+45 51917135 kontakt@lachika.dk

En Nem Rejseform med Småbørn

Vi har været på ferie i udlandet. Vi var et smut på Tenerife og ja jeg lovede at skrive et indlæg mens jeg skulle sidde på en hvid sandstrand. Men ved i hvad? Ferien blev helliget Familien og derfor kommer indlægget først nu.

Vi har haft en fantastisk ferie. Vi var afsted 4 voksne og 2 børn. Vi var så heldige, at vores venner havde lyst til at tage med eller rettere sagt – det var dem der foreslog det.

Hold op, hvor vi hyggede os, så en masse ting, drak gin og tonic – når børnene var puttet og ellers svømmede vi bare i poolen og nød solen og varmen.

En rejse tager form

Da vi planlagde rejsen i sin tid, var vi rørende enige om, at det skulle være en rejse med all inclusive. Det var vores 1. Tur til udlandet med børn . Noget vi har glædet os til længe, men som vi også har været lidt ængstelig omkring. Især fordi jeg – som mor – jo også er fysisk handicappet. Så tankerne er gået meget på, om vi ville kunne rejse sammen på denne måde – med flyvetur og det hele. Om manden min også ville synes, det var ferie??! Vi skulle jo gerne nyde det alle mand

Som børnefamilie må jeg sige, det var dejligt med all inclusive – især morgenmad. Som enkeltperson, der er vant til at rejse meget – inden vi fik børn – vil jeg sige, der manglede jeg virkelig at komme ud og opleve noget kultur og smage på øens egne retter.

Rent kulturelt oplevede vi Teide på Tenerife samt en tur på havet med grindehvaler og delfiner. Fantastiske oplevelser.

Desuden har Peter jeg en mærkelig ide med, at hvis der er en Hard Rock Café i den by, hvor vi bor i, ja, så skal vi derhen og nyde en aften. Så det blev børnene jo også introduceret for, ha ha ha.


Skiltet ud til handicaptoilettet på Hard Rock Café i Playa las Americas 🤘
Syg Humor – Jeg ved det!

En mission

Vores dejlige venner havde en vision med denne rejse. Deres mission var at få os ud af starthullerne igen. Ud og krydse landegrænser. Smage på de forskellige kulturelle oplevelser, der findes ude i verden.

Vi er dem så T A K N E M M E L I G E.

Australien

I og med de gav os et kærligt Spark bag i – Ja, så fik vi alligevel blod på tanden – allerede inden afrejse til Tenerife. Vi ville føre vores drøm ud i livet. En drøm vi har haft siden vores børn blev født. En drøm, hvor vi har opsparet de sidste uger af vores barsel, så vi kunne tage afsted. Det er resulteret i 12 ugers rest-barsel til os hver sammen med en god opsparing. Så vi har valgt at tage børnene ud af institution i 5 uger for at drage til Australien. Vi har sammen med et fantastisk rejsebureau planlagt turen til Australien. Vi har planlagt vores tur langs østkysten fra Melbourne til Cairns med Stop inde ved Uluru og Alice Springs.

Jeg kan ikke beskrive, hvor meget vi glæder os.

Så om syv måneder tager vi afsted. Alle 4.

5 uger Down Under. Det bliver fantastisk, sjovt, hårdt, dejligt og ikke mindst kommer vi hjem med en masse gode ting og minder i bagagen.

Feel free to follow

Har I lyst til at læse mere omkring vores store tur samt mangfoldighed udover det jeg skriver her, er I meget velkomne til at følge med på:

Tenerife here we come
Marts anno 2019

Håber i kunne lide at læse med. Har i spørgsmål eller kommentarer, så gi’ endelig et skriv.

Altid Velmenende Ord

Kh.

ByBine