til at kompensere for den syge del af hjernen. Det var værre end et mareridt, og lige der ved siden af ham bad vi til, at han ville få fred, hvis hans skæbne ville, at han skulle blive grøntsag. Dette scenarier kunne ingen forudsige og uvisheden var ubærlig. Det er svært at tage en beslutning om ikke at operere, for med hjernen ved man ALDRIG rigtigt. Lægerne løber derfor ikke denne risiko, med mindre de kan se på scanninger, at der ikke er noget at gøre. Så kort tid efter opkaldet stod vi deroppe og sendte far til operation for anden gang. 

Denne gang kom han sig slet ikke så hurtigt og et langt forløb var i vente. Der er selvfølgelig meget mere til den her historie og mange flere detaljer, men hvorfor vil jeg skrive om det her? 

Jo, det vil jeg, fordi jeg vil bryde tabuet om det at leve med en syg forældre og jeg vil bryde den skam, der kan ramme en. Skam fordi man føler, at man har mistet den man elskede, og at man måske hellere så, at vedkommende havde fået fred. Der hvor man føler sig allermest skamfuld og misforstået, er når folk siger: “Jamen, han er her jo stadig”, og man så skal se deres blik, når man siger, at man faktisk havde ønsket, at den man elsker havde fået fred. 

Min far med vores første barn <3

Det kan være så evigt svært at sætte sig ind i, at der faktisk er noget, der kan være værre end døden. Det er ofte sådan, at for rigtig mange mennesker er døden det mest forfærdelige en familie kan blive udsat for. Men når man som jeg har prøvet at miste, uden at der egentlig er tale om døden, så føles det som om, at døden pludselig ikke er det værste, der findes. Det føles lidt, som at blive fængslet eller sat på et mareridt af en rutschebanetur, der aldrig stopper. 
Det er et væld af paradokse og modstridende følelser, der fylder en. Det ene øjeblik følte jeg, at det var så uværdigt for ham og at det ville være bedre for alle, hvis han fik fred. Det andet øjeblik ønskede og troede jeg på fremskridt. Jeg var lykkelig over at han i det mindste stadig var der, så jeg kunne holde hans hånd. Det er altså en enorm sorg og kamp blandet med et evigt håb, der fylder i en hverdag med en hjerneskadet pårørende. 

Jeg vil bare så gerne opfordre til at tale mere åbent om ulykkelige situationer som denne, og minde om at det altid er rart at blive spurgt ind til, også selvom det er svært, også selvom det er længe siden.

For med en hjerneskadet pårørende eller med pårørende med andre sygdomme, vil det for evigt være svært og have store indvirkninger på hverdagen. 

Derudover er jeg bare kommet frem til, hvis du skulle stå i samme eller lignende situation som mig, hvor vigtigt det er, at finde ro i, at det du føler, er helt okay og normalt. Det er okay, at have et ønske om at du hellere ønskede døden for din pårørende end det I nu står i. Det er IKKE forkert og husk at det for andre kan være rigtig svært, hvis ikke umuligt, at forstå de følelser, hvis de ikke selv har stået der.

Det er også okay, at have svært ved at få besøgt og brugt tiden sammen med din pårørende som før, for det er ikke den samme person, som du kendte og måske endda kun skallen af det menneske. 

Du gør det bedste du kan, og dit liv skal også gå videre. <3 Julie

Hverdagskunstner eller hovedløs kylling?

Hverdagskunstner eller hovedløs kylling?

Et modefænomen

Fra mandag d. 5. august til lørdag d. 10. august 2019 var der modeuge i København, og 3000 gæster og tilskuere rykkede, til åbningsshowet, ind i Forum. Åbningsshowet var som noget nyt blevet åbnet for “normale mennesker” eller for forbrugerne, som de selv beskrev det. Resten af de shows som er på catwalken til modeugen, er kun for inviterede. Hele det her fancy koncept, er jo i og for sig fint og spændende og endda magisk. Derudover bidrager modeugen til flere værdifulde aspekter for Danmark både nationalt og internationalt bl.a. i forhold til økonomi, branding , kunst og fokus på kreativitet. Der hvor jeg bliver udfordret er, at det hurtigt bliver modeugen og de shows, samt de personer der må deltage, som dikterer moden og de kommende trends. 

Ved showet var der bl.a. danske brands som Munthe, Ganni, Baum und Pferdgarten, By Malene Birger og Saks Potts og udenlandske mærker som Tommy Hilfiger, Filippa K, GAP og Zadig et Voltaire. Alle sammen mærker som kun kan betales med en ret så klækkelig sum penge. Det er der jo altså heller ikke noget galt med, men i min verden skal mode være for alle, det skal være nuanceret, inspirerende og autentisk. 

Men hvad er mode egentlig? 

Ifølge diverse opslagsværker, elektroniske som fysiske, så defineres mode som noget i retningen af; “en tendens eller en tilbøjelighed til at modefænomenet “ternet stof” for eksempel udvikler sig til at blive populær og styrende for en kortere eller længere periode.”

Her snakker vi først og fremmest om begrebet mode indenfor kategorien beklædning. Mode eller en trend opstår som nævnt som et resultat af at en større gruppe, fx. dem der er inviteret til modeuge, mener eller synes at noget er smart og in. Helt ubevidst lader vi os påvirke af, hvad den store gruppe mener og dikterer og så bevæger vi os bare ukritisk, som hovedløse kyllinger rundt og køber alt der er strømmet ind på vores sociale medier under modeugen. 

Mode står ofte i modsætning til stil, hvorfor jeg også foretrækker at læne mig op af begrebet stil. 

Stil defineres nemlig i højere grad med en særlig måde at klæde sig på, ofte uafhængigt eller ihverftfald i mindre sammenhæng med den “gældende” mode. Stil handler for mig om at finde sin egen vej inden for tøjet, at finde frem til netop det der passer til en, som man føler sig tilpas i. Rigtig god stil synes jeg er, hvis man altså interesserer sig for det, når man tør tænke selv, og ikke bare følger moden.

For mig er mode ikke interessant, så længe den alene bæres af modeller på catwalken til diverse modeuger, ej heller interessant hvis den er ensporet og defineret af pris og mærke. Igen her bevæger jeg mig nok over i begrebet stil. For hvis du spørger mig, så bliver mode først rigtig interessant i mødet med forbrugeren og dennes stillingtagen til i hvilken kontekst, de enkelte beklædningsgenstande skal præsenteres i og med. Mode er for alle, og for mig skal der mere til end penge på lommen og 5 min. i Ganni til at slå benene væk under mig – bare kald mig modepoliti. Min veninde beskrev det så sødt og fint med:

Mode er stil og det kommer fra de autodidakte “hverdagskunstnere” som faktisk investerer tid og sig selv i at lyse op i gadebilledet”

Det handler om at turde gå mod det åbenlyse og nogle gange holde fast i et mønster eller et print, hvis man synes, det er flot, uanfægtet den trend som måske har flyttet sig og pludselig ikke er moderne mere.
Set fra et klima-tosse-perspektiv er det heller ikke særlig bæredygtigt at mode og trends skifter så hurtigt.

Så hvorfor ikke forelske os i print, frynser, motiver, og stemninger i stedet for at forelske os udelukkende i trends og modetendenser? 

<3 Julie

Pas på jer selv mødre, hold jeres mund og støt hinanden

Pas på jer selv mødre, hold jeres mund og støt hinanden

I et af vores tidligere indlæg her hos La Chika skrev vi om, at vi kvinder af og til skal lære at holde vores mund!! Og det kommer dette indlæg også til at handle lidt om. 

I vores færden på sociale medier er vi ofte blevet forfærdede og forundrede over det såkaldte mor-politi eller mor-mafiaen, kært barn har mange navne. 

Vi følger begge to mange forskellige og beundringsværdige mødre på Instagram, og dem vi ikke bliver inspirerede af eller dem, der kunne træffe at provokere os, dem lader vi være med at følge. Det lyder for så vidt virkeligt enkelt ikke? Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så må du finde et sted, hvor du kan lide lugten!!!! 

Men det er åbenbart ikke så simpelt endda, for vi ser flere fuldt ud velegnede, kvalificerede og omsorgsfulde mødre, der ofte må stå op for sig selv og sit moderskab. 

Her gik du nok og troede, at der kun er et slags politi og én ordensmagt i vores ganske danske land, næææ nej, for så har du ikke mødt mor-politiet.

Mor-politiet er en form for organisation, der træder ind i rollen som den udøvende magt inden for gruppen af mødre. De er en slags civile betjente i mødre-tjenesten, der gavmildt deler advarsler, bøder og litervis af dårlig samvittighed ud.
De er civile, fordi de er mødre ligesom alle os andre, de går klædt ligesom alle os andre, men når du mindst venter det, står de klar med bøder og gardinprædiken. De udskriver bøder for dårligt moderskab og omsorgssvigt i form af for meget hvid pasta eller EN omgang glemt solcreme. 

Vi følger begge en skøn mor på Instagram, som går under navnet “Lillemorblog”. Hun lagde for nylig en video op med en “protest-sang” til mor-politiet. Teksten har Lillemor lavet til Anders Matthesens sang “Quang” fra Terkel i Knibe,  udklip af den lyder som følger:

“Her er en historie om kvinder med for meget tid, dem der kaldes for mor-politi og er en lille smule rigid… Men lad vær at kommenter på hvis skoletasken hænger lavt, hvis et barn ikke har vanter på og cykelhjelmen sidder skævt.”

“Man kan stadig vær en god mor selvom huset ligner en grissesti, så lad vær at brug din tid på at ring kommunen op kun fordi du ser en mor der hælder rødvin i sin krop, hvis du føler dig lidt støt og din grænse den er nået, bør du i stedet finde knappen og trykke blidt på unfollow.”

Citat lillemorblog
https://www.instagram.com/lillemorblog/?hl=da

Budskabet kunne ikke være tydeligere, mere fantastisk og yderst humoristisk formidlet!!
Specielt den til sidst med at “trykke blidt på unfollow”, for så er vi tilbage til det simple. DET ER SÅ SIMPELT MØDRE. Så er du en af dem, der måske er kommet til at smide en øv-bemærkning en anden mors vej, så ved du, hvad du skal gøre. Tryk blidt på unfollow. 

Derfra vil vi så tage fat i, hvorfor det egentlig er, at vi ikke bare fokuserer på at stå sammen og hjælpe hinanden, give hinanden skulderklap og måske på den måde kan vi lære noget af hinanden og vores forskelligheder. 

Det er ikke kun på de sociale medier, at mødre skal stå på mål for deres moderskab. Vi har flere gange oplevet at skulle gøre det selvsamme i virkeligheden. Folk tør endda være så frække at kigge en i øjnene og sige gardinprædikener som:

Mor-politi: “Det er uacceptabelt og synd for børn, hvis de bliver hentet senere end kl. 15.00.”  

KvindemedK: “Har du overvejet, at den du siger det til, måske er en af dem, der henter efter kl. 15.00 og at det for andre end dig selv ikke er en mulighed at hente før? Og er det også okay, hvis der ikke er nogen bestemt grund, for hvem er det, der har bestemt, at kl. 15.00 er for sent? Gør det der føles rigtigt for jer.”

Mor-politi: “Det er synd for børnene, hvis mor og far holde ferie uden dem.”

KvindemedK: Det er også synd, hvis mor og far ender med at gå fra hinanden!? Hvis alenetid er nødvendigt og føles rigtigt for dem for at være gode forældre med overskud og energi til sine børn.” 

Mor-politi: “Ej putter du godt nok sukker på dine børns havregryn.” 

KvindemedK: “Ja, det gør vi, og det har vi det HELT fint med. Husk at se dine børns kost i et større og afbalanceret perspektiv, nøjagtig som du ville se på din egen kost. Brug din sunde fornuft og lad dig ikke ALTID påvirke at samfundets hysteri.”

Vi kunne blive ved og ved, og måske har du også fået utallige nedladende gardinprædikener, som du kan føje hertil. Måske er du endda selv kommet til at forvilde dig ud i en gardinprædiken eller noget lignende, og det kan ske for os alle.
Vi tror jo alle sammen, at vi gør det bedste for vores børn. Derfor kan det af og til være lidt svært at forstå, at alle ikke gør det på samme måde, og nogle gange vil vi bare så gerne komme med velmenende gode råd. Det er ikke fordi, vi ikke må give hinanden gode råd, bevares, men vi skal bare virkelig træde varsomt. Det kan sagtens komme fra et godt sted, men det er bare her, vi skal fatte os, mærke efter i maven og tie stille, hvis det kommer fra et bittert eller belærende sted. Vi skal tie stille, fordi vi ikke kender historien, konteksten og alt muligt andet, som den mor vi taler til står i. Derudover skal vi holde mund, fordi det kan have nogle virkelig strenge og unødige konsekvenser for  vores med-mor.

Hvis du har en reel bekymring, så se om du ikke kan få det sagt på en omsorgsfuld måde og med respekt for den mor, du siger det til.

Støt hinanden og husk hvordan det ville føles for dig hvis en mor påtalte dit moderskab.
Mænd og kvinders sex-sprog

Mænd og kvinders sex-sprog

Fra onsdags-put til hverdags-put

Bag KvindemedK er vi to kvinder, der repræsenterer to vidt forskellige liv, og det får som oftest nogle ting frem i lyset, som vi ellers ikke ville lægge mærke til.

Forleden dag kom vi til at diskutere sex i og udenfor parforholdet, da det også er et emne, som vi ofte støder på, når vi taler med andre kvinder.

Det er et emne, der både deler vandene og samtidigt også er meget sårbart, men ikke desto mindre kaster vi os ud i det. Vi er ikke sexologer eller noget inden for den branche, vi er blot to kvinder, der har en masse eksempler, oplevelser og tanker, som måske kan være med til at inspirere.

Hvis dette så samtidigt kan medføre, at der bliver stillet spørgsmål til forventninger, kommunikation, hverdagsrutiner osv., så der i fremtiden vil blive hygget lidt mere udover de måske sædvanlige “onsdags-put” eller “måneds-put”, så er det jo ren win-win. Vi tror på, at sex kan gøre folk lidt mere glade i låget.

Ofte møder vi kvinder som, inklusiv den ene af os, har tendens til at stille sig på hælene med armene over kors og synes en hel del om, at det er mændene, der slet ikke forstår os kvinder, og at vi kvinder jo ikke fungerer lige som dem. Dette faktum er også ganske rigtigt, at vi kvinder ikke fungerer som mændene altså! Vi skal bare huske det således; at vi kvinders appetit på sex ofte ikke kun findes gennem det vi ser, men snarere med det vi mærker, oplever og føler, hvor mænds appetit ofte erhverves gennem netop det, de ser. 

Det vigtigste at få sagt her er så: Vi tror på, at vi kvinder ofte er lige så glade for og fokuserede på sex som mænd er, vi sættes bare i gang på meget forskellige måder! Nogen omtaler dette som at mænd og kvinder har forskellige kærlighedssprog. Vi kalder det sex-sprog. 

Nogle af os kvinder bliver liderlige når manden for eksempel i løbet af dagen giver ros og komplimenter til os eller gør små søde, hensynsfulde tjenester i hverdagen. Andre af os kvinder tænder på fysisk berøring, som måske er det sex-sprog, som en mand nemmest kan forstå, set ud fra hans egen naturlige tilgang til sex.

Vi ved godt, at dette er meget sort-hvidt sat op, men nogle gange fremmer provokation og overdrivelse forståelsen for at give folk “tænkeren på”, som Iben Hjejle siger det så fint i Sitter Podcast. 

Måske vi også er så heldige, at nogle af mændene smuglæser med og på den måde får lidt tips og tricks, som kan forbedre Jeres sex-liv ved at få større forståelse for Jeres sex-sprog.

Hvis du er en af de kvinder som ønsker, at din mand for F***** da bare kunne forstå dit sex-sprog, så vil du alt efter hvilket sex-sprog du har, højest sandsynligt ofte kunne tage dig selv i at tænke:

  • “Hvorfor er min mand aldrig taknemmelig for når jeg gør noget for ham. Jeg henter mad med hjem, støvsuger og gør rent. Han tager bare alt for givet uden at give mig det mindste tak.

    (Kære mand hvis du læser med her og din kvinde har romantiske kærlighedserklæringer som sex-sprog, så blot sig tak, ros og anerkend hende med søde komplimenter. Det er så lidt der skal til med små kommentarer og glimt i øjet. Det går lige i trussen på hende)
  • “Hvordan skal jeg lige nå alt det, vi skal have nået i dag… handle ind, vaske tøj, vaske op, rydde op, støvsuge og jeg vil også gerne nå bare at nyde en kop kaffe og et kapitel i min bog”.

    (Kære mand hvis du læser med her og din kvinde har tjenester som sex-sprog, så blot hjælp lidt til, selv små ting som at gå ud med skrald, handle, hente børn, købe hendes yndlings-te, vil have enorm betydning. Når du hjælper med de ting HUN synes er vigtige, så får hun også mere tid, overskud og lyst).
  • “Hvornår rørte min mand og jeg sidst hinanden… han strejfede lige min skulder i går, men så blev det ikke til mere…”

    (Kære mand hvis du læser med her og din kvinde har berøring som sex-sprog, så blot gå all-in på alle muligheder for berøring. Alt intimitet vil være stort værdsat, kys, kram, massage, holde i hånd, ae på arm, nusse i nakken. Hun kan ikke høre, hvad du siger, hun skal mærke det, MEN pas på med SM-klask i røven eller overgramsning af brysterne for det virker som regel først under akten).

Vi kan hurtigt blive enige om, at det er virkelig SMÅ ting en mand behøver at gøre for at møde sin kvinde i hendes sex-sprog for at åbne op for flere hyggestunder i det lille hus.

MEN kvinder… når det så er sagt: Hvis du, lige som en af os, stiller dig på bagbenene og “VIL HA’” at manden sætter sig ind i dit sex-sprog hvis han drømmer om mere sex, så vil vi blot opfordre dig til også at huske på, at forsøge at forstå mandens sex-sprog. For er det i virkeligheden kun dem, der skal indrette sig efter os? Og hvis vi ikke engang imellem gør det, bliver mændene måske derfor mindre motiverede for at imødekomme vores sex-sprog? Så hvordan gør man så det? Finder en balance for både mand og kvinde?  

Her var der en del udbrud fra den ene af os til den anden, hvor mændene blev taget i forsvar, og der kom lidt kreative vinkler på, hvordan kvinder også kan forsøge at møde manden i hans sex-sprog:

  • Hvis du og din mand kommer lidt tidligt hjem fra arbejde en dag, hvor du kan øjne chancen for at I kan nå en quicky inden børn skal hentes, så sæt de daglige pligter på pause. Send ham tydelige signaler i hvad du har gang i, så han ikke behøver at bruge tid på at lege gætteleg

    (Hvis du er en af de kvinder der går meget op i renlighed også før lyn-sex, så send ham i bad med et frækt smil, glimt i øjet og et klap i røven. Når du spiller op kan dette også være med til at forstærke både din egen lyst og hans).
  • Hvis du ved at I har en aften alene, hvor I ofte ender på sofaen, fordi I er trætte og udkørte efter en lang dag, så prøv en aften at flyve op af sofaen (eller INDEN sofaen er sprunget på ryggen af dig) og sig: “Nu tager jeg lige et dejligt langt varmt bad, så kan du se din yndlingsserie og komme ud til mig, når den er slut”. 

    (Hvis du er en af de kvinder, som tænder lidt nemmere, når du selv føler dig lækker, så er der ikke noget bedre end din heeeelt egen tid på badeværelset til wellness og forkælelse for dig, selv inden sex. På den måde får I begge en mulighed for at sætte op til selve akten, hvilket i sig selv også kan blive lidt et forspil).
  • Hvis din mand står i fuld gang med madlavningen eller anden daglig praktisk opgave, kan du uden varsel gå hen og give ham et surprise blowjob, eller mindre kan måske også gøre det 😉
    Han vil ALDRIG glemme den madlavning og han vil nok forgude dig den næste uge. – Ja i de fleste tilfælde vil du få en NY mand.
    Hvis du, ligesom en af os, er en kvinde, der allerede nu har nej-hatten på, fordi at børnene ALTID er til stede ved madlavningstid, så gør det mens børnene er til legeaftaler eller bliver passet ved bedsteforældrene. På med ja-hatten smukke og find nogle kreative løsninger, vi ved du kan! 

    (Hvis du er en af de kvinder, der har en mindre hjælpsom mand i hjemmet, kan du også lægge op til en byttehandel a la; “hvis vi hjælper hinanden med mad og rengøring, så har vi x min. i soveværelset bagefter!”).

Vi har oplevet, at det nogle gange handler om, at sætte sig selv op til sex. Altså lave en aftale med sig selv og dermed give manden tydelige signaler, som så forpligter lidt så “der ikke er nogen vej uden om”.  

I forhold til forskellen mellem mænd og kvinders seksuelle lyst, så deler mange sexologer og forskere lysten op i to forskellige lyster: Den spontane lyst og den receptive lyst.

Den spontane lyst er den, som mændene tit er styret af. Det er hvor lysten bare opstår af sig selv, blot ved et glimt af eller tanken om en partner. 

Den receptive lyst kender du måske selv til, den skal nemlig have lidt mere opmærksomhed, for eksempel i berøring, tjenester og sweet talk. Det kan her også være mere ydre omstændigheder, som stress på job, rod i hjemmet eller småbørn i huset, som spiller en rolle i at lysten vækkes.

Så når vi begynder at søge løsninger på manglende sexlyst, skal vi måske minde os selv om, at det er en meget kompleks størrelse. Der kan, som vi ofte søger, være noget biologisk på spil, men vi skal huske, at det nok også i høj grad er det psykiske og det sociale, som spiller ind, på om der er tørke forneden. Den sidstnævnte kan vi i nogen grad selv være med til at skubbe lidt til.

Ofte bruger mange den “undskyldning”, at de jo er trætte og udkørte efter en laaaang dag, hvilket jo er forståeligt, men ikke helt holdbart i længden. 

“Hey du har sgu vundet 1 million i lotto!!!!!”

“Ligger du stadig på sofaen?” 

“Nej vel?”

“Godt så trætheden kan altså overvindes?”

JA!!!!!

Selvfølgelig kan det være svært at trække sig op, især når vanens magt tager over. Men vi udfordrer dig til at bryde med vanerne engang imellem og måske hoppe ud af din comfortzone og møde din mand i hans sex-sprog indimellem.

Hvis I i en periode har let til konflikter, kan sex også medføre at diskussionerne bliver mindre og både du og din partner bliver mere glade. Mangel på sex kan ende i bitterhed og “korte lunter”, men erotik og elskov kan for manden (eller kvinden for den sags skyld) være det, der gør at denne føler sig elsket. Sex kan simpelthen være et kærlighedssprog, lige så vel som kærlighed kan være et sexsprog!!!!!! 

Vi håber, at I kan finde en balance, der fungerer for Jer begge, så eventuelt onsdags-put kan blive til hverdags-put.

Skæv kommunikation eller bare HANGRY?

Skæv kommunikation eller bare HANGRY?

Dig og din partner kommer hjem efter en lang dag, og du står klar idet han kommer ind af døren, til at dele dagens oplevelser med ham. I fortæller begge indlevende og med begejstring om de forskellige spændende ting dagen har budt på. Du synes, at du lytter opmærksomt og interesseret i hans beretninger, men det er som om at dine historier falder lidt mindre i hans interesse? 

Du ved godt, at du nogen gange – okay stort set altid, lader dig rive med i dine historier og måske bliver for ivrig og til tider en smule dramatisk, men det er jo det, der gør historier gode og spændende ikke? 
Så derfor – midt i din fortælling ser du din partners tomme blik og tager dig selv i at geare lidt ned, tale langsommere, tydeligere og med en færre ord, irriteret over at det er nødvendigt.

Når du begynder at geare ned og gøre det i hans tempo, så kan du prøve at holde øje med hans signal, og hvordan hans blik måske langsomt vil møde dit igen. 
Kommunikation er en hurdle i mange parforhold. Vi snakker ofte forbi hinanden og føler os ofte ikke forstået. Ikke fordi vi hver især ikke taler og lytter, men fordi vi netop taler og lytter fra to forskellige steder, og så kan der nemt opstå frustration og misforståelser. Det er tit sådan, at vi fordi vi selv ved, hvor vi er på vej hen, så forventer vi at vores partner, er helt det samme sted, og vi glemmer lidt at stikke en finger i jorden og rent faktisk se, hvor vores mænd er?

Vi lever sammen under samme tag, men har helt forskelligt sprog og forskellige ståsteder.

Du iagttager, mens du er i fuld gang med andet forsøg af din talestrøm, om der er tegn på, at han er med dig, mens du overvejer, om du skal vente med din historie til et senere tidspunkt og måske med en lidt anden vinkel. Du kunne også bare droppe historien? 

Ja, du når at tænke alt det her, mens du snakker og mens han stadig ikke er tunet ind på det, du vil have ham til at forstå.

Lige som du netop har nået at tænke begejstret, NU er den der, NU forstår han min pointe!… Så begynder han gu’ hjælpe mig bare at fikse på ”problemet”… han bliver løsningsorienteret: 

Det at finde en løsning bliver tit mænds ting, fordi det er konkret og håndterbart, og fordi de som regel foretrækker handling frem for snak.

”Jamen, kan du så ikke bare…”? Du kan mærke, at dit ene øje trækker sig sammen i tics i bare frustration. Ihhhh han hører jo overhovedet ikke efter. Hvordan får du ham til at LYTTE? Han svarer, men det er helt tydeligt, at han ikke hører, hvad du siger. Du mærker, hvordan din hjerne kommer på overarbejde, og ja det siger en hel del med det tempo, som den ellers normalt ligger for dagen.

I stedet for den frustration der kan opstå hos en når vi ikke føler sig hørt, kan det hjælpe hvis vi forsøger at forklare vores mænd, hvor vigtigt det er for os hvis de “bare” vil lytte. Derudover er det vigtigt at italesætte hvad vi mener med det at lytte, at vi faktisk ikke ønsker en løsning, men faktisk bare trænger til et øre at læsse af til. En partner kaste bold op imod, så vi på den måde selv kan finde en anderledes måde at gå til problemet på.

Årh I snakker da også i Øst og i Vest, tænker du ved dig selv. Du har en mission og han har en helt anden. Du prøver en mere kreativ vinkel og prøver at sætte dig i hans sted! PRØVER, prøver, prøver at forstå hvor i din historie det går galt. Pludselig er det ikke længere selve historien, det handler om, men det, at han FORSTÅR historien, forstår DIG! Han SKAL fange pointen!!!!! Du kan simpelthen ikke forstå, at han ikke kan se, det du mener… Jamen hvor svært kan det lige være altså?

Vi glemmer nogle gange, at huske på hvad målet og motivet egentlig er, når vi snakker med vores mænd. Måske er vi stædige lige fra starten, fordi vi godt ved, hvordan situationen vil blive, istedet for at starte et sted hvor vi har vores mænd med?? Når vi kvinder taler meget, skal vi huske at det for mange mænd kan være ret så overvældende at opleve overload af ord, som de slet ikke ved, hvad de skal stille op med.  Derudover skal vi huske, at når mænd mødes, så samles de som regel om noget som fx fodbold, hvorimod vi kvinder er i træning, når det bedste vi ved er at mødes og snakke over en kop kaffe.

LYT LYT LYT!!!!!!

LYT nu efter for f… da, tænker du frustreret for dig selv, mens du grubler over endnu en måde at gribe historien an på. 

Hold lige inde to sekunder – Med hånden på hjertet lytter du så altid ordentligt efter hvad din mand siger? Også når det ikke lige fanger din interesse? Fx. fodbold, træning eller værktøj?

Han er for længst blevet stille. Du kan høre fjernsynet og du går i gang med at lave mad.
Du finder din lidt mere forstående side frem. I har begge haft en lang dag og aftensmaden skal laves. Måske kommer der heller ikke noget som helst godt ud af det her projekt når vi er underskud på energien.

Så nu begynder du stille at erkende, det som du måske skulle have erkendt fra starten? Netop at der ikke er de bedste forudsætninger for god kommunikation, når ingen af jer har plus på kontoen. Her handler netop om også lige at mærke efter om man selv er i den position, hvor man er klar til at formidle et budskab.

Men alligevel bliver du ramt af følelsen af at din mission er ikke færdig… sleeeeet ikke. Du tænker stadig over, i hvilken vinkel du kan fortælle ham historien, så han forstår den.

Mens I sidder ved maden, kan du mærke på ham, at han har glemt alt om den historie. Han snakker til dig som om intet er hændt, alt er godt, han smiler og roser din mad: ”Mmmmm det smager LÆKKERT”. Overskuddet kommer tilbage for jer begge. 

HANGRY……..?

Måske hangry også er et fænomen hjemme hos jer?

For god ordens skyld – Hvis der skulle sidde nogle som ikke kender ordet hangry, så refererer det til at være hungry (sulten) og deraf så blive angry (sur) fordi dit blodsukker er i bund. Derfra kommer HANGRY, hvis du spørger os, så et helt genialt udtryk. Det er der man har brug for en sneakers.

Der kommer nogle sjove bemærkninger og I griner så meget, at I på et tidspunkt er lige ved at få maden galt i halsen. Meeen du har stadig ikke glemt det! Så derfor ser du dit snit til at prøve med din historie igen. Denne gang i en vinkel med lidt færre ord, men stadig med humoren og moralen.

Typisk os kvinder, for det meste, at være så stædige nogle asner, at vi selvfølgelig ikke lader sådan en misforstået historie ligge. Men måske skal vi faktisk bare lære at give slip og holde mund af og til og acceptere at vi rammer vores mænd på det forkerte ben? Og igen huske på at vi ikke behøver altid at få en fælles forståelse.
Vi har nogle gange så svært ved at give slip, at vi kommer til at jagte noget der måske ikke er yderst nødvendigt, eller som måske godt kan vente.
Kender vi ikke alle sammen godt den fornemmelse inderst inde, hvor vi kan mærke at vi burde trække os, men at noget (os selv) holder os i positionen? Det gør vi ihvertfald, MEN når vi tænker nærmere over det, så er det heller ikke rart at være i den position.

”Nååååååå nu forstår jeg”! Udbryder han efter din historie. 

”ENDELIG” når du lige at tænke lettet. Men så kommer han med sin helt egen version og fortolkning af det du sagde.

Hans historie var en hel del anderledes tvistet end din, og det koger i dit hoved.
Ja, historien er anderledes end det du havde oplevet og påtænkt der skulle være læringen af den, men du prøver at  minde dig selv om også at lytte til det han rent faktisk siger, og du kan høre at han har lyttet og at pointen er fanget på hans måde.

Så vi kan altså prøve at huske på hvad målet og motivet egentlig er og huske på, at vi er forskellige og derfor også som regel får noget forskelligt ud af en historie.